Medvind i kampen mod korruption
“Et kæmpe skridt fremad.”
Sådan betegner generalsekretæren for de offentligt ansattes organisation i Filippinerne, Annie Enriquez-Geron, det dekret om offentlighed i forvaltningen, som den omstridte præsident Rodrigo Duterte har udstedt.
Dekretet imødekommer 29 års kamp mod den udbredte korruption i Filippinerne. En kamp, som Annie Enriquez-Geron har stået i spidsen for som leder af fagforeningen PSLINK (Public Service Labor Independent Confederation), og en kamp, som har bragt hende selv og hendes familie i livsfare.
“Med dekretet vil offentligheden nu få indsigt i – og kunne stille spørgsmål til beslutningsprocessen – i forhold til informationer om offentlige kontrakter samt hvad offentlige midler bliver brugt til,” siger Annie Enriquez-Geron.
Den hidtidige mangel på gennemsigtighed har gjort livet let for korrupte embedsmænd og politikere. Og når pengene i de offentlige budgetter forsvinder ned i de forkerte lommer, så bliver det sværere at skaffe anstændige løn- og arbejdsvilkår til de offentligt ansatte. Derfor har PSLINK i samarbejde med Ulandssekretariatet været i front i kampen mod korruption.
I livsfare
Personligt har Annie Enriquez-Geron to gange afsløret sine egne chefer i at stikke offentlige midler i egne lommer. Af samme grund er både hun og hendes mand blevet fyret, og hun har været udsat for forsøg på kidnapning og mord.
“Når du bekæmper korruption, er du konstant i fare,” har hun tidligere fortalt i et interview.
Forfatningsmæssig ret
I Filippinerne er det faktisk en del af forfatningen, at der skal være offentlighed i forvaltningen. Men i årevis har det politiske system nægtet at lovgive om sagen. Det fik den nyvalgte præsident Duterte til som en af sine første embedshandlinger at udstede dekretet. Men det har kun virkning, så længe Duterte er præsident – og derfor fortsætter kampen for at få vedtaget en egentlig lov.
PSLINK er en af de ledende kræfter i pressionsgruppen “Right to Information Right Now Coalition”, der formåede at overbevise Senatet i landets parlament om, at loven skal vedtages. Men medlemmerne i det andet parlamentariske kammer, Repræsentanternes Hus, har konsekvent modsat sig at vedtage loven. Argumentet har været, at regeringsdokumenter kunne falde i hænderne på “dårlige sociale elementer, statens fjender eller uansvarlige medier”.
Ny rolle som vagthund
Nu skal det præsidentielle dekret føres ud i livet, og PSLINK skal være med til at udarbejde instruktioner til hvilke oplysninger, der ikke længere må holdes skjult. Ligeledes vil fagforeningen være i en ledende rolle som vagthund, når det skal kontrolleres at dekretet bliver overholdt.
“Vi giver aldrig op,” siger Annie Enriquez-Geron.
