På arbejde med to bolivianske sygeplejersker
Carmen og Telma tilser dagligt omkring 50 patienter. Cirka halvdelen har HIV/AIDS, mens den anden halvdel er prostituerede, som kommer regelmæssigt og får taget en HIV/AIDS test.
Sygeplejersker vidner til bekymrende udvikling
Behandlingscenteret, hvor Carmen og Telma arbejder, et af landets største af sin art, blev åbnet i 2011. Carmen Quispe fortæller om udviklingen på centeret: – ”Da jeg startede for fire år siden havde vi 56 patienter, og nu er vi oppe på mere end 650”. Netop denne udvikling får Carmen til at understrege vigtigheden af at tænke i forebyggelse i lige så høj grad som behandling.
Patienter dør af følgesygdomme
Men det er op ad bakke, erkender hendes sygeplejekollega Telma Tapia på 36. HIV/AIDS er tabubelagt, og der mangler grundlæggende oplysning i befolkningen. Mange lader sig derfor ikke teste, og som smittebærere er de medvirkende årsag til, at sygdommen breder sig ukontrollabelt. – ”Mange patienter bliver syge og dør, uden at det nogensinde kommer frem, at de har været HIV/AIDS smittede” fortæller Telma. De har typisk været diagnosticeret med sygdomme som diarré, tuberkulose, lungebetændelse eller noget helt fjerde. Almindelige sygdomme i Bolivia, men specielt farlige følgesygdomme for HIV/AIDS smittede, hvis immunforsvar er stærkt svækket.
Og de smittede bliver ifølge Telma ofte stigmatiserede af omgivelsernes reaktioner, herunder også fra deres egne familiemedlemmer. – ”Mange er overbevidst om, at et håndtryk, ja selv det at sætte sig på en stol, som en HIV/AIDS smittet har siddet på, er nok til at overføre smitten til en selv”.
Tre gyldne regler
Både Telma og Carmen er stærkt optaget af den forebyggende indsats. De tager blandt andet ud på forskellige uddannelsessteder og oplyser om HIV/AIDS. Antallet af unge smittede er nemlig i stærk vækst. For at nå de unge, -”koger vi budskaberne ned til det vi kalder de tre gyldne regler: brug altid kondom, vær opmærksom på, hvem du har sex med, og hold dig fra indtagelse af narkotika”, fortæller Telma.
Forebyggelsesindsatsen stopper dog ikke ved uddannelsesstederne i El Alto. De to sygeplejersker tager også ud på sundhedskampagner i de fjerntliggende landsbyer og aflægger også de mest marginaliserede bydele i byerne besøg.
Udkantsområder i ekstra svær situation
I landdistrikterne er kendskabet til HIV/AIDS omend endnu dårligere, og der er sjældent noget sygeberedskab i form af sundhedsklinikker med uddannet personale. Og der mangler ofte både den nødvendige medicin og det nødvendige udstyr. Landbefolkningen kan derfor hverken testes eller behandles i deres nærområde. Men det forsøger personalet på behandlingscenteret at råde bod på under deres kampagnerejser, for som Telma siger: – ”Vi informerer indbyggerne om muligheden for at få taget en prøve på stedet, som så giver et øjeblikkeligt testresultat. Og hvis en borger testes positiv, anmoder vi vedkommende om at komme til en konsultation på hospitalet inde i byen, for blandt andet at blive grundigere undersøgt af en læge samt få foretaget to opfølgende og langt mere sikre HIV-tests”.
Når medmenneskelighed er det, som giver arbejdet mening
Telma og Carmen visiterer, undersøger og behandler nye patienter hver dag, men som Carmen forsikrer: – ”Hver enkelt patient får en individuel behandling, så han eller hun føler sig lyttet til, forstået og i sikre hænder”. Hun fortsætter, ”hvis patienterne, i overført betydning, oplever behandlingscenteret og dermed os ansatte som en ”mur” af manglende imødekommenhed, vil de aldrig søge vores hjælp og blive borte”.
At opbygge tillidsforhold til patienterne ser både Telma og Carmen som deres fornemmeste opgave ud over at forebygge, behandle og helbrede. De ser deres job som et kald, og de lever og ånder for at hjælpe andre.