Det ligger til familien at knokle i stenbruddet
Kulden går gennem marv og ben. Det er tidlig morgen i Guatemalas højland. Vi kører op gennem den frodige dal, som ligger indhyllet i grålig morgentåge. Ude i rabatten haster børn og voksne af sted. De har varme trøjer og jakker på. Nogle er på gåben, andre cykler eller kører på motorcykel. Vi må to gange klemme os forbi tungtlastede modkørende lastbiler. Vi er kun millimeter fra at udveksle maling med den ene lastbil.
Et slidsomt job
Langsomt skifter den grønne dal farve til rødlige og grågrønlige toner. Ved nærmere eftersyn kan man se, at et lag af fint støv er skyld i farveskiftet. Pludselig toner omridset af stenbruddets stejle skrænter frem af tågen. Det er som et stort ar midt i en grøn bakkekam. Ved rækken af fyrretræer på bakkekammen får jeg øje på konturerne af tre personer. To slæber på enorme sten, mens den tredje er i færd med at dele en kampesten i to med en langskaftet mukkert.
En ung fyr stikker mig sin barkede næve til hilsen. Jeg kigger op i et alvorligt ansigt. Han har markerede kindben, og svedbåndet i kasketten er gennemblødt. Med rolig stemme fortæller han:
”Mit navn er Daniel, og mine to arbejdskolleger her i stenbruddet er min far Isidrio og min lillebror Byron Ismael”.
Daniel er 22 år. Han har arbejdet i stenbruddet i snart otte måneder. Og ligesom sin far og sin lillebror er han medlem af bygningsarbejdernes fagforening i lokalområdet.
Deres tremands sjak lejer et mindre område af stenbruddet for 380 kroner om måneden. De hakker sand, grus og sten løs, så det skrider ned i bunden af stenbruddet. Her sorteres det efter størrelse, og kampestenene deles i mindre stykker. Det er hårdt, støvet og farligt arbejde. Sikkerhedsudstyr har de ikke råd til.
I en god måned har Daniel cirka 1.150 kroner til sig selv, men det er også med seks til syv arbejdsdage om ugen på 10 timer. Ulykkesforsikring, sygeforsikring og pensionsopsparing har ingen af arbejderne i stenbruddet.
”Når jeg har betalt for mad og andre faste udgifter, er der sjældent ret meget til overs, hvis overhovedet noget”, siger Daniel.
Som tusindvis af andre unge fra Guatemala har Daniel forsøgt at flygte fra arbejdsløsheden og de manglende muligheder i hjemlandet.
”Jeg arbejdede og opholdt mig som illegal immigrant i USA. Det gav forholdsvis gode penge, og jeg syntes godt om opholdet, men i 2011 blev jeg pågrebet af myndighederne, og de satte mig på et fly med en enkeltbillet retur til Guatemala”, fortæller han.
Der bor omkring to millioner guatemalanske immigranter i USA. Hovedparten opholder sig illegalt i landet. Tal fra 2008 viser, at der på ét år blev udvist 25.000, og en meget stor andel var unge mellem 17 og 30 år.
Daniels far har arbejdet i forskellige stenbrud hele sit liv, så det var nærliggende at følge i hans fodspor og arbejde i samme sjak.
”Jeg blev nødt til at gå ud af skolen allerede efter 6. klasse for at få et arbejde, så jeg kunne hjælpe min familie med at få mad på bordet hver dag”, fortæller Daniel.
Han vil gerne være chauffør eller operatør af tunge maskiner.
”Det perfekte job ville være som chauffør på en af Coca-Colas lastbiler, der kører rundt med sodavand til kunderne”.