På ungdomsfestival i Uganda: Rap, regn og relationer

Beach-flag og bannere viser vej fra hovedporten mod Youth Camp (i dansk oversættelse nærmest ungdomsfestival) i park- og konferenceanlægget Grand Praclos i Mukono uden for Ugandas hovedstad Kampala. Skiltene leder ned mod plænen med det store cirkustelt, hvor cirka 300 unge er samlet under dekorationer formet af balloner i Ugandas nationalfarver, gul, sort og rød.

Ungdomsfestivalen er arrangeret af Ulandssekretariatets partner, hovedorganisationen NOTU med finansiel støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) og Danida. Og et af målene er at styrke de unges plads i civilsamfundet – særligt fagbevægelsen.

Det demokratiske rum, dvs. den enkeltes ret til at deltage i demokratiet og til at ytre sig, er blevet indskrænket i Uganda (i lighed med mange andre lande), især efter pandemien. Corona-restriktioner og nødlovgivning gennem præsidentdekreter har sat civilsamfundet under pres. Generelt betyder det tab af demokratiske rettigheder, og på arbejdsmarkedet tab af arbejdstagerrettigheder – for eksempel overtrædelser af overenskomster og brud på opsigelsesregler.

Derfor gælder det for NOTU og resten af fagbevægelsen om at genvinde det demokratiske rum, gøre opmærksom på rettigheder og få sin stemme hørt om vigtige samfundsspørgsmål. Det gør NOTU blandt andet ved lobbyvirksomhed og øget organisering, og det er indlysende, at de unge er en vigtig målgruppe. Blandt andet fordi Uganda har en ekstremt ung befolkning.

Rap og bål

Ungdomsfestivalen skal derfor være med til at få fat på de unge og klæde dem på til at indgå i fagbevægelsens demokratiske kamp. Og så må det godt være både sjovt og alvorligt.

På scenen er en paneldebat i gang om klimaforandringer. Fokus er de seneste års tørke, drivhuseffekten, bebyggelser der breder sig i naturområder og græshopperne, der i år næsten er helt væk over det meste af landet. Efter nogle minutters gruppediskussioner er der åbent for kommentarer. Den ene efter den anden rejser sig i salen. De to unge, som går rundt med mikrofonerne, får ikke lov at stå stille ret længe ad gangen. Kommentarerne går på alt fra, at regeringen ikke håndhæver landets miljølovgivning over menneskers grådighed til manglende bevidsthed om klimaproblemerne i befolkningen.

Dagen bruges ikke kun på diskussioner, workshops og paneldebatter. Sidst på eftermiddagen bliver scenen overladt til rapperen Governor No Creature, inden topledere i den ugandiske fagbevægelse går på talerstolen og runder den officielle del af og byder velkommen til aftenens afslapning. Herfra har deltagerne ikke langt hjem. De sover i telte på en plæne bagved, hvis de da ikke for flere dage siden har valgt at flytte ind under halvtaget over den nærliggende betonterrasse for at undgå den heftige regn og mudderet, der får campingområdet til at minde om smatten på Roskilde Festival.

Klimaaktivist bygger relationer

23-årige Gloria Najjuma er en af veteranerne på ungdomsfestivalen. Hun har været med begge gange, arrangementet har været holdt og sætter pris på både den officielle del af programmet og den mere uformelle del.  Hun er for nylig vendt hjem til Uganda fra et ophold ved GLU (Global Labour University – et uddannelsessamarbejde mellem fagforeninger, universiteter og ILO) i Sydafrika, hvor hun har deltaget i et uddannelsesprogram om fagforeningsrettigheder, politikker og praksis.

”På Youth Camp får jeg en helt enestående mulighed for at møde folk fra både Europa og fra vores nabolande og dele mine tanker og mine ideer fra kurset. Det motiverer mig i mit faglige arbejde. Og så er der jo andre underholdende aktiviteter,” siger hun smilende og tilføjer: ”Der er stort bål om aftenen, oplevelsen ved at sove i telt. Maden er god her, og jeg kan lide stemningen. Jeg er glad for den måde, vores ledere vejleder os på. Det er en dejlig måde at stresse af og slappe af på.”

Klimaindsats for de usynlige mennesker i den uformelle økonomi

Første gang, hun var med på ungdomsfestivalen, var hun lige blevet færdig med, hvad der svarer til gymnasiet. Dengang havde hun ikke noget arbejde, men hjalp sin mor med at sælge kunsthåndværk lavet af genbrugsmaterialer på den lokale markedsplads. På GLU I Sydafrika har Gloria Najjum arbejdet med et projekt om, hvordan arbejdere i den uformelle økonomi bliver påvirket af klimaforandringerne, og hvordan de kan være en del af løsningen.

”Jeg er især optaget af, hvordan man kan involvere de ”usynlige mennesker” i klimaindsatsen. Hvis en fagforening for eksempel gennemfører et klimaprojekt på en markedsplads, retter man typisk projektet mod de mennesker, der har en bod på pladsen. Men man glemmer måske dem, der skal rydde op bagefter og skal håndtere affald, herunder plastik, som udgør et stort miljøproblem,” fortæller Gloria Najjum.

”Da jeg hjalp min mor, fik jeg øjnene op for, at der bliver smidt meget ud, som kan genbruges eller genanvendes. En bananskrald fra matoke (madbananer) indeholder for eksempel fibre, der kan bruges til at lave et armbånd eller en håndtaske. Den forståelse vil jeg gerne være med til at udbrede. Jeg har det meget svært med, at der ligger plasticflasker overalt. Jeg er selv opdraget med, at man ikke må smide skrald,” siger hun, mens hun samler en plasticflaske op fra jorden ved bålpladsen og tilføjer, at hun arbejder på en projektansøgning inden for det emne.

Som andengangsdeltager er Gloria Najjuma en undtagelse. Arrangørerne vil helst, at så mange unge som muligt får chancen for at deltage. Derfor bestræber man sig på at invitere så mange nye som muligt hvert år, fortæller Jane Katusabe, der har været med til at arrangere Youth Camp i sin egenskab af Organising and Education Secretary hos NOTU Youth Committee, som svarer til et dansk ungdomsforbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation.

”De unge er virkeligt ivrige efter at deltage. De ved, de får et stort udbytte af det. Jeg har talt med et par stykker som sagde, at de ikke havde hørt om fagforeninger, før de kom på ungdomsfestivalen,” siger Jane Katusabe.

Martin har fået mod til at stille sig frem

En af de unge, der har fået muligheden for at deltage, er 29-årige Martin Edema, der arbejder i byggebranchen og er medlem af Uganda Building, Construction, Civil Engineering, Cement and Allied Workers Union. Han lægger også vægt på mulighederne for at netværke med andre unge på tværs af faglige skel.

”Jeg kan nævne rigtig meget som jeg kan tage med mig hjem, men først og fremmest har jeg netværket på tværs med folk fra andre faglige organisationer. Da jeg kom hertil, kendte jeg kun to af de andre. Her på sidste dag vil jeg sige, at jeg har snakket med cirka tre fjerdedele af alle. Hvis jeg skal pege på, hvad jeg har fået mest udbytte af, så er det, at jeg har fået mod på at sige noget i forsamlinger. Jeg har lært, hvordan jeg kan give min mening til kende. Inden jeg blev involveret i det faglige arbejde, var jeg ekstremt genert. Jeg havde ingen tro på mig selv og turde ikke sige noget. I dag kan jeg stille mig op foran andre og dele ud af min viden og mine holdninger,” siger Martin Edema.

Ulandssekretariatets sekretariatsleder Lone Ilum Christiansen mener, at det er vigtigt at understøtte ungdommen i Uganda, hvor næsten halvdelen (45 procent) af befolkningen er under 15 år.

”Arbejdsmarkedet i Uganda er hårdt presset. Samtidig oplever civilsamfundet indskrænkninger. Fagbevægelsen er en vigtig aktør i civilsamfundet – blandt andet fordi man har adgang til forhandlinger og aftaler på arbejdsmarkedet. Og derfor skal fagbevægelsen repræsentere de unge og forsvare deres rettigheder og interesser,” siger leder af Ulandssekretariatet Lone Ilum Christiansen.