Pakistanske forfattere støtter fagbevægelsen
“Arbejderne er nationens største værdi. De er den økonomiske rygrad. Hvis ikke de får ordentlige forhold, vil det blive vanskeligt at opnå økonomisk fremgang og styrke den industrielle sektor i Pakistan.”
Sådan lød det, da omkring 30 digtere og forfattere i distriktshovedstaden Swabi i det nordvestlige Pakistan for nylig samledes for at støtte de pakistanske arbejdere. Det skete ved udgivelsen af to bøger om arbejderforhold på lokalsproget pashto.
Arrangementet var en del af et nyt program, som skal styrke fagbevægelsen netop i konfliktområderne på grænsen til Afghanistan. Programmet organiseres af Ulandssekretariatet i samarbejde med landets største paraplyorganisation, Pakistan Workers Federation, PWF. Generalsekretær Zahoor Awan betegnede det som lovende, at prominente forfattere understreger over for befolkningen, at arbejderne spiller en nøglerolle i samfundet. For kampen for arbejderes rettigheder er op ad bakke i Pakistan, hvor fabriksejerne ifølge generalsekretæren modarbejder ILO’s konventioner om arbejderrettigheder. Og hvor hovedparten af fabriksejerne, understregede han, også er politikere.
“Men vi har givet løfte om at fortsætte vores kamp på trods af de utallige vanskeligheder,” sagde Zahoor Awan ved arrangementet.
Social dialog
Ulandssekretariatet har på opfordring fra Danida reaktiveret samarbejdet med fagbevægelsen i Pakistan efter nogle års fravær. De nye aktiviteter begyndte i februar i år med det overordnede mål at styrke civilsamfundet i netop det hjørne af landet, hvor Taleban står stærkt.
I samarbejde med PWF arbejder Ulandssekretariatet på at styrke fagbevægelsen i konfliktområderne, udvikle en social dialog med arbejdsgiverne og få ændret lovgivningen og indarbejdet ILO’s konventioner.
At man overhovedet kan afholde et forfatterarrangement viser, at samarbejdet allerede har styrket fagbevægelsen, siger Ulandssekretariatets rådgiver i Asien, Jens Aarup. Men også han ser regeringen som en udfordring.
”Regeringen er meget svag og i den grad arbejderuvenlig. De rettigheder, fagbevægelsen tidligere har tilkæmpet sig, har regeringen fjernet i sin nye lovgivning,” siger han.
Op mod 60 mænd og kvinder blevet uddannet som led i programmet, så de kan være trænere for flere end 2.000 lokale aktivister og tillidsfolk. Det skal skabe offentlig opmærksomhed om så vidt forskellige emner som menneskerettigheder, jobmuligheder og sundhedsvilkår.
Aftaler overholdes ikke
Pakistan Workers Federation er en sekulær organisation. I flere år har den arbejdet intensivt for at få ændret arbejdsmarkedslovgivningen og få gang i social dialog og trepartsfora. Men kampen for bedre arbejdsvilkår er fortsat vanskelig.
En af udfordringerne er, at en forfatningsændring har overført ansvaret for arbejdsmarkedet fra centralregeringen til landets fire provinser – uden at der følger penge med de nye opgaver. Fagbevægelsen frygter, at de fattige provinser ikke kan finansiere eksempelvis den pension, arbejderne har tilkæmpet sig. Og lovgivningen i provinserne er forældet og utidssvarende.
”Fagbevægelsen er i gang med at forhandle sig frem til en provinslovgivning. Men det bliver vanskeligt at fastholde det niveau, man havde før,” siger Jens Aarup.
Arbejdsløsheden er stor, og den stiger. I 2011 havde Pakistan 3,4 millioner arbejdsløse ud af en arbejdsstyrke på omkring 40 millioner.
Netop i det nordvestlige Pakistan, hvor Ulandssekretariatets primære indsats foregår, er den manglende sikkerhed en ekstra udfordring. Den lokale befolkning, pashtunerne, lever et traditionelt stammeliv. Mange er analfabeter, og ofte kommer piger ikke i skole. Taleban er en integreret del af befolkningen, og jævnlige selvmordsbomber går fortrinsvis ud over civilbefolkningen.
Pakistan Workers Federation betegner indsatsen sammen med Ulandssekretariatet for at skabe stabilitet i området som både relevant og stærkt tiltrængt.