En stærk udenrigstjeneste i Danmarks interesse
I et interview i Berlingske den 10. august 2015 og efterfølgende i radioens P1, kom rederiforeningens administrerende direktør Anne H. Steffensen med tre gode råd – eller ønsker – til regeringen:
- Hold fast i fokus på at fremme vækst og dansk eksport.
- Sørg for at have stærke ambassader uden for Europa.
- Hvis det bliver nødvendigt at skære i udviklingsbistanden, så fokusér på Afrika.
Kort sagt: Det er dumt at udsulte Udenrigsministeriet og udenrigstjenesten under ét, herunder udviklingsbistanden.
Skibsrederne har deres egne grunde til at ønske en stærk udenrigstjeneste, som kan støtte dansk erhverv. Skibsfarten er det største danske eksporterhverv, som står for 20 procent af al eksport og sejler godt 200 milliarder kroner hjem til betalingsbalancen, heraf 65 procent fra det globale marked. Hvis den indtjening skal fastholdes og udbygges, har rederiforeningen brug for udenrigstjenestens opbakning, både i forhold til eksport og diplomatisk repræsentation.
Ambassader er nemlig ikke torneroseslotte med slebne diplomater, der med lige dele dovenskab og sun downers laller sig gennem tilværelsen under eksotiske himmelstrøg. I stedet baner de veje og løser problemer i meget vanskelige lande, hvilket kræver snilde og – netop – diplomatisk tæft.
Bemærk det lille ord i det tredje punkt: hvis udviklingsbistanden skal beskæres…
Rederiforeningen er ikke politisk tonedøv, så den tager valgløftet om at skære to en halv milliard af ulandsbistanden til efterretning, men det lille hvis rummer alligevel en højlydt advarsel. Udviklingsbistanden er en del af udenrigstjenesten. Den skaber kontakter, goodwill og politisk indflydelse.
Når der i bisætningen fokuseres på Afrika, er det fordi, at Afrika lige nu står i et historisk window of opportunity. Der er et kæmpe potentiale i landbrug, industri og services på kontinentet. Og Afrika har det, som lidt knudret bliver kaldt en demografisk dividende. Det betyder, at Afrika har enormt mange unge, som hvis de bliver sat i sving, kan bidrage til en for kontinentet uset vækst.
Anne H. Steffensen fra Danmarks Rederiforening nævner selv, at truslerne mod væksten er politisk ustabilitet, korruption og manglende infrastruktur.
Danmark har en lang tradition for at adressere netop disse tre punkter bl.a. gennem udviklingsbistanden, og dansk fagbevægelses med- og modspil handler i den forbindelse konkret om social dialog, aftalesystemer, jobskabelse, uddannelse og organisering.
Derfor er Fagbevægelsen også – på linje med arbejdsgiverne i Danmarks Rederiforening – tilhængere af en stærk udenrigstjeneste, som både kan tjene Danmarks interesser og forstærke positiv politisk udvikling i udviklingslandene – ikke kun i Afrika, men også i Asien og i Latinamerika. Desværre foretrækker regeringen vist at holde sig på smult vande.