Enormt murmaleri er et dokument over volden i Guatemala
Amancio Samuel Villatoro var 47 år, da han forsvandt. Sporløst. Det var en mandag morgen i januar 1984, da en af de frygtede dødspatruljer kidnappede den faglige leder og far til fire små børn. Senere på dagen sparkede otte bevæbnede mænd døren ind til familiens hus og stjal de værdier, de kunne finde.
Mange år senere dukkede liget af Amancio op i en af Guatemalas mange massegrave og blev efter en DNA-test leveret tilbage til de voksne børn.
Historien om Amancio Villatoro er historien om militærdiktaturets vold under Guatemalas 36 år lange borgerkrig fra 1960 til 1996. 200.000 mennesker mistede livet i folkemordet. 45.000 lovlydige borgere forsvandt ud i den blå luft.
Dén vold vil nogle i Guatemala gerne glemme. Men andre genfortæller den i bøger og malerier – fordi fortiden skal huskes for eftertiden.
Latinamerikas største murmaleri
I kunstnerbyen San Juan Comalapa, omkring 70 kilometer nordvest for hovedstaden Guatemala City findes Latinamerikas længste kunstværk: Det 200 meter lange maleri på byens kirkegårdsmur er et farveorgie i den traditionelle naivistiske stil, der kendetegner Guatemalas kunst.
Byens indbyggere har sammen med lokale kunstnere udformet denne kolossale, kollektive historiefortælling om Guatemala og Comalapa.
Ester Miza er en af hovedkunstnerne bag værket, der begyndte i 2003. Hun anslår, at flere end 1.000 mennesker har været med til at skabe kunstværket.
“Alle i byen har en eller flere i familien, som har været med til at male her,” fortæller hun.
Det hele er afbilledet på kirkegårdsmuren: De indfødte folks rettigheder, spaniernes besættelse og de store naturkatastrofer. Og et helt særligt afsnit er helliget militærdiktaturets overgreb på befolkningen under borgerkrigen.
“Vi vil gerne have, at de unge kender den del af historien. Fordi det ikke må gentage sig. Vi vil ikke have mere konflikt. Ikke mere militær. Vi vil ikke miste vores brødre og vores børn som dengang i voldens tid,” fortæller Ester Miza.
Alligevel er Guatemala den dag i dag præget af vold og drab på fagforeningsledere og menneskerettighedsaktivister.
I militærets skygge
På murmaleriet kan man se, hvordan flere af Comalapas indbyggere forsvandt. Og hvordan de nærliggende landsbyer blev brændt ned, når eftersøgte havde gemt sig dér.
Comapala lå i bogstaveligste forstand i militærdiktaturets skygge. Få kilometer uden for byen ligger en gammel militærforlægning, og her endte mange af dødspatruljernes ofre. Blandt andre Amancio Samuel Villatoro.
Det var et rent tilfælde, at Amancios lig blev fundet. En af de lokale kvinder Rosalina Tuyuc, hvis far og mand forsvandt i 1980’erne, købte for nogle år siden en større grund, der havde tilhørt militærbasen.
Jordstykket viste sig at indeholde en række massegrave. Foreløbig 200 lig er gravet op. Alle gravene er forblevet åbne, og stedet fungerer som en mindelund for Guatemalas forsvundne.
Martyrernes Museum
Amancio Villatoro blev fundet i en grav med fem andre lig. Hans Levi’s bukser lå stadig intakt omkring knoglerne. Familien insisterede på, at Amancio ikke skulle have lidt forgæves.
“Vi vil bryde tabuet og vise alverden, at vores far blev dræbt, fordi han krævede arbejdernes basale rettigheder overholdt,” siger Amancios søn Samuel.
Derfor er Amancio Samuel Villatoro kommet på museum. I et lille mørkt rum i den nordøstlige del af hovedstaden har Samuel etableret Martyrernes Museum. Her hænger resterne af cowboybukserne på væggen. Og i en glaskiste ligger det fint samlede puslespil af knoglerne fra Amancio Samuel Villatoro.
Men selv om borgerkrigen ligger næsten 20 år tilbage, er volden stadig nærværende i Guatemala, som er et af verdens farligste lande at være fagligt aktiv i.
Alene de seneste fem år er flere end 60 faglige ledere blevet dræbt. Ingen er blevet dømt for drabene.
Sidste år lovede Guatemalas præsident handling. Men indtil videre er intet sket.