Kvindernes internationale kampdag: Fagbevægelsen leder kampen mod vold og chikane
”Tusinder og tusinder af kvindelige arbejdere oplever alle mulige slags undertrykkelse og udnyttelse”. Det siger Joms Salvador, som organiserer kvinder i servicesektoren i Filippinerne.
Hun kan fortælle, hvordan for eksempel kvindelige ansatte i Manilas kæmpe indkøbscentre hver dag må finde sig i ydmygende kropsvisitationer, hvor vagter nidkært går kvinderne efter i sømmene for at afsløre tyveri fra arbejdspladsen. Det sker seks gange om dagen, og det er ikke altid kvindelige vagter, der kropsvisiterer. Pauserne er minimale, og de kvindelige ansatte må løbe afsted for at nå at gå på toilettet.
Samtidig arbejder kvinderne på kontrakter, som kun varer 4-5 måneder ad gangen. På den måde undgår arbejdsgiverne at lave en regulær ansættelse med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og det mindsker lysten til at sige fra.
Kvindelige arbejdere, foren jer!
Joms Salvador er tilknyttet et særligt kvindeparti, GABRIELA, i Filippinerne. Her i Manilas varme, i weekenden knap en uge før Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts, er hun forsamlet sammen med flere hundrede andre kvinder (og nogle mænd) fra forskellige grupper, som udtrykker deres modstand mod vold og chikane.
Fagbevægelsen er også med i denne brede koalition, som hedder Women Workers United, blandt andet gennem Ulandssekretariatets partner, hovedorganisationen FFW (Federation of Free Workers). En af indsatserne er et særligt 15-punkts program, som især handler om kvinders forhold på arbejdsmarkedet – og er en del af lobbyindsatsen for at få regeringen til at leve op til lovgivningen. Der er nemlig en del lovgivning mod diskrimination og vold mod kvinder i Filippinerne. Den bliver bare ikke håndhævet.
Fagbevægelsen og WWU kæmper især for, at ILO-konvention C190, som netop omhandler vold og chikane på arbejdspladsen, bliver implementeret i Filippinerne, der godt nok har ratificeret konventionen, men som nøler med lovgivning omkring den – netop med henvisning til, at der allerede findes love. Som altså så ikke bliver håndhævet.
Ender i prostitution
”Kvinder oplever mange typer vold. Meget af det kommer fra staten, hvor for eksempel markedshandlende bliver mishandlet og frastjålet deres varer af politiet. Det er ofte kvinder, som ved at sælge lidt småting skaffer en supplerende indkomst til hjemmet. Hvis de ikke har penge til mad, bliver børnene i nogle tilfælde prostituerede for at skaffe penge,” fortæller Flora Santos, som er pensioneret skolelærer.
Joms Salvador forklarer, at Filippinerne er nødt til at ændre på samfundets strukturer og tilgang til vold mod kvinder:
”Vi er oppe mod en formidabel, dybtliggende kultur, selv blandt lovgiverne og hele det juridiske system. Hvis en kvinde vil rejse en sag om vold eller voldtægt, er der så mange instanser, den skal igennem – med så meget diskrimination – at loven reelt ikke er en garanti for noget som helst. Derfor er det nødvendigt at fortsætte med at rejse problemet og blive ved med at organisere arbejdstagerne.
1 ud af 5 oplever vold
WWU’s 15-punkts program er blevet til, blandt andet med støtte fra ILO og Ulandssekretariatet, for at markere de problemer, som kvinder på arbejdsmarkedet oplever. Det er for eksempel retten til at være medlem af en fagforening, at styrke kollektive overenskomstforhandlinger, ligeløn, bedre socialt sikkerhedsnet, beskyttelse af arbejderne i den uformelle økonomi – og selvfølgelig diskrimination og sexchikane. En ud af fem kvinder i Filippinerne oplever vold eller chikane på arbejdspladsen.
Filippinerne Statistiske bureau har regnet ud, at i 8 ud 10 job-typer er kvinders løn lavere end mændenes. Ifølge WWU er kvinders medlemskab af fagforeninger på vej ned på grund af for store huslige pligter, men også på grund af de svære vilkår, som fagforeninger arbejder under i Filippinerne. Landet er i top-ti på den internationale faglige sammenslutning ITUC’s liste over lande, som overtræder faglige rettigheder.
Derfor er der behov for konstant at gøre opmærksom på problemet, ifølge WWU. Joms Salvador siger:
”Alle arbejdstagere, kvinder som mænd, skal være fri for vold og diskrimination. Et kæmpe skridt for os er i det hele taget at erkende problemet – og stå fast på vores rettigheder, så vi kan komme det til livs,” siger hun.
