Ny mand i Mozambique
Det er en faglig bevægelse i enhver forstand, som har bragt Tobias Bavnsgaard (32) fra Jylland til Afrika. I midten af marts 2015 begyndte han i jobbet som international rådgiver for Ulandssekretariatet i Mozambique.
Det var en post, den unge Tobias ikke havde set komme, da han som 17-årig begyndte sit arbejdsliv som ufaglært i det danske landbrug. Omvendt føles det heller ikke unaturligt for ham. Hans mange år i fagbevægelsen, nærmere bestemt 3F, har både givet ham indsigt og lyst til at arbejde internationalt – og han er meget interesseret i globale, faglige problemstillinger.
”Jeg kommer fra et hjem, hvor mor var dagplejer og far teglværksarbejder. Min far mente nu nok, at jeg burde gøre skolen færdig – men når det nu skulle være, og jeg måtte bare ud at arbejde – var der ingen diskussion om, at jeg skulle være medlem af en fagforening,” siger Tobias.
Tobias Bavnsgaard blev hængende i svinestalden i 5 år, og – som han grinende fortæller – dansk landbrug er ikke lige stedet, hvor man flager med fagforeningskortet:
”Da bondemanden hørte, at jeg skulle fejre 1. maj, suspenderede han ganske enkelt det års lønforhandlinger”.
Appetit på globale problemer
Vejen væk fra den vestjyske hjemstavn gik med Arriva, der i begyndelsen af nullerne vandt licitationen på dele af det jyske jernbanenet. Her fortsatte Tobias i fagforeningssporet, tog turen fra tillidsmand over bestyrelsesposter i 3F og en rejse til Geneve, hvor han via den nordiske folkehøjskole fulgte arbejdet i ILO (den internationale arbejdsorganisation).
Så kaldte Afrika. Tobias Bavnsgaard er ganske vist ny mand for Ulandssekretariatet i Mozambique – men han har faktisk allerede boet fire år i det sydafrikanske land. Han har nemlig haft en lignende rolle for 3F’s projekter i landet. I praksis betyder det, at han allerede har et godt netværk i landet og er godt inde i arbejdet.
På det politiske plan ser Tobias et par store udfordringer i Mozambique – nemlig bekæmpelse af korruption og fordelingen af de kæmpestore rigdomme, som findes indenfor kul og gas.Fagligt er Tobias optaget af eroderingen på arbejdsmarkedet:
”Det gælder om at at vende udviklingen med, at organisering og vilkår bliver dårligere, eller at mere og mere arbejde bliver uformelt. En kommunal opgave som at indsamle skrald bliver i flere lande overtaget af hjemløse, som sælger affaldet til en latterlig pris,” fortæller Tobias, som ser lignende tendenser på hele kloden:
”Det er fuldstændig det samme, som sker i konflikterne i luftfarten i Europa for tiden. Der er desværre mange, som ikke indser, at fagbevægelsen er på vej til at tabe, hvad blev vundet for 100 år siden, hvis vi ikke står sammen. Jeg har spurgt lønmodtagere i Sydafrika, i Mozambique, i Polen, Tyskland, i Fillippinerne, i Danmark, om de inden for det seneste år har hørt deres arbejdsgiver tale om, at lønnen er for dyr – og at de må lukke butikken, hvis ikke den bliver billigere. Alle steder – ALLE – svarer folk at ja, det er de blevet truet med. Men hvis det er rigtigt – hvor er så endestationen?” siger Tobias og slår fast:
”Man skal kunne leve for den løn, som man tjener i sit eget postnummer. Det er min trossætning.”
Tobias glæder sig til at komme i gang, men hans første opgave i Maputo bliver et nyt, og både fornøjeligt og opslidende, tillidshverv: han og hans amerikanske kone har nemlig lige fået en lille datter.