Georgiens demokrati under pres: Fagbevægelsen er afgørende

Flere 100.000 mennesker har dag efter dag været på gaderne i hovedstaden Tbilisi. Med blafrende EU-flag protesterede de mod en regering, der forsøger at stramme grebet om magten. Regeringen indførte den 14. maj en lov, som begrænser udenlandsk støtte til bl.a. NGOer. Derfor er folket på gaden for at demonstrere mod loven, som bliver kaldt autokratisk.

Men forgæves. Selvom præsident Salome Zourabishvili brugte sin vetoret, var det ikke nok, og parlamentet kunne gennemtrumfe loven. Essensen er, at organisationer, hvor mere end 20 procent af finansieringen kommer fra udlandet skal registrere sig som ”organisationer, der opererer i fremmede magters interesse”. Det medfører strenge restriktioner, revision, bureaukratisk bøvl – og mistænkeliggørelse og overvågning.
Demonstranterne råber ”slaver” og ”russere” ifølge BBC, og loven, som officielt er en lov om ”gennemsigtighed om fremmed indflydelse”, bliver kaldt ”den russiske lov”, fordi en lignende lov findes i Rusland. Den rammer internationale organisationer, NGOer og civilsamfundet, herunder fagbevægelsen og arbejdsmarkedsorganisationer, fordi fx EU (og Danmark gennem Naboskabsprogrammet) yder støtte til Georgien.

Overvældende støtte til EU

I december sidste år var det sjældne syn af EU-flag det samme, men her skyldtes det spontan fejring af at EU havde godkendt Georgien som kandidatland. I det lille kaukasiske land med kun 3,7 millioner indbyggere, er EU blevet symbolet på frigørelsen fra den totalitære fortid. Men – der er en modsætning, som Irakli Petriashvili, der er formand for Georgiens hovedorganisation GTUC, forklarer:

”Støtten til EU er overvældende. Folk vil gerne have den samme levestandard og frihed som i EU. Tilliden til EU er stor, men viden er lav. Det er vores opgave som fagbevægelse at forklare og vise, at stærke arbejdstagerrettigheder er afgørende for at nå dertil,” siger han.

Selvom næsten 9 ud af 10 georgiere støtter optagelsen i EU, står Georgien altså overfor betydelige udfordringer. Det georgiske demokrati er skrøbeligt, økonomien er mildest talt elendig, og beskyttelse af arbejdere er der ikke meget af. Men for Irakli Petriashvili bliver georgierne nødt til at starte med selve opfattelsen af samfundet, som ifølge ham stadig bærer præg af sovjettiden.

”Den postsovjetiske mentalitet er langt fra demokratisk. Vi er opvokset med at være afhængige af én person. Den måde at tænke på hænger ved,” forklarer Irakli Petriashvili. Han ser blandt andet en stærk fagbevægelse som vejen til et mere demokratisk samfund:

”Vi arbejder for en mere retfærdig fordeling af samfundets goder, men det vigtigste er, at vi gør det på en måde hvor alle dele af samfundet er involveret i beslutningerne.”

Inspireret af den danske model

Georgien er, sammen med Ukraine og Moldova, officielt blevet kandidatland til EU – men for rent faktisk at blive medlemmer skal landene leve op til en lang række krav – også i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen. I Georgien og Ukraine samarbejder Ulandssekretariatet, 3F og Dansk Industri med lokale partnere om at sikre, at arbejdsmarkedets parter sidder med ved forhandlingsbordene, når de vigtige beslutninger og ændringer af lovgivning i forhold til EU-integrationen skal tages.

”Den danske model er en kilde til inspiration i mange lande rundt om i verden. Det er også et system vi meget gerne vil have. Som et land med en meget stor arv fra sovjettiden er befolkningen ikke vant til at blive involveret i beslutninger, og det kan social dialog være med til at ændre,” siger Irakli Petriashvili.

Irakli Petriashvili har været i Danmark for at søge inspiration fra den danske arbejdsmarkedsmodel og mødtes derfor med FH’s formand Morten Skov Christiansen, der også er formand for Ulandssekretariatet.

”Vi ved jo fra vores eget samfund, hvor vigtig en stærk fagbevægelse er i den demokratiske samtale. Så det er helt afgørende, at vi spiller en rolle i opbygningen af de nye demokratier mod øst,” siger Morten Skov Christiansen.

Truslen fra Rusland overskygger alt

Men Georgiens rejse mod at styrke sit demokratiske fundament og få tættere bånd til Europa er blevet endnu mere stenet af ”den russiske lov” og ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine. Det er kun 15 år siden, de to lande sidst var i krig, og Rusland kontrollerer stadig 20% af Georgiens territorium.
”Det er svært at tænke på pensioner og arbejdsmarkedsreformer, når de russiske tanks står 60 km fra Tbilisi,” siger Irakli Petriashvili. Han mener netop, at dialog – og ikke konflikt – er vigtigt i arbejdet med arbejdstagerrettigheder.

”Det vigtigste for os er, at fagbevægelsen kommer til at spille en større rolle i demokratiet. Dialog og forhandling er fundamentet for et succesrigt forretningsliv, flere udenlandske investeringer og en fremtid med mere velstand.”

Derfor er den danske model en særlig stor inspiration, og Morten Skov Christiansen fortæller, at det også er omdrejningspunktet for Ulandssekretariatets arbejde i de lande, som er præget af interne konflikter.

”Noget af det, vi har bygget vores velfærdssamfund og høje tillid på, er vores evne til at tale sammen. Det kan lyde enkelt, men når der er konflikter på arbejdsmarkedet, kan det faktisk være svært at finde fælles fodslag. Det har vi en masse erfaring med i Danmark, og jeg tror, at det kan være med til at fremme mere stabile demokratier, der med tiden kan blive medlem af EU.”

Foreløbig er det meningen, at ”den russiske lov” skal træde i kraft i august. Samtidig har præsidenten prøvet at lave et modtræk med et nationalt kompromis, som er en slags køreplan for Georgiens vej mod EU. Georgierne går til stemmeurnerne i oktober for at sammensætte et nyt parlament og tiden frem til afstemningen kommer til at være afgørende for de mange georgieres drøm om et mere frit samfund og et bedre.