![Vandmænd losses](https://www.ulandssekretariatet.dk/wp-content/uploads/2020/03/Latinamerika-scaled-2000x1334.jpg)
Dialog på sukkermølle skal være forbillede for Colombia
![](https://www.ulandssekretariatet.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_2355-scaled.jpg)
Det lugter brændt på den enorme sukkerrørsmark, og sort og grå aske hvirvles op hver gang en høstarbejder svinger sin machete og skærer et tre-fire meter højt sukkerrør ned. For at gøre det nemmere at hugge rørene manuelt sætter man kortvarig ild til marken og brænder det seje ved omkring planternes rødder.
Den lokale fagforeningsformand, Alberto Guzmán, har været ude at tale med høstarbejderne, der indtil for ni år siden var daglejere, som blev hyret ind gennem en slags vikarbureauer. Efter en konflikt om betaling fik fagbevægelsen overbevist sukkermøllen Mayagüez om at fastansætte høstarbejderne – og i dag er alle tilfredse med ordningen:
”Nu har vi fået en overenskomst for arbejderne, der får arbejde hele året, og ikke kun under høsten,” siger lokalformand Alberto Guzmán.
”Der er en stor forskel på at være kontraktansat og fastansat. Med fast arbejde kan du få lån i banken til hus eller for eksempel en lille motorcykel. Derfor kæmper vi for at få de andre sukkermøller til at følge Mayagüez’ eksempel.”
Bedre – men ikke nemt
Fagforeningsformanden er enig i, at Mayagüez er en lydhør virksomhed i samarbejdet. Men ikke alt er rosenrødt:
”Ved seneste overenskomstforhandling, der ifølge loven skal klares på 20 dage med mulighed for20 dages forlængelse, fik vi først en aftale efter 58 dage,” siger Alberto Guzmán.
Senere på eftermiddagen møder han direktør Luís Felipe Ramírez på selve sukkermøllen. Og striden fra overenskomstforhandlingen dukker op igen:
– Vi har et godt forhold – men 58 dage til at forhandle overenskomst – det er ikke i orden, mener Alberto Guzmán.
Direktør Luís Felipe Ramírez mener, at fagforeningerne stod for stejlt på deres krav:
”Der blev forhandlet nogle ting, vi ikke bare kan løse fra den ene dag til den anden. Vi forstår fagforeningens position, men fagforeningen forstod ikke vores,” siger direktøren.
Fagforeningsformand Alberto Guzmán:
”Vi står over for et nationalt problem, og det bedste ville være, hvis vi kunne forhandle centrale, landsdækkende overenskomster.”
Det er direktør Luís Felipe Ramírez enig i:
”Men det tror jeg desværre ikke Colombia er klar til. Tidligere forsøg har ført til øget polarisering, og det ønsker vi ikke, når vi har været i stand til at få et godt samarbejde op at stå lokalt.”
![](https://www.ulandssekretariatet.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_2223-edit.jpg)
Kamp for rettigheder
”For os handler det om at genvinde nogle rettigheder vi tabte, da Colombia blev en åben, globaliseret økonomi,” fortæller Alberto Guzmán videre.
”Vi havde ikke infrastruktur til at kæmpe imod billige varer fra udlandet. Det er dyrere at flytte varer fra en by i de yderste dele af Colombia til kysten, end det er at hente varerne i Asien med skib. Det kostede arbejdspladser og gik hårdt ud over fagbevægelsen.”
Fagforeningsformand Alberto Guzmán håber, at samarbejdet på Mayagüez vil blive et forbillede for resten af landet:
”Jeg synes vore resultater taler for sig selv: vi får kritik fra andre fagforeninger for at have indgået aftaler med Mayagüez. De mener, at vi burde have fået flere krav igennem. Men vi har været med til at sikre, at der produceres året rundt. Derfor får flere arbejdere en fast indkomst fordelt på hele året. Virksomheden har fået en bedre indtjening og dermed en bedre forrentning, fordi vi producerer mere. Og så har vi 85 procent organiserede. Siden 1998 er vi gået fra 500 til 1600 medlemmer af CGT (Confederación General de Trabajo) på Mayagüez,” slutter Alberto Guzmán.
Artiklen er den tredje artikel i artikelrækken om sukkermøllen Mayagüez i Colombia. Læs de to foregående artikler her: “Trods afslutning på borgerkrig er Colombias fagbevægelse under pres” og “Fastansat arbejdskraft skaber vækst”.