Historiens hurtigste kup
GUATEMALA – En parodi og et angreb på retsstaten, kalder Den Interamerikanske Menneskerettigheds-kommision den politiske udvikling i Paraguay.
Fra den ene dag til den anden blev den demokratisk valgte præsident Fernando Lugo afsat d. 22. juni efter en såkaldt ”politisk retssag”. Alle fire nabolande – Brasilien, Argentina, Uruguay og Bolivia – har taget skarpt afstand fra, hvad de kalder et institutionelt statskup.
Parlamentarisk lynjustits eller ekspreskup
Vi har været i telefonisk kontakt med Ulandssekretariatets partnerorganisation CUT-A (Central Unitaria de Trabajadores – Autentica) i dagene under den politiske omvæltning i Paraguay, man måbende er vidne til i regionen. Endnu i løbet af den formiddag, hvor den ”politiske retssag” står på, er et lille håb at spore i den faste stemme fra Paraguay.
Formand for den faglige landsorganisation, Bernardo Rojas, fortæller, at der er kommet udenrigsministre og andre politiske repræsentanter til fra nabolandene, som fortsat forsøger at tale det politiske flertal til fornuft. Men da dagen er omme, er håbet forsvundet, og præsidenten en anden, nemlig den tidligere vicepræsident, Federico Franco.
Læs også denne artikel om fagbevægelsens betydning i Paraguay
Den tidligere biskop og nu altså tidligere præsident, Fernando Lugo, har ledet den demokratisk orienterede mindretalsregering siden august 2008. Men et parlamentarisk flertal fremsatte et mistillidsvotum og anklagede præsidenten for dårlig udøvelse af sine funktioner i en ”politisk retssag”. Han fik 24 timer til at forberede sit forsvar, og i løbet af ganske få timer var han afsat. Her skete det ikke med militær magt, men med en truet konservativ politisk og økonomisk magtelites spidse juridiske krummelurer.
Den farlige kamp om jorden
Den konkrete anledning til, at den konstante kritik mod præsident Lugo fængede og blev en ”politisk retssag”, blev et voldeligt sammenstød mellem politiet og jordløse bønder i Curuguaty nær grænsen til Brasilien. De jordløse fattigfolk havde besat noget jord, som i dag ejes af en af landets mægtige rigmænd. Den 15. juni brød konflikten ud, da besættelsen blev ryddet. Seks betjente og dobbelt så mange bønder blev dræbt – og mange flere såret.
Demokratisk orienteret præsident i stærk modvind
I de næsten fire år, Lugos regering har siddet, har den ikke blot været en mindretalsregering, men også en stækket flerparti-regering, hvis initiativer til politiske reformer for et mindre ulige samfund, er blevet blokeret gang på gang af et konservativt flertal i parlamentet. Sociale reformer, skattereformer og en jordreform, for blot at nævne nogle af reformerne, er blevet bremset.
I dag sidder en ganske lille elite på langt det meste af økonomien og jorden – mens flertallet i landdistrikterne lever under fattigdomsgrænsen. Før præsident Lugo i 2008 blev valgt til at lede en ny regering, var Paraguay politisk domineret af det ultrakonservative Colorado parti i mere end 60 år. I sidste uge vendte en sidste alliancepartner i regeringen – det Liberale Parti – også præsidenten ryggen, og en angiveligt magthungrende vice-præsident netop fra det Liberale Parti, kunne træde op i præsidenternes rækker.
Her kan du læse anklagepunkterne mod Fernando Lugo
De sociale organisationer og fagbevægelsen beder om international støtte
I fagbevægelsen er der stærk bekymring for udviklingen. Om end flere faglige organisationer efterhånden har været ved at miste tålmodigheden med forandringsprocessernes langsomme tempi – og dermed også med den nu afsatte præsident – så har de i denne regerings periode fået mulighed for dialog og forhandling, som aldrig før. Mulighederne for at drøfte samfundets udvikling, og sætte præg på den i positiv forstand, frygter de nu vil forsvinde.
”Vi beder om al den støtte fra det internationale samfund vi kan få”, lyder det blandt andet fra landsorganisationen i hovedstaden Asunción.
Demokratiske spilleregler i regionalt samarbejde
Landets nye politiske ledelse er ikke blevet modtaget positivt af det omgivne internationale samfund. De politiske reaktioner har indtil nu været negative fra mindst 11 latinamerikanske lande, mens enkelte lande har valgt ikke at udtale sig om situationen i Paraguay. Det sker med henvisning til nationalstatens suverænitet. Flere lande har valgt at kalde deres ambassadører hjem.
Det forlyder, at der forhandles fælles udtalelser og reaktioner i de regionale samarbejder, som Paraguay er del af – MERCOSUR og UNASUR (Union de Naciones Suramericanas). Og allerede nu har de øvrige MERCOSUR-lande besluttet, at Paraguay ikke er velkommen til næste uges præsidentielle topmøde, som skal holdes i Argentina.