Støtte til fagforening for arbejdsgivere

LO og FTF har via deres fælles bistandsorganisation Ulandssekretariatet netop fået 9,3 millioner kroner fra Danida til at forbedre vilkårene for små arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i fire vestafrikanske lande.

Formålet er at udvikle de vestafrikanske fagforeningers evne til at tiltrække og organisere små arbejdsgivere og selvstændige ved at tilbyde erhvervsrådgivning, korte efteruddannelseskurser, lette vejen til mikrokredit-institutterne og yde anden hjælp, der kan styrke de små virksomheder.

Lykkes dette utraditionelle projekt, vil det være en gevinst for fagforeningerne i form af jobskabelse og sikring af anstændige arbejdsvilkår med en fair løn og et forsvarligt arbejdsmiljø. Dermed vil projektet også bidrage til det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst og lighed i regionen, der er målet med Ulandssekretariatets øvrige arbejde i Vestafrika.

Bundlinjen er job

Ulandssekretariatet har udviklet det nye projekt i tæt samarbejde med Håndværksrådet som repræsentant for små arbejdsgivere og med Uddannelsesforbundet, der er en af FTF’s medlemsorganisationer.

Projektet går i gang 1. januar 2013 i de fire lande Sierra Leone, Ghana, Niger og Benin. Første aktivitet bliver et internt seminar i landenes fagbevægelser, der skal forberede dem på at håndtere de modstridende interesser internt.

Leder af Ulandssekretariatets Afrika-afdeling Jørgen Assens forklarer:

”Vi er selvsagt ikke vant til at rådgive arbejdsgivere. Men der er indlysende fordele ved at arbejde på denne måde, fordi vækst og forbedrede arbejdsvilkår bliver koblet sammen. Netop økonomisk vækst giver også arbejdsgiverne bedre råd til at højne standarden på for eksempel arbejdsmiljøet. Der er mange fælles interesser. Så må vi se, hvordan vi også kan håndtere de punkter, hvor interesserne er i modstrid.”

Jørgen Assens understreger, at projektet også er en måde at udvikle fagbevægelsen i landene, hvor mellem 80 og 90 procent af arbejdsstyrken er små arbejdsgivere, ansatte eller selvstændige aktører i den uformelle sektor. De er ikke registrerede eller anerkendt af myndighederne, og de er ikke beskyttet af lovgivningen. Ofte arbejder folk i den uformelle sektor under farlige forhold og har typisk kun ringe eller slet ingen social sikring.

Det nye projekt er dermed også en mulighed for fagforeningerne til at gøre mere for den klart største og måske allermest trængte del af arbejdsstyrken – og kan være med til at øge deres medlemsgrundlag og folkelige legitimitet betydeligt.

Tidligere har arbejdsgivere og ansatte i den uformelle økonomi ikke haft et kollektivt talerør over for regeringen og andre aktører. Den rolle er fagbevægelsen i landene ved at træde ind i, og det nye projekt føjer endnu en dimension til det arbejde.

Skilsmisse kan blive resultatet

Det ligger allerede i projektansøgningen, at arbejdsgivere og lønmodtagere kan gå hver til sit igen, hvis interesseforskellene senere bliver for markante – hvor lønmodtagerne i de små virksomheder bliver som medlemmer i fagforeningen, mens arbejdsgiverne hjælpes over i en arbejdsgiverorganisation.

I så fald vil projektet stadig have bidraget til større gensidig forståelse, der kan danne grundlag for en fortsat dialog mellem parterne. I dag er dialogen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i de vestafrikanske lande typisk meget beskeden og konfliktfyldt.