Nyt ansigt i Sydøstasien
Buddhi har i mange år arbejdet i såvel den internationale som den nepalesiske fagbevægelse i mange år – både som ansat og som tillidsmand.
Han sad i tre år i den internationale byggeriarbejderforenings (BWI) regionale kontor i Malaysia, hvor han især beskæftigede sig med uddannelse. Inden da var han project manager med ansvar for udviklingsprojekter i det nepalesiske modstykke til LO, General Federation of Nepalese Trade Unions. Seneste har han arbejdet for Anti Slavery International i London med ansvar for Asien-projekter. Det er altså et menneske med stor indsigt i krydsfeltet mellem udviklingsarbejde og fagbevægelse, som Ulandssekretariatet har ansat i Sydøstasien.
”Fælles for landene er, at de politisk set er i en forandringsfase – selvom billedet er meget forskelligt fra land til land. Det giver selvfølgelig rigtig mange – og mange forskellige slags – udfordringer for arbejdsmarkederne,” siger Buddhi Ram Acharya.
”Politik og politisk kultur spiller meget ind. I Nepal er fagforeninger fx tilknyttet politiske partier. Det betyder, at den til enhver til siddende regering har favoriseret ”sine” fagforeninger. I den nuværende situation, hvor der er en koalitionsregering, ser man pludselig, at hele fagbevægelsen har en indgang til det politiske system.”
Svær politisk proces
Nepal udmærker sig også ved at have en social sikringsfond, som arbejdere i den formelle økonomi har betalt ind til. Pengene er der altså, men det svære politiske klima, med dybe uenighed om selv forfatningsprocessen, i Nepal gør, at man ikke kan få vedtaget en sociallovgivning, som kan udbetale pengene.
”Derfor er det vigtigt at kapacitetsopbygge fagforeningerne – altså sørge for organisering, at deres struktur og politik opbygges og konsolideres – og med tiden vinde indflydelse. Der ligger også meget arbejde i overhovedet at få fagbevægelsen til internt at snakke sammen, fordi de ofte er indbyrdes rivaler,” fortæller Buddhi, ”så gælder det om at finde fællesnævnere. Typisk er sundhed og sikkerhed områder, hvor forskellige fagforeninger kan mødes – og derfra skabe tillidsskabende foranstaltninger. Den proces har Ulandssekretariatet fx stået for i Nepal med stor succes.”
Andre områder, hvor man kan finde fælles fodslag, er inden for migration og minimumslønninger, og Buddhi ser også andre, mere kulturelle, udfordringer:
”Man kan tale om et feudalt tankesæt. Arbejdsgivere opfører sig som godsejere – og arbejdere er på den anden side også alt, alt for lydige. Desuden kan man tale om en slags fatalisme, altså det at folk simpelthen tror, at sådan er tingene nu engang indrettet – og det er uden for vores indflydelse at gøre noget.”
Buddhi Ram Acharya taler gerne om Ulandssekretariatets indsats for den uformelle økonomi i de asiatiske lande. Her er der også anseelige udfordringer – fx bare helt lavpraktisk at møde landarbejderne, som ofte er spredt over store afstande.”