Firas straffes på karrieren for at være fagligt aktiv
Firas Abdelmajid arbejder på skiftehold – både om aftenen og i weekenden. Han tager hver dag ud til det nye og golde industriområde Le Kram i hovedstaden Tunis’ nordlige udkant. Her ligger mobilselskabet Orange Tunesie, hvor Firas har haft job i kundeservice-afdelingen siden selskabet blev etableret for tre år siden. Han sidder i business-afdelingen og besvarer mails.
”I begyndelsen var det er studiejob, som jeg søgte for at få noget erhvervserfaring, mens jeg tog min uddannelse i ledelse. Men jeg er her stadig, for jeg kan ikke få et job, der matcher min udannelse. Det er virkelig demotiverende,” siger 26-årige Firas Abdelmajid.
Og det er han ikke alene om. Det samme problem har adskillige af hans jævnaldrende kolleger i callcentrets kontorlandskaber – og i mange andre områder på arbejdsmarkedet. Økonomien i Tunesien går dårligt, og når der skæres ned i virksomhederne, går det oftest ud over de unge.
Jeg bliver aldrig valgt
De usikre vilkår gør, at mange unge holder sig fra fagligt arbejde. De frygter, at det kan gå ud over deres jobmuligheder og karriere. Det kan Firas Abdelmajid tale med om. Han var med til at starte en lokalafdeling af fagforeningen i mobilselskabet, og arbejdet for kollegerne er meget meningsfyldt, synes han. Men han har erkendt, at han af den grund aldrig kommer til at få et bedre job på arbejdspladsen.
”Jeg kunne godt tænke mig at bruge mine evner på noget mindre dumt. Ledelsen lyder imødekommende. Men jeg ved, at jeg aldrig bliver valgt ud,” siger Firas.
Det var et hårdt arbejdsmiljø, udnyttelse og senere slet skjulte trusler mod de ansatte, der fik Firas til at tage initiativ til at oprette en faglig afdeling. De ansatte skulle bede om tilladelse til at komme på toilettet eller få kaffepause – og ønsket blev ofte afslået. Og da fagforeningen skulle etableres, blev initiativtagerne kaldt til samtale med afdelingslederen, der advarede om, at den slags kan ødelægge ens karriere. Det fik 8 ud af de 10 initiativtagere til at falde fra.
Midlertidige kontrakter
Ud over lønproblemer og manglende karriereudvikling er et af de store problemer i Tunesien de manglende muligheder for at få et fast job. Det gælder ikke mindst de unge. Rigtig mange bliver ansat på midlertidige kontrakter. I mobilselskabet, hvor Firas arbejder, er der unge, der bliver ansat bare tre måneder ad gangen.
Efter tunesisk lov skal man fastansættes efter fire år på midlertidige kontrakter. Men det forsøger mange virksomheder at omgå ved at fyre folk efter godt tre års midlertidig ansættelse.
”Det er virkeligt usikre vilkår, som fagforeningen har prøvet at bekæmpe, og det er lykkedes mange steder i det offentlige. Men det er et enormt problem i den private sektor, og det går ud over den enkelte både økonomisk og socialt,” fortæller Firas Abdelmajid.
De ansatte på korttidskontrakter kan hverken få kredit i banken eller købe noget på afbetaling, og det gør det vanskeligt at stifte familie, bekræfter Marwan Cherif, koordinator i ungdomsafdelingen i Tunesiens største faglige organisation UGTT, der er Ulandssekretariatets samarbejdspartner.
”Det er særligt de unge, det går ud over, og det har store sociale konsekvenser. Man kan ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse eller forsikring, og man risikerer at blive fyret fra den ene dag til den anden,” siger han.