Fagbevægelsens største sejr i 20 år

Regeringen i Benin indledte de første drøftelser af behovet for en sundhedsordning i 2007. Derefter blev et samarbejde etableret med WHO, ILO, UNDP og Verdensbanken for at analysere behov og muligheder. Der blev gennemført visse tiltag for at sikre, at  børn op til fem år kunne blive behandlet uden betaling. Også kejsersnit til de allerfattigste i Benin blev gratis. Men drøftelserne om en landsdækkende ordning trak ud, og idéerne syntes efterhånden begravet i ministeriets skrivebordsskuffer.

Social dialog er afgørende

Med støtte fra ILO afholdt fagbevægelsen i 2009 et symposium, hvor man skulle drøfte de krav, UNSTB ville stille til præsidentkandidaterne forud for valget i 2011. Det var afgørende at kunne komme med nogle konkrete krav, som samtidig var realistiske på baggrund af den globale økonomiske krise, som også ramte det lille vestafrikanske land Benin.

Da Zounon blev genvalgt som generalsekretær for UNSTB i december 2009, var hans vision at forandre organisationen til at være en aktiv, engagerende og perspektivrig landsorganisation, som kunne komme med idéer og indgå aktivt i en social dialog med regeringen. Formålet var at lancere en ny form for fagbevægelse i Benin baseret mere på forhandling og solidaritet i stedet for de stadige strejker, som i mange år mere eller mindre havde lammet Benin og næppe opnået nogen resultater.
”Hvis vi vil ændre det her land, er fagbevægelsen nødt til at indgå i en social dialog med regeringen”, siger Zounon. ”Vi er nødt til at kunne formulere realistiske krav om ændringer over for regeringen og prøve at få tiltag igennem, som kan gavne hele befolkningen og ikke blot nogle få privilegerede grupper”. Gennemførelsen af den landsdækkende sundhedsordning blev en af prioriteterne for Zounon og UNSTB.

Zounon prøvede at samle de andre landsorganisationer i Benin omkring prioriteringen af sundhedsordningen. Der var dog næppe den store forståelse eller opbakning til disse nye tanker. Der findes i dag syv landsorganisationer i Benin. UNSTB er den ældste. Opsplitningen af fagbevægelsen har bidraget til at svække den, og ofte har de faglige organisationer haft mere travlt med at bekrige hinanden end at søge at få løsninger igennem.

Samarbejdet med Ulandssekretariatet

For at kunne gennemføre strategiske aktioner for at få sundhedsordningen igennem var der behov for støtte. Derfor blev programsamarbejdet med Ulandssekretariatet helt afgørende for UNSTB. I 2009 indledte landsorganisationen sammen emd Ulandssekretariatet et nyt pilotprogram, der bl.a. fokuserede på sociale sikringsordninger for arbejdere i den uformelle økonomi, som omfatter godt 85% af befolkningen i Benin.

Der blev nu mulighed for at gennemføre omfattende aktiviteter omkring betydningen af en landsdækkende sundhedsordning. En analyse af sociale sikringsordninger i Benin blev gennemført. Her blev det klart, at kun 25% af befolkningen i Benin nyder godt af social sikkerhed i landet. Derimod har resten af befolkningen ingen form for beskyttelse overhovedet.

UNSTB fik mulighed for at afholde en række strategimøder for at udvikle deres idéer. På de regionale møder under programmet, som også omfatter Ghana, Sierra Leone, Togo og Niger, blev ordningerne og mulighederne i de forskellige lande drøftet. Der blev holdt strategimøder med arbejdere fra den uformelle økonomi for at høre deres behov. Seminarer med journalister for at sikre deres forståelse og dækning i medierne. To bøger om anstændigt arbejde, udviklingen af den uformelle økonomi og social sikkerhed blev udgivet. Kampagnematerialer blev forberedt.

Derefter satte UNSTB omfattende informationskampagner i gang over det meste af landet. Man udnyttede den internationale dag om anstændigt arbejde i 2010 samt kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2011 til at fokusere på ordningen. Plakater om sundhedsordningen blev sat op rundt omkring i byer og landsbyer, foldere blev uddelt, og en lang række offentlige møder afholdt. En video om ordningen blev produceret og udsendt på fjernsynet. Efterhånden kom ordningen højt på dagsordenen, og jorden var gødet for en omfattende lobby og fortalervirksomhed over for regeringen, parlamentarikere, Sundhedsministeriet og det Økonomiske og Sociale Råd.

Forud for præsidentvalget i 2011 indkaldte UNSTB samtlige præsidentkandidater til møde for at drøfte deres program. UNSTB fik dem til at love at ville gennemføre sundhedsordningen. Den 19. december 2011 lancerede den genvalgte præsident Boni Yayi så ordningen.

Samtidig har UNSTB formået at organisere tusindvis af arbejdere i den uformelle økonomi, som strømmer til organisationen, fordi de kan se betydningen af at blive omfattet af en faglig organisation, som rent faktisk er villig og i stand til at kæmpe for bedre leve- og arbejdsvilkår for dem. Faglige voksenuddannelseskurser er gennemført for forskellige grupper i den uformelle økonomi, hvor drøftelsen af sociale sikringsordninger har været en integreret del. Alt sammen led i UNSTB’s forsøg på langsomt at få formaliseret den uformelle økonomi, så den bedre kan bidrage til landets udvikling.

Selve ordningen

”RAMU”, som sundhedsordningen betegnes (Régime d’Assurance Maladie Universelle), er en forsikringsordning. Der skal således betales en præmie, som dog vil være progressiv i forhold til ens indkomst. Det vil være gratis for de fattigste, hvorimod folk med små indtægter formentlig kommer til at betale godt 7 kr. om måneden. Offentligt og privatansatte skal betale en højere præmie. Staten vil benytte skatteindtægter fra tobak, spiritus, sodavand og mobiltelefoner til at dække yderligere omkostninger. Endvidere forventes internationale donorer at støtte ordningen i hvert fald i en overgangsfase. En tværgående ministeriel komité har været nedsat for at forberede ordningen og sikre finansieringen. UNSTB har været medlem af komitéen.

Der er nu etableret en styrelse under Sundhedsministeriet til at overvåge implementeringen af ordningen. Zounon er udpeget af sundhedsministeren til at sidde i styrelsen. Før ordningen kan igangsættes, skal det sikres, at alle formaliteter, aftaler med læger og hospitaler samt inddelingen af befolkningen ift. betaling er færdiggjort. Der skal sikres en effektiv service, så folks forventninger kan indfries.

En delegation fra bl.a. WHO, Verdensbanken og EU har for nyligt været i Benin for at evaluere ordningen, så den måske kunne bruges som eksempel for lignende tiltag andre steder.

En afgørende aktør

På få år har UNSTB formået at få sin første prioritet igennem. Samtidig er organisationen blevet en afgørende medspiller i Benin, som er velanset og respekteret af regeringen. Derfor indgår UNSTB i flere og flere trepartsstrukturer og får indflydelse på udviklingen i landet. Ikke så mærkeligt, at UNSTB’s karismatiske generalsekretær i avisen Le Nouveau Courrier af 9. januar 2012 nævnes blandt de 30 mest markante personligheder i Benin i 2011. Samtidig fremhæver avisen UNSTB som den afgørende aktør for at få gennemført ordningen.