Smertens supermarked
Denne uges sang er en genudgivelse af Ruben Blades’ klassiker om arbejderen holdt i fattigdommens greb, Pablo Pueblo. I sidste uge stod den på guatemalansk marimba udført af Arbejdsministeriets ni mand høje marimbaorkester, og i forrige uge kunne man få indblik i ‘smertens supermarked’. Sidstnævnte er skrevet af Consuelo Tomás og fremført af Rómulo Castro, to panamanske kunstnere, som giver et billede af gadesælgernes liv i Mellemamerika. Frit oversat lyder teksten til ‘Der er et supermarked i lyskrydset’:
Der er et supermarked i lyskrydset
med alt hvad du ønsker at købe,
frugt, fisk, merengue, brød og tændstikker,
det eneste du skal gøre, er at standse.
Hvis din bilrude er meget beskidt,
vil det være en glæde at gøre den mere beskidt,
lyset holder så længe som ubehaget,
men elendighedens skat skal betales.
Dette er retfærdigheden.
Der skal betales skat til elendigheden.
Dette er retfærdigheden.
Der skal betales skat til elendigheden.
Vær forsigtig,
at du ikke rammer
den lille pige, som sælger de grønne lime
Rul vinduet ned, så du kan se peberfrugterne.
Vågn op, så du ikke går glip af Rolex’et.
Vær så venlig, tag den visnede blomst med
og brødet, som gærer under solens varme,
de brændte jordnødder til drømmen om et visum,
de grønne bananer så doktoren kan betales
Åh Gud!
Der ligger et smertens supermarked.