Khaing Zar fra Myanmar på dansk festival: Hjælp os
Khaing Zar er formand for industriarbejderforbundet IWFM (Industrial Workers Federation of Myanmar), som blandt andet organiserer omkring 700.000 tekstilarbejdere (tallet skal tages med et forbehold, da det er fra før militærkuppet d. 1.2.2021, red.). Heraf er omkring 90 procent kvinder.
Talk Town er en festival – eller samtaleby, som arrangørerne kalder den – om køn, ligestilling og feminisme. Festivalen foregår til dels online i år – og her deltog Khaing Zar fra Berlin (hvor hun læser på universitet) i samtale med Ulandssekretariatets leder af programafdelingen, Lone Ilum Christiansen.
Kvinder er nemlig helt i front for demokratibevægelsen, som er opstået efter militærkuppet i Myanmar, blandt andet fordi der er så mange kvindelige arbejdere på fabrikkerne.
Fra 0 til 60 procent kvindelige fagforeningsledere
Khaing Zar fortalte om sin egen udvikling fra ung syerske, som ikke engang anede, at hun levede i et militærdiktatur, til stærk fagforeningsleder. Som 22-årig begyndte hun at stille sig selv spørgsmål til, hvorfor der var så mange fattige mennesker og dårlige arbejdsforhold, og hvorfor arbejdere ikke kunne leve sammen med deres familier. I Myanmar flytter mange unge kvinder fra landet ind til industrizonerne omkring byerne for at arbejde på tøjfabrikkerne.
I 2013 begyndte Myanmars fagbevægelse under hovedorganisationen (I dag CTUM, som Ulandssekretariatet støtter) at organisere arbejderne. Efter et stykke tid undrede Khaing Zar nok en gang, nemlig hvorfor alle fagforeningsledere var mænd, mens ni ud af ti arbejdere er kvinder.
”Så gik jeg i gang med at spørge kvinderne: Tror I virkelig, at mænd er bedre end kvinder? Hvem skal forhandle for jer?” sagde Khaing Zar på onlinemødet, hvor hun også fortalte, at fagbevægelsen uddanner kvinder i tillidsmandsarbejde og forhandlingsteknik.
I dag er 60 procent af fagforeningslederne kvinder, så det går den rigtige vej.
Opfordring til støtte
Siden militærkuppet har der været omfattende og blodige uroligheder i Myanmar. Det rammer også arbejdstagerne – og altså især de kvindelige tekstilarbejdere, fordi de udgør så stor en del af arbejderne. Mange har mistet jobbet eller er forhindret i at gå på arbejde, fordi demonstrationerne – og de voldeligheder, der følger med – blokerer fabrikker og infrastruktur, samtidig med at arbejdsgiverne ofte nægter at udbetale kompensation for den tabte arbejdsløn, selvom arbejderne i princippet har ret til det.
Mange tekstilfabrikker er underleverandører til store internationale brands som H&M, Bestseller, Lidl m.fl., og Khaing Zar siger:
”Hvis underleverandørerne er ikke længere forpligtet til at følge love om løn og arbejdsvilkår, for de er sat ud kraft under militærregimet – og så er de med til at støtte styret direkte økonomisk.”
”Derfor skal internationale brands ikke straffe underleverandørerne økonomisk, hvis de for eksempel ikke leverer til tiden.”
”Mange lider! Og vi kan lide et år, to år eller fem, hvor lang tid, det nu tager. Men hvis vi står fast, vil firmaerne også komme tilbage. Som det er nu, er der ingen retssikkerhed, så vi kan ikke leve med den nuværende situation,” siger Khaing Zar, og slutter af med en opfordring:
”Jeg vil opfordre danske borgere, civilsamfundsorganisationer og regeringen om at hjælpe os.”
Protestbevægelsen i Myanmar har dannet en alternativ regering, som den siger repræsenterer befolkningen, i stedet for militærregeringen. Desuden opfordrer Myanmars faglige organisationer med hovedorganisationen CTUM i spidsen den internationale arbejdsorganisation ILO til ikke at acceptere de delegerede fra Myanmars militær under den vigtige, årlige ILO-konference til juni.
Du kan se hele Talk Towns online-event med Khaing Zar og Ulandssekretariatet her.
