Regeringen sætter ikke som varslet arbejdstiden op

Den bolivianske præsident Evo Morales har for længst vinket farvel til hvedebrødsdagene. Konflikterne hober sig op i denne hans anden valgperiode, og mange har svært ved at forstå, at en regering med så stor folkelig opbakning ikke er i stand til at levere bedre resultater. De offentligt ansatte er utilfredse, og de ansatte i sundhedssektoren har taget særdeles skrappe midler i brug for at vække regeringens opmærksomhed.

I december måned 2011 holdt den siddende regering et socialt topmøde. En af konklusionerne fra mødet var, at sundhedssituationen i befolkningen skulle forbedres og sundhedsvæsnet styrkes generelt. I en af delkonklusionerne fra mødet fremgik det, at alt sundhedspersonale skal øge den daglige arbejdstid fra seks til otte timer uden lønkompensation.

Dekret frem for løsning via dialog

Den 6. februar i år fastslog præsidenten så gennem et dekret, at arbejdstiden i sundhedssektoren skulle hæves med to timer dagligt – uden nogen form for lønkompensation. Dekretet fik mere end 50.000 sundhedsansatte på gaden over hele landet. Sygeplejersker, portører, sygehjælpere, læger, socialarbejdere, tandlæger etc. Kun et akuthjælpsberedskab er opretholdt, blandt andet med mobile sundhedsposter.

Sundhedsarbejdernes protester har givet anledning til sympatistrejker fra andre forbund, og større veje har været blokeret landet over. Politiet er blevet sat ind flere steder, og har slået hårdt ned på demonstranter. Sundhedsforbundet er blevet nægtet adgang til deres egne lokaler, som har været blokeret af myndighederne. (Se reportage på spansk: http://www.dailymotion.com/video/xpsuwp_el-sector-salud-en-bolivia-exige-la-derogacion-del-decreto-que-aumenta-su-jornada-laboral_news)

Protesterne fik regeringen til at åbne en platform for dialog, hvor parterne kunne udveksle synspunkter, men de faglige organisationer lod sundhedsministeren forstå, at de under ingen omstændigheder vil acceptere indholdet i dekretet. Sundhedsarbejderne var dog indstillet på at gå op i tid, hvis de får visse krav opfyldt. De krævede, at sundhedssektoren skal dækkes af landets arbejdslovgivning. Derudover ville de have adgang til de sociale goder, som er beskrevet i arbejdsmarkedsloven, blandt andet sygesikring. Endelig krævede de strejkende et nyt lønsystem indført.

Gidseltagning ved højlys dag

Regeringen opfattede kravene og strejkerne som en gidseltagningssituation, hvor det er hele den bolivianske befolkning, der var de strejkendes gidsler, og den truede derfor med at retsforfølge alle de strejkende. Sundhedspersonalet fik ikke strejkestøtte, og de risikerede fyring, fordi de strejkede ulovligt.

I hovedstaden La Paz gik flere af de strejkende i sultestrejke, der varede i to måneder. Flere hundrede læger har været med. De strejkende er stået fast på deres krav og har beskyldt regeringen for lemfældig planlægning på sundhedsområdet. Regeringen ønsker at hæve arbejdstiden, men der er ikke afsat øgede bevillinger til for eksempel forbedret infrastruktur eller køb af medicin, argumentere de faglige organisationer.

Den 4. maj holdt præsident Evo Morales en pressekonference, hvor han lovede at suspendere dekretet om den øgede arbejdstid. Det blev ikke godtaget af de faglige organisationer, som ville have dekretet helt afskaffet. En suspension ser de som præsidentens forsøg på at trække tingene i langdrag, – en manglende vilje til at komme dem i møde.

Lysten til kompromisser efterlyses

Denne uforsonlighed mellem regeringen og de ansatte i den offentlige sundhedssektor er karakteristisk for mange forhold i det bolivianske samfund. Sådan har det været i store dele af landets historie. Den sociale dialog på arbejdsmarkedet er enten stærkt konfliktfyldt eller helt fraværende. Ingen af de tre parter – fagforeninger, arbejdsgivere, regering – virker særlig indstillet på reelle forhandlinger eller dialog, hvor der indgås kompromisser.
”Traditioner i organisationerne og den politisk kultur trænger til en modernisering”, siger Ulandssekretariatets konsulent i Bolivia, Alberto Vilar Taguchi. ”Og den kan kun bolivianerne selv skabe”.

Konfliktkultur med mange snublesten

Der er registreret et gennemsnit på 98 sociale konflikter på månedsplan i Bolivia, og her er ikke medregnet det store antal interne konflikter, som også findes i fagbevægelsen og andre organisationer. Det er en stor udfordring for boliviansk fagbevægelse at vælge dialogen frem for konfrontationen, når den skal forfølge målet om skabelse af anstændige jobs og et bæredygtigt arbejdsmarked.

I Ulandssekretariatets projektsamarbejde med de Offentligt Ansatte Sundhedsarbejdere (Central de los Trabajadores de Salud Publicos de Bolivia – CSTSPB) sættes der fokus på konfliktløsningsværktøjer. Målet er at kunne deltage konstruktivt i diverse to -og treparts-fora på arbejdsmarkedet. I dialog og forhandling med myndighederne og med arbejdsgiverne. Samarbejdet foregår med støtte fra det globale forbund PSI (Public Service International) og i samarbejde med andre i regionen. Blandt andet mødes repræsentanter fra Bolivia med folk fra sundhedssektoren i Guatemala.