On the road
‘Musikken er skruet ned til vuggevise-styrke og bliver kun afbrudt af radioens trafikmeldinger. Gennem forruden skubber asfalten sig ind under bilen med 130 kilometer i timen. Minibussens cockpit flyder med slatne kaffekrus og krummer fra morgenens eksploderede croissant. Vi har været på farten siden halv syv, og på bagsædet tager tre glade, bolivianske hiphoppere sig en velfortjent lur.
Javiers indianske træk er smeltet sammen med et par store solbriller, og Milton og Valeria er sunket sammen mod hinanden med åben mund. Det har været en lang dag. Nu er vi på vej til natlogiet, men har dog nået en enkelt afstikker til en småklukkende, dansk kyst tæt på Aabenraa, førend turen i morgen går videre til den næste gruppe pædagogstuderende på Esbjerg University College.
”Jeg har ikke noget problem med det danske folk,” siger Javier tilbage på vandrerhjemmet med knirkende tør humor. ”Jeg er glad for at være med til, at mennesker fra Bolivia og Danmark kan udveksle viden og erfaringer om vores lande.”
Milton er også glad for at være i Danmark, og så finder han det især interessant, hvordan økonomisk lighed og ikke mindst orden præger samfundet:
”Alting er meget gennemtænkt og organiseret. I Danmark er der en grundlæggende respekt – for eksempel for arkitektur. Der er meget lidt stress og forurening – heller ikke støj eller visuel forurening, og mennesker omgås hinanden med respekt,” siger han.
Rap og rettigheder
Turen går til en halv snes pædagoguddannelser over hele Danmark. Den er en udløber af Ulandssekretariatets 2015-kampagne ”Tro, håb og overgreb” om arbejdstagerrettigheder – og manglen på samme – i de tre latinamerikanske lande, Bolivia, Honduras og Guatemala. Takket været et samarbejde med PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning) og med støtte fra BUPL, Socialpædagogerne (SL) og Center for Kultur & Udvikling (CKU), er det lykkedes at samle en lille rap-gruppe ”Abya Yala” på tre mand, som drager land og rige rundt for at lave workshops med de pædagogstuderende, fortælle om Bolivia og give nogle gribende numre.
”Når jeg snakker med de studerende om Bolivia, bliver det tydeligt for mig, at vi har meget at kæmpe for i Bolivia. Jeg tænker faktisk selv, at jeg er en slags rebel. En rebel er en, som kæmper for arbejdere, bønder og oprindelige folk. Jeg kæmper med ord – og ord kan forandre verden,” siger Milton.
Grænseoverskridende beatbox
Det er morgen på UC Esbjerg. De studerendes overvældende engagerede lærere, Grethe og Helge, har trommet over 40 studerende sammen, som nu sidder i en cirkel i musiklokalet og ser på Valeria, Milton og Javier. De tre bolivianere tænder sig selv, og snart sidder hele gruppen af studerende og tramper og laver human beatbox-lyde. Det er lidt grænseoverskridende, men de tre bolivianere giver, på en blanding af spansk, engelsk, fransk og det indianske sprog quechua, masser af sig selv.
Alle tre har udført socialt arbejde gennem musikken. Og Valeria føler sig inspireret til at arbejde videre, når hun vender tilbage til Bolivia.
”Jeg tænker, at jeg på en eller anden måde kan bruge dette projekt, når jeg vender hjem. Jeg har på turen i Danmark fået styrke til at lave flere projekter – jeg føler mig mere modig,” siger hun, og apropos mod, så har hun et lille godt råd til danskerne:
”Vær mere afslappede. Vær ikke så tilbageholdne”.
Studerende rapper selv
De tre rappere fortæller om Bolivia. Man mærker, hvordan det på én gang er et land med en meget gammel historie og kultur – og med en voldsom og kontroversiel nyere historie med militærdiktatur, undertrykkelse og senest, hvordan den socialistiske præsident Evo Morales prøver at finde en slags tredje vej. Undervejs spiller rapperne musik, og dagen ender med, at de studerende fremfører deres rap-tekster om menneskerettigheder, uddannelse og flygtninge:
Vi danskere, vi brokker os//men vi sku ha et kæmpe los//for nede i Bolivia//der lever folk fra da’ til da’//Vi glemmer lidt, vi har det fedt//vi glemmer lidt, andre men’sker har så lidt.
De studerende har smidt lidt af det tilbageholdne. Klap og dans og grin blender ind i musikken, og en enkelt studerende får sig en omgang salsa med Javier, da rapperne slutter af med 6-7 numre. Tiden er overskredet, og vi havde egentlig kun aftalt tre numre – men stemningen er så god, at det ville være synd at nøjes.
Til sidst bliver der snakket og udvekslet numre og facebook-adresser. Den uundværlige altmuligmand og chauffør, Kristoffer, pakker det sidste grej ned. Vi kan lige nå at se Svend Wiig Hansens – og Esbjergs vartegn – De 4 hvide mænd ved Sædding strand. Så skal der slumres i bilen til Århus, hvor en ny workshop venter i morgen.
Uddrag af sangen Abya Yala:
Jeg er stolt af at være sydamerikansk latinamerikansk
Latinamerika øde skove og andesbjerge til stranden, uden grænser
Vi er et land, der står sammen foran magten, vi vil have åbenhed og tiden er kommet.
Jorden rejser sig
Vores døde synger
kræver retfærdighed
for vores sønner og døtre.
Nu ændrer alt sig
ifølge anti-neoliberalismen,
men vi siger
forandringen sker inde i én selv
i hverdagens landsby
ikke i det billede nyhederne viser
Latinamerika Asien Afrika Europa Oceanien Antarktis
Vi er blodet med den levende ånd
Vi er bondens kamp på vejen
Vi er verbet, kontinentet med rytmen
Vi er arbejdere, der løfter leen og hammeren