Underbetalte tekstilarbejdere trækker læsset
For to år siden kollapsede Rana Plaza-tekstilfabrikken uden for Dhaka og rev 1.138 arbejdere med sig i døden. Flere end 2.500 tekstilarbejdere blev såret og lemlæstet.
Op til toårsdagen for verdens største industriarbejdsulykke i Bangladesh drømmer både regering og tekstilbranchen i landet store drømme om voldsom vækst. De ser gerne tekstilbranchen vokse med op til 100 procent de næste 6 år.
Men drømmen om at ”Made in Bangladesh” tøj skal være det helt store vækstlokomotiv, med fortsat lave lønninger og lave produktionsomkostninger, mødes med stor skepsis hos BILS – Ulandssekretariatets mangeårige samarbejdspartner i Bangladesh.
”Millioner af arbejdere i tekstilindustrien lever i forvejen under elendige forhold, hvor de ikke har adgang til skoler, sygehuse eller ordentlige boliger. Hvis tekstilområdet skal vokse så voldsomt, som der bliver lagt op til, og der ikke samtidig udvikles bedre løn- og leveforhold for tekstilarbejderne, så duer det ikke. ”
Det siger Zafrul Hasan, der er konstitueret generalsekretær i BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies).
Zafrul Hasan kalder Rana Plaza ”en øjenåbner” for alverden. Han ser det som positivt, at Rana Plaza-ulykken efterfølgende fik som konsekvens, at der er etableret flere internationalt faciliterede aftaler om inspektion på tusinder af tekstilfabrikker.
Mangler inspektører til at føre tilsyn
”Vi synes, at det er et godt skridt på vejen, at vi fik etableret Accorden og Alliancen, og at der bliver ført tilsyn med bygnings- og brandsikkerhed på fabrikkerne. Selvom vi stadig mangler det tilstrækkelige antal inspektører til at gennemføre alle tilsyn, ” siger Hasan.
I BILS følger man udviklingen på arbejdsmarkedet i Bangladesh og den voldsomme vækst i tekstilbranchen de seneste mange år. Væksten har været med til at bringe det lille land op på en andenplads på verdensmarkedet som tøjeksportør (efter Kina).
”Da tekstilfabrikkerne begyndte at skyde op som paddehatte i 1980´erne, var der ingen, der dengang havde forestillet sig, at det ville blive en så lukrativ forretning. Problemet er, at regeringen, lovgiverne og vores offentlige institutioner har stået stille, imens tekstilindustrien er buldret derudaf med hurtig økonomisk vækst,” siger Zafrul Hasan.
Ingen tilsyn på bekostning af arbejdsvilkår
Selvom det i 2013 lykkedes for tekstilarbejderne i efterdønningerne af Rana Plaza-ulykken at få tilkæmpet sig en lovbestemt mindsteløn på 5.300 taka om måneden (cirka 445 kr.), så har Bangladesh stadig nogle af verdens laveste lønninger i tekstilindustrien, og tekstilarbejderne hører til den fattigste samfundsklasse i Bangladesh.
En tekstilarbejder, der arbejder 48 timer om ugen og får mindstelønnen kan ikke leve af den eller forsørge sin familie. Levelønnen i Bangladesh er på mindst 650 kr. om måneden per voksen.
Vicedirektør i BILS Syed Sultan Uddin Ahmmed understreger, at det store internationale fokus på bygningskonstruktioner, brandsikkerhed og nødudgange ikke må ske på bekostning af arbejdernes rettigheder til ordentlige løn- og leveforhold.
”Hvis regeringens planer om at opføre store tekstilfabrikker i de såkaldte EPZ-områder (Export Processing Zones) uden for Dhaka, skal realiseres, så er det rigtigt vigtigt at holde sig for øje, at infrastrukturen skal følge med, sådan at tekstilarbejderne også får værdige leveforhold; der skal bygges skoler, sygehuse, veje og boliger til tekstilarbejderne,” uddyber Syed Sultan Uddin Ahmmed.
