Frisører i Niger vil have faglige rettigheder

I udkanten af Niamey, hovedstaden i det vestafrikanske land Niger, siger Mariama hver morgen klokken syv farvel til sine fem børn, inden hun tager af sted på arbejde. Arbejdsdagene er lange og trafikken i hovedstaden kaotisk, så hvis hun er heldig er hun hjemme elleve timer senere.

Mariama har en lille frisørsalon i byen, hvorfra hun de sidste sytten år har udstyret Niameys kvinder med smukke frisurer, og det er hun stolt af. Men frisørsalonerne i Niamey er ikke som dem, vi kender i Danmark. Niger er et af verdens fattigste lande, hvor imod 98 % af befolkningen, inklusive frisørerne, er beskæftiget i den uformelle økonomi.

Glæde og stolthed ved arbejdet
Arbejder man i den uformelle økonomi, har man ofte hverken arbejdsgiver, fast indkomst, pensionsordning, adgang til sundhedssystemet eller ret til barsel og løn under sygdom. Derimod er man stærkt afhængig af et godt helbred, og at der er kunder i butikken. Men det kan man ikke altid være sikker på. Frisørerne har store problemer med at få tilstrækkeligt med kunder og få eventuelt utilfredse kunder til at betale. At tjene nok til at forsørge familien medfører derfor lange arbejdsdage og en arbejdsuge, der for det meste er på syv dage.

Men derfor kan man godt være glad for sit arbejde.

”Det bedste ved mit arbejde som frisør er, at jeg yder en service til kunderne og gør mine søstre endnu smukkere,” lyder det i en af besvarelserne fra undersøgelsen. Mariama er en fiktiv model-person, som er stykket sammen på baggrund af de generelle – og anonyme – svar i Ulandssekretariatets undersøgelse.

Hun er også glad for overhovedet at have et arbejde, for hun er eneste forsørger i en husstand på otte. Men de lange arbejdsdage tager hårdt på den 40-årige kvinde. I en dansk sammenhæng lyder 40 år ikke af meget, men i Niger er gennemsnitslevealderen for kvinder kun 55 år.

De fleste af Mariamas lange arbejdsdage foregår stående og med meget lidt fysisk aktivitet. Heldigvis har hun undgået at udvikle allergi fra den hyppige kontakt med giftige dampe fra skrappe hårprodukter, men langt fra alle hendes kollegaer er gået fri. Kontakt med giftige produkter, mangel på elektricitet og rent vand i salonerne er de største problemer for frisørerne i Niger.

Kend dine rettigheder
De ringe forhold, er noget af det, som fylder mest i besvarelserne. Arbejderne er nemlig hverken dækket af den almindeligt gældende arbejdsmarkedslovgivning eller sociale sikringsordninger.

Og her kommer fagbevægelsen ind i billedet.

”Man kan ikke kæmpe for sine rettigheder, hvis ikke man kender dem.”

Ordene kommer fra Rose Kwei, som er Informal Economy Desk Officer i Ghana TUC, Ulandssekretariatets partner i Ghana og én af de personer, der har beskæftiget sig mest indgående med at organisere arbejderne i den uformelle økonomi i Vestafrika.

Hun fortæller, at fagbevægelsen tidligere kun har repræsenteret sektorer i den formelle økonomi. Men fordi så store dele af befolkningen i Vestafrika nu finder beskæftigelse i den uformelle økonomi, har fagbevægelsen siden sidst i 1990’erne også organiseret denne del af arbejdsmarkedet.

Uformelle økonomi
Rose Kwei fortæller, at den uformelle økonomi er blevet så stor, fordi de formelle sektorer ikke har formået at tilbyde arbejde til de mange forhåbningsfulde unge mennesker, der kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. De fleste må derfor arbejde i den uformelle økonomi og må leve uden den sociale sikkerhed og større økonomiske stabilitet, der følger med formel beskæftigelse.

Selvom det ikke er nogen homogen gruppe, kan langt størstedelen karakteriseres som lavt uddannede eller analfabeter, forklarer Rose Kwei. De fleste mangler også kapital til at udvikle forretningen og forbedre deres muligheder for at kunne forsørge familien.

Ja til træning og uddannelse
Blandt Mariama og hendes kollegaer i Niamey er der udover ønsket om kapital, også en efterspørgsel efter det, som fagbevægelsen tilbyder: faglig træning og uddannelse.

Derfor er mange af frisørerne også allerede organiseret. I Ulandsekretariatets undersøgelse er 51 ud af 79 adspurgte frisører medlem af en fagforening, og langt de fleste er overbeviste om, at fagforeningen er til stor gavn. Både i forhold til at sikre deres rettigheder og i forhold til uddannelse.

Og de ønsker i høj grad mere uddannelse. Mariama har 15 års uddannelse, hvilket er 10 år mere end landsgennemsnittet, men mange af hendes kollegaer kan hverken skrive eller læse.

Mariama har allerede modtaget undervisning i lederskab, sundhed og sikkerhed på arbejdet samt deltaget i en tillidsmandsuddannelse, mens andre har deltaget i kurser om økonomistyring.

De fleste ønsker at deltage i kurser, der kan forbedre deres kundskaber i frisørfaget, fordi det højst sandsynligt vil skabe en mere stabil kundekreds. På den måde hjælper fagforeningen dem til at skabe en mere stabil indkomst, så de får nemmere ved at forsørge familien. Men der er stadig meget at kæmpe for, før Mariama og hendes kolleger har de samme forhold, som ansatte i den formelle økonomi.