Hård kamp om arbejderrettigheder i Zimbabwe
”Vi er blevet bombet 50 år tilbage. Den nye lov er kolonialisme – påført os af vores egne ledere,” siger Japhet Moyo, som er generalsekretær i hovedorganisationen ZCTU (Zimbabwe Congres of Trade Unions).
Moyo taler om en ny arbejdsmarkedslov, som Zimbabwes parlament vedtog den 18. august 2015 efter et dramatisk forløb, hvor en retssag gik fagbevægelsen imod og endte med, at ubegrundede fyringer blev tilladt. Herefter fulgte massefyringer og demonstrationer, som blev opløst af politiet.
Kan fyres uden kompensation
Den 17. juli afsagde Zimbabwes højesteret en principiel dom i en sag om afskedigelse af to tidligere olie-arbejdere. Dommen betød, at arbejdsgivere fremover kan fyre medarbejdere med tre måneders opsigelse, men uden kompensation og uden at skulle begrunde fyringerne.
Umiddelbart efter fulgte en serie af massefyringer af mindst 20.000 arbejdere (heraf flertallet kvinder) fra mindst 48 firmaer.
ZCTU protesterede højlydt mod højesteretsdommen og anklagede regeringen for enten at have sovet i timen eller bruge loven som kærkommen lejlighed til at stække fagbevægelsen. Organisationen planlagde at gå på gaden i protest, men politiet huggede til og opløste demonstrationerne før de overhovedet var kommet i gang.
Ny lov gennem parlamentet
Zimbabwes præsident Robert Mugabe og regeringspartiet ZANU PF’s politbureau diskuterede i mellemtiden sagen, og en tilføjelse til arbejdsmarkedsloven blev hastet gennem parlamentet i forrige uge.
Det nye er, at tilføjelsen taler om begrundelse og kompensation for afskedigelser, og det betyder i princippet, at massefyringerne skal rulles tilbage. Man skulle tro, at alt var godt for arbejderne, men ZCTU mener, at man faktisk står i en endnu værre situation.
”Arbejdsgiverne prøver nu at bruge forskellige undtagelsesbestemmelser,” fortæller Last Tarabuku, som er kommunikationschef i ZCTU, ”og desuden er loven kun en mindre forbedring – i forhold til højesteretsdommen – på dette ene område.”
Desuden mangler præsidenten at underskrive loven, og arbejdsgivere benytter tiden indtil den træder i kraft til at fyre endnu flere medarbejdere, vurderer ZCTU.
Fra slem til værre
”I praksis bliver arbejderne kun kompenseret ved at få to ugers løn for hvert år, de har været ansat. Det er en forringelse. Desuden er der en række andre paragraffer, som strider mod arbejdernes interesser. Arbejdsministeren kan erklære en overenskomst ugyldig, hvis den strider mod ”offentlig interesse”, er ”uretfærdig” eller ”urimelig”. Og i visse tilfælde kan ministeren nøjes med at konsultere arbejdsgiveren uden at have arbejdersiden med,” siger Last Tarabuku.
Men forringelserne standser ikke med disse gummi-paragraffer, som ifølge ZCTU er i klar modstrid med ILO’s konvention om forhandlingsret. Arbejdsministeren får nu ret til at udpege en administrator i en fagforening. Det betyder, at regeringen direkte kan blande sig i ledelsen af fagforeninger, vurderer juristerne hos ZCTU.
Derudover nævner loven ikke noget om strejkeret eller barselsorlov. Og det arbejdsretslige system er også blevet stækket.
Regeringen vil have hænder og øjne overalt
Japhet Moyo siger: ”Regeringen har i lang tid ikke været alt for glad for organiseret arbejde. Dette er et udtryk for, at den vil kontrollere alting. Den vil kontrollere økonomi, politik, arbejdsmarked, civilsamfund. Regeringen vil have hænder og øjne overalt i Zimbabwe.”
”Før i tiden havde arbejderne ingen rettigheder, og arbejdsgiverne var hvide. I dag er arbejdsgiverne sorte, men de tilhører samfundets top, så i praksis prøver de at lave en kolonilov for deres egne sorte indbyggere,” siger Moyo.
Endelig ser fagbevægelsen loven som regeringens knæfald for Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbankens krav – som ofte indbefatter lempelige forhold for arbejdsgiverne og tilsvarende ringere vilkår for arbejderne.
Retssager, demonstrationer og trepartsforhandlinger
ZCTU’s næste skridt bliver at prøve loven ved Zimbabwes forfatningsdomstol. I mellemtiden vil organisationen prøve at sætte trepartsforhandlinger op med regering og arbejdsgivere samt fortsætte demonstrationerne – selvom politiet ofte prøver at forhindre det.
Ifølge ILO har Zimbabwe en strukturel arbejdsløshed på op til 80 procent. Læs mere i Ulandssekretariatets analyse af Zimbabwes arbejdsmarked.
