Store faglige fremskridt for skibsophuggere i Bangladesh
Faldulykker, forbrændinger, forgiftninger og dødsfald hører til dagens uorden for skibsophuggerne på Chittagong-stranden i Bangladesh. De tusindvis af arbejdere har nogle af verdens farligste jobs. Den gode nyhed er, at arbejdet på en del af arbejdspladserne ikke længere er helt ureguleret.
“Fra et nulpunkt er der på seks år etableret et fagforeningsforum. Og der er etableret 11 fagforeninger, som har organiseret 12-15 procent af arbejderne i ophugningsindustrien. Det er faktisk ret godt,” fortæller Ulandssekretariatets internationale konsulent i Asien, Jens Aarup.
Fagforeninger en sejr
Siden 1960erne har Chittagong-stranden været ramme om en af verdens største skibsophugnings-industrier. I årevis totalt ureguleret og med i hundredevis af ulykkelige historier om fattige arbejdere, der blev invaliderede eller døde i arbejdsulykker med kun yderst ringe kompensation – om overhovedet nogen.
Fagforeninger var ugleset i industrien – og er det stadig mange steder. Men for seks-syv år siden gik en række fagligt aktive sammen med BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies) for at gøre noget ved de utålelige forhold på stranden.
En række fagforeninger etablerede den faglige organisation “Ship Breaking Workers Trade Union Forum” (SBWTUF), og med støtte fra Ulandssekretariatet blev der oprettet et arbejdsmiljøhus, der skulle blive omdrejningspunktet for den faglige organisering på ophugger-stranden.
Gennem kurser i arbejdsmiljø og anstændigt arbejde fik man lidt efter lidt kontakt med både arbejdsgivere og lokale myndigheder til en debat om rimeligere arbejdsmiljøforhold.
Der blev organiseret kampagner, demonstrationer og faglige aktiviteter, og i løbet af kort tid blev der oprettet 11 virksomhedsbaserede fagforeninger med op til 5.000 medlemmer. Og der er yderligere ti fagforeninger på vej til godkendelse af myndighederne.
“At der overhovedet er etableret fagforeninger er i sig selv en sejr, for det har ellers været fuldstændig umuligt,” siger Jens Aarup.
Lobbyarbejde har ført til større kompensation
Det faglige forum SBWTUF har sammen med BILS været meget aktiv med politisk lobbyarbejde. Og det har resulteret i reelle trepartsmøder flere gange om året mellem arbejderne, arbejdsgiverne og de lokale myndigheder. Det er her, der bliver drøftet og forhandlet arbejdsmiljø, kompensationer og basale rettigheder og ansættelseskontrakter.
En af de store sejre er bedre kompensationer, når der sker ulykker. Det har efter en højesteretsafgørelse medført, at familien til en arbejder, der bliver dræbt under skibsophugning skal have en kompensation på 500.000 Taka (knapt 46.000 danske kroner) – mod en tidligere regeringsfastsat kompensation på 100.000 Taka.
Også arbejdere, der bliver invaliderede på arbejdspladsen får nu en højere erstatning.
Nu skal der overenskomster til
“Det er lykkedes at få en række resultater. Men der er stadig lang vej hjem,” siger Jens Aarup.
“Når arbejderne er blevet organiseret, vil næste skridt være at komme i gang med at forhandle overenskomster, etablere sikkerhedsudvalg og så videre.”
Trods de faglige sejre er der ofte internationalt fokus på de dårlige arbejdsvilkår på Chittagong-stranden. Senest i forbindelse med ophugningen af et Mærks-skib under kritisable forhold. Det har ført til en debat om, hvorvidt skibe overhovedet skal sendes til Bangladesh til ophug.
“Skibsophuggerne er derfor meget bekymrede for, om de mister deres arbejde. Det faglige forum vil gerne i dialog med dem, der presser på for at få stoppet skibsophugningen i Chittagong. For ligegyldig hvor elendige forholdene er, vil arbejderne gerne have de jobs. Det er den eneste måde, de kan få mad på bordet,” siger Jens Aarup.
