Rwandas fagbevægelse kæmper for forbedringer
Eric Manzi er generalsekretær i den faglige hovedorganisation CESTRAR. Han fortæller, at det på det politiske plan er lykkedes CESTRAR at få gennemført en række basale sociale og arbejdsmiljømæssige rettigheder, der gælder for alle. Problemet består i at få arbejdsgiverne til at overholde disse regler. F.eks. i byggeindustrien, hvor kinesiske entreprenører dumper priserne og ser stort på sikkerheden.
En af de helt store politiske sejre har været gennemførelsen af et sundhedssystem, der sikrer at der er etableret sundhedsklinikker i alle distrikter i landet, og 98 pct. af befolkningen betaler de to kroner om året, som sundhedsforsikringen koster.
Det gavner ikke mindst kvinder og børn. Og den forbedrede sundhed kan aflæses direkte i statistikkerne over spædbarnsdødelighed og kvinder, der dør under fødsler.
Også undervisningssystemet er forbedret, og der er nu 12 års tvungen skolegang i Rwanda.
Barselsorlov – en skandale
Men det er ikke lutter sejre for Rwandas fagbevægelse.
Da præsident Poul Kagame i 2009 besluttede at lempe arbejdsmarkedslovene for at tiltrække investeringer og gøre det nemmere at starte virksomheder op, så blev det kvinderne, der kom til at betale prisen. Fra den ene dag til den anden blev barselsorloven halveret fra 12 til seks uger, og den forsikring, der skulle give kvinderne nogle ekstra barselsuger er aldrig kommet til at fungere.
“Det er en skandale. Men det er desværre en kamp, vi har tabt,” erkender Eric Manzi.
Han anerkender, at den nye politik har fået de private investeringer til at stige med 63 pct., og der er skabt omkring 10.000 nye arbejdspladser sidste år.
“Men den anden side af mønten er kvaliteten af de jobs. Vi kan ikke acceptere, at investorerne kommer og tjener flere og flere penge uden at det også bliver til fordel for arbejderne,” siger han.
Ingen strejker
Med de vilkår, der bliver budt i den uformelle sektor, kunne man tro, at strejker og arbejdskonflikter hører til dagens uorden i Rwanda. Men nej, Strejkevåbenet bruges stort set ikke.
“Det er tilladt at strejke. Men i praksis er det stort set umuligt. Folk vil ikke have problemer og konflikter,” siger Eric Manzi.
Mange er bange for at miste deres arbejde, hvis de går med i en strejke. Og i den offentlige sektor er det ikke alene uhørt at strejke. Her er det også uhørt at være fagligt organiseret.
“Officielt siger folk, at det ikke er nødvendigt at stå i en fagforening. Men uofficielt erkender de, at de vil få problemer med deres karriere,” fortæller Eric Manzi.
CESTRAR støttes af den danske fagbevægelse gennem Ulandssekretariatet, og Manzi betegner samarbejdet med danskerne som yderst seriøst.
“De hjælper os med at opbygge kapacitet, og der er dialog og respekt i samarbejdet. Det er meget positivt,” siger Eric Manzi.