Sammen kan vi løfte ligestilling i verden

Ligelønnen har det svært i Danmark. Ja, arbejdet med ligestilling og ligeløn er nærmest gået helt i stå blandt hovedparten af de politiske partier.

Det fastslog Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i sin hovedtale om det nationale perspektiv på et opfølgningsmøde den 15. maj på Christiansborg for den store internationale Women Deliver-konference i 2016.

“Det er op ad bakke. Men det får os ikke til at give op. Vi vil presse på for at skabe politisk vilje til ligestilling og ligeløn,” sagde hun med henvisning til det lobbyarbejde, der foregår i det såkaldte 2020-samarbejde mellem Sundhedskartellet, BUPL, socialpædagogerne og socialrådgiverne. Det vil sige de store fagforeninger for offentligt ansatte, som hovedsagelig er kvinder med mellemlange videregående uddannelser. Det er netop den gruppe, der er ramt af et 16 procents løngab på grund af det kønsopdelte arbejdsmarked.

“Og det er ikke i orden,” sagde næstformand i 3F, Tina Christensen, på mødet.

Det går fremad internationalt

Mens kampen i Danmark er et sejt træk, så buldrer den derudaf internationalt. Katja Iversen, direktør for Women Deliver, konstaterede at ligestilling generelt er kommet langt højere op på den globale dagsorden i det seneste år, både blandt politikere og erhvervsfolk.

“Det går bare fremad,” sagde hun.

Danmark går gerne forrest

Men der skal kæmpes, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

“Det krænker mig, når jeg hører om piger og kvinder, der ikke har samme rettigheder som mænd,” sagde hun og brugte som eksempel, hvordan piger i en flygtningelejr i Kenya bliver forhindret i at gå i skole efter femte klasse.

“Vi tager kampen, når vi kan. Og vi går gerne forrest,” sagde ministeren om Danmark som rollemodel og fortaler for pigers og kvinders rettigheder.

Stærke kvinder tager lederskab

Grete Christensen er enig i, at Danmark på nogle områder kan være foregangsland. Blandt andet fordi, vi har fri adgang til uddannelse og et sundhedssystem, der fungerer.

“Der er rigtig mange ting, der er nemmere for os i Danmark,” siger hun og peger på forhold som sexchikane, vold, manglende børnepasning og ringe skoleuddannelse, som mange kvinder i blandt andet Afrika og Mellemøsten slås med.

“Der er rigtig mange stærke kvinder derude, der står op for deres rettigheder. Jeg har i Afrika set, hvordan kvinderne tager ansvaret på sig og viser lederskab for de forandringer, der er nødvendige i samfundet. Noget af det, vi kan støtte op om, er jo at piger får en uddannelse på samme niveau som drenge – for så kæmper de også kampen. Og vi kan som fagbevægelse gøre meget og være med til at løfte store projekter. Både de enkelte forbund og i det internationale samarbejde gennem Ulandssekretariatet,” siger Grete Christensen.

Ligelønsproblem bliver tiet ihjel

Men i Danmark fortsætter de store kvindedominerede organisationer kampen for ligeløn for arbejde af samme værdi.

“Lønkommissionens mangel på anbefalinger var et hårdt slag for os. Der var ingen, der reelt accepterede, at vi har et ligelønsproblem. Det bliver forsøgt tiet ihjel,” siger Grete Christensen.

Hun fastslår, at overenskomstmodellen ikke kan løse problemerne. Det kræver politisk vilje til at ændre det lønhierarki, der blev fastsat for det offentlige arbejdsmarked for 48 år siden.

“Måske var det på tide, at man nedsatte en ny kommission, der satte et nyt hierarki for, hvordan lønningerne skal være,” siger Grete Christensen.