Rollespil var øjenåbner for egyptiske fagforeningsfolk
Autopiloten er slået til på det egyptiske arbejdsmarked, hvor konflikt går forud for forhandling. Helt modsat den danske forhandlingsmodel.
Den konfliktkultur vil en række faglige organisationer – blandt andre Ulandssekretariatets samarbejdspartner EFITU – gerne bløde op for og i stedet forsøge at fremme en kultur, hvor dialog er mere i højsædet.
Skal det ske, skal tillidsrepræsentanterne have nye værktøjer til forhandling. Det er baggrunden for et træningsforløb, som Ulandssekretariatet for nylig afviklede i Egypten.
Lokalt konfliktråd i Suez
Stik øst for hovedstaden Kairo ligger den vigtige havneby Suez i bunden af det Røde Hav, lige ved indsejlingen til Suez-kanalen. Området huser nogle af Egyptens vigtige industrikvarterer, og her fandt nogle af de største mobiliseringer og strejker i forbindelse med revolutionen sted.
Her i Suez har man etableret et lokalt konfliktråd i et forsøg på at sætte gang i en social dialog mellem arbejdsmarkeds parter, regeringen og militæret. Et forsøg, der på papiret ser lovende ud, men som alle ved bliver vanskeligt at gennemføre i praksis.
Det er også i Suez, Ulandssekretariatet har gennemført det første, faglige træningsforløb som pilotaktivitet.
Bølgerne gik højt
Under arbejdstitlen ’Rettigheder, lovgivning, kollektive overenskomster og forhandlingsteknik’ skal træningsforløbet over fire dage klæde faglige repræsentanter bedre på til arbejdet på arbejdspladsen, i de faglige lokalafdelinger og til udfordringen med arbejdet i konfliktrådet.
En af øvelserne var et rollespil inspireret af egyptiske overenskomstforhandlinger, hvor tre parter ofte deltager: arbejdstager, arbejdsgiver og stat eller offentlig myndighed.
Kursisterne fik tildelt roller som en af de tre parter og skulle i fællesskab finde en kompromisløsning på en given virksomhedssituation. Nogle af deltagerne fik roller som observatører.
Øvelsen gik ikke stille for sig, fortæller ekstern konsulent Jan Køhler, der underviste på forløbet:
”Folk nærmest fløj i totterne på hinanden, og jeg blev en overgang i tvivl, om det var ved at udarte sig til et regulært skænderi med efterfølgende håndgemæng.”
Men, uddyber han:
”Egypterne har en måde at kommunikere på med voldsomt gestikulerende kropssprog og højlydte ytringer, der er væsensforskellig fra den kommunikationsform, vi er vant til i Danmark.”
Sagsbehandler i Ulandsekretariatets MENA-afdeling Henrik Dam var også til stede under rollespillet. Han mener, at man som dansker skal passe på ikke at over- eller fejlfortolke egypternes måde at agere på.
”Men der var helt sikkert tale om en heftig meningsudveksling, hvor ingen af parterne ville give sig, og det afspejler meget godt i den for tiden fremherskende tilgang: konfrontation frem for dialog. Revolutionen bruser i deres blod.”
Vigtig læring, vigtige værktøjer
Men rollespillet blev også noget af en øjenåbner for deltagerne.
”Observatørerne fortalte deres optrædende kursuskolleger, at de havde været vidne til voldsomme meningsudvekslinger. Men der var ikke kommet ét eneste konkret resultat ud af det,” fortæller Jan Køhler.
Ifølge ham gav det tydeligvis stof til eftertanke hos deltagerne, og det er det første spæde skridt i en langsom ændring af adfærden til fordel for mere dialog, større stabilitet, bedre sammenhold samt flere og bedre resultater til fordel for Egyptens arbejdere.
Tanken er, at træningsforløbet skal blive et af flere moduler i et større undervisningsforløb i blandt andet forhandlingsteknikker og social dialog, som de egyptiske partnere skal gennemføre med hjælp og rådgivning fra Ulandssekretariatet.