De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne

Her i Naivasha, ikke langt fra en af de velbesøgte nationalparker, arbejder op mod 50.000 kvinder og mænd i landets enorme blomsterindustri. I nogle tilfælde under horrible vilkår, sådan som det på det seneste er kommet frem i danske medier. Ubeskyttet arbejde i et miljø med farlige og i visse tilfælde ulovlige sprøjtegifte, underbetaling og sexuel chikane er forekommet for primært løsarbejdere på gartnerier, der leverer Fairtrade-blomster til bl.a. Coop i Danmark. Men selv om alt for dårlige vilkår stadig florerer, så er det ikke længere det generelle billede af en af verdens største blomsterindustrier.

Fagforeningerne kæmper med succes en brav kamp for at få ordnede forhold. De dårlige arbejdsgivere bliver ad en kant slæbt for retten med krav om overenskomst og forbedret arbejdsmiljø. Og fagbevægelsen har formået at få overenskomst med langt hovedparten af gartnerierne.

De uorganiserede er problemet

“Stort set alle gartnerier dækket af overenskomst”, siger Francis Atwoli, der er generalsekretær for COTU, Kenyas svar på LO og FTF.

“De fleste arbejdsgivere i blomsterindustrien er medlemmer af deres organisation. Og dem, der ikke er medlemmer, har stort set alle direkte aftaler med fagforeningen.  Det er meget få gartnerier, der ikke er organiserede,” siger Francis Atwoli.

Det er de uorganiserede gartnerier med mange løsarbejdere, der udgør det største problem for blomsterarbejderne. Det er her, arbejderne får den dårligste behandling, får den dårligste løn og bliver syge af at arbejde uden beskyttelsesdragter i et farligt og kemikalierigt arbejdsmiljø.

“Det største problem er de gartneriejere, der forhindrer arbejderne i at melde sig ind i fagforeningen, netop fordi vi tager arbejdsmiljøet meget alvorligt og stiller krav til vilkårene for brugen af de kemikalier, der bruges i industrien,” fortæller Fancis Atwoli. Også afskedigelse af tillidsfolk er et stort problem i de mindre gartnerier.

En af verdens største kvinde-industrier

Kenyas blomsterindustri er den tredjestørste i verden, og langt den største leverandør af afskårne blomster til EU. Hjertet af Kenyas blomsterindustri er omkring den store Naivasha-sø, hvor også danske turister kommer for at se på maraboustorke og flodheste.

Her ligger mellem 50 og 60 gartnerier, og mange tusinde mennesker kommer hertil fr at søge lykken i den arbejdsintensive industri.
Ifølge kenyansk arbejdsmarkedsstatistik udgør kvinder omkring 65 pct. af arbejdsstyrken. Og det er ofte de nytilkomne løsarbejdere, der må finde sig i underbetaling, sexchikane og faglig forfølgelse.

En ny rapport fra det britiske Warwick University bekræfter, at det er de ikke-organiserede virksomheder, der har de værste vilkår for arbejderne. Men forholdene generelt for blomsterarbejderne er forbedret betragteligt, dels som følge af fagbevægelsens indsats, og dels som følge af pres fra bl.a. de europæiske forbrugere om garanti for bæredygtig produktion.

Barselsorlov og ferie med løn

Det er ikke mindst de kvindelige blomsterarbejdere, der de senere år har fået et løft i arbejdsvilkårene. Warwick-rapporten beskriver, at kvindelige arbejdere nu har ret til tre måneders barselsorlov – og mænd har ret til 14 dage. Der er gennemsnitligt tre ugers betalt ferie om året, og kvinder er generelt undtaget fra at arbejde med plantegifte og sprøjtemidler.

Der er et loft over arbejdstiden, som i Kenya er på 46 timer om ugen. Overarbejde er sjældent og bliver betalt med en højere timeløn.
For at komme den udbredte sexchikane i drivhusene til livs er der oprettet særlige kvinderåd, som uddanner arbejderne og har udarbejdet en klageprocedure.

Mere end minimumslønnen, men stadig lavt

Et hovedproblem i industrien er, at lønniveauet stadig er så lavt, at det ikke dækker de almindelige leveomkostninger, fremgår det af universitets-rapporten, der har titlen “The Impact Of The Flower Industry on Kenya’s Sustainable Development” (Blomsterindustriens betydning for Kenyas bæredygtige udvikling). Dog ligger månedslønnen i de organiserede virksomheder omkring to trejdedele over minimumslønnen i landbrugsindustrien.

I gennemsnit tjener blomsterarbejderne hvad der svarer til ca. 300 kr. om måneden, ifølge Warwick rapporten. Men på de største organiserede gartnerier er lønningerne oppe på mellem 900 og 1200 danske kroner om måneden, oplyser Francis Atwoli.

Blomsterarbejdernes fagforening, Kenya Plantation and Agricultural Workers Union (KPAWU), er Kenyas største, og den har derfor stor indflydelse i hovedorganisationen COTU (the Central Organization of Trade Unions). Francis Atwoli selv kommer oprindeligt fra KPAWU og har derfor en personlig indsigt i forholdene for blomsterarbejderne.

COOP-gartneri for retten

I kampen for bedre arbejdsvilkår i industrien bruger COTU både strejkevåbenet og det offentlige retssystem. I stribevis bliver små og mellemstore gartnerier trukket i Kenyas arbejdsret af COTU med krav om overenskomst og påstand om, at grundloven bliver overtrådt når det gælder rimelige arbejdsvilkår og retten til at være medlem af en fagforening.

“Vi kræver overenskomst, når gartnerierne søger optagelse i arbejdsgiverorganisationen. Og vi går til retten, når arbejdsgiverne fyrer tillidsfolkene, og når de forhindrer arbejderne i at blive organiseret,” siger Francis Atwoli.

En af de seneste sager, COTU har ført, er mod det mellemstore Fairtrade-gartneri Homegrown, der bl.a. leverer til COOP / Brugsen og Irma. Gartneriet har søgt optagelse i en arbejdsgiverforening, og derfor skal de forhandle om en bedre overenskomst. Når de ikke vil det, så tager COTU sagen i arbejdsretten.

Uddanner tillidsfolk

Et af de seneste tiltag til forbedring af vilkårene i blomsterindustrien, er et omfattende program til uddannelse af tillidsfolkene. Ulandssekretariatet støtter dette netværk af undervisere, som regionalt uddanner tillidsfolkene i alle de faglige organisationer i bl.a. arbejdstagerrettigheder og håndtering af konflikter på arbejdspladsen.