Myanmars fagbevægelse: Militæret har forværret epidemien, men arbejdsgiverne har også et ansvar

Mens antallet af civile demonstranter, der er blevet skudt og dræbt af Myanmars militær siden kuppet 1. februar nærmer sig 1000, har også en anden statistik nået et alarmerende højt niveau. Med flere end 10.000 corona-relaterede dødsfald og 300.000 smittetilfælde siden pandemiens begyndelse, spredes virussen nu med hidtil højeste hastighed: Siden midten af juli er der registreret 3-400 dødsfald og flere end 5000 smittetilfælde – om dagen. I hvert fald ifølge de officielle tal, som kommer fra Myanmars militærkontrollerede sundhedsministerium. Ifølge uafhængige burmesiske og internationale medier er de egentlige tal med al sandsynlighed højere, da testkapaciteten er lav og kun dødsfald på landets hospitaler tælles med.

Myanmars industriarbejderforbund mener, at militæret med overlæg er med til at forværre pandemien.

”Juntaen arbejder for at forværre epidemien og dødstallene ved at blokere for import og distribution af medicin, plyndre private ilt-stationer, beslaglægge ilt-beholdere og forhindre folk i at skaffe ilt,” lyder det fra forbundets formand Khaing Zar.

Restriktionerne på adgang til ilt er også beskrevet af BBC, hvor en kilde også fortæller, at militæret skulle have flyttet ilt-beholdere fra et offentligt hospital til et militærhospital.

Ifølge Khaing Zar er civile burmesere tilbageholdende med at søge hjælp på netop militærhospitaler, fordi de frygter at blive tilbageholdt, fængslet eller værre.

Sundhedssystemet er kollapset

Myanmars offentlige sundhedssystem, som allerede før militærkuppet var utilstrækkeligt, er efter et halvt år med kampe mellem militær og civilbefolkning i knæ og ude af stand til at behandle de tusindvis af smittede.

Ansatte på de offentlige hospitaler var blandt de første til at nedlægge arbejdet og tilslutte sig den civile ulydighedsbevægelse i protest mod militærkuppet 1. februar. Mange læger bliver derfor tilbageholdt af militæret og endnu flere er eftersøgt og derfor i skjul af frygt for at komme i fængsel.

Samtidig beskylder militæret sine modstandere for at være årsagen til, at pandemien er kommet ud af kontrol.

I en tale 1. august, præcis et halvt år efter kuppet, hvor kupleder og militærgeneral Min Aung Hlaing udnævnte sig selv til premierminister og forlængede undtagelsestilstanden, der sætter befolkningens ellers grundlovssikrede rettigheder til side, sagde han, at demonstranterne bevidst spredte virussen og kaldte det en form for ”bioterrorisme”.

Fabrikker efterlever ikke restriktioner

Ifølge Myanmars industriarbejderforbund stiger smitten også hastigt på landets store tekstilfabrikker, og formanden Khaing Zar mener derfor, at arbejdsgiverne ligesom militæret har et ansvar.

”Ansigtsmasker bliver ikke eller kun udleveret en gang imellem, syge arbejdere tvinges til eller tillades at gå på arbejde, der mangler håndsprit og håndsæbe, nogle steder er der ikke engang en håndvask,” forklarer hun.

Ifølge Khaing Zar oplever flere tekstilfabrikker i øjeblikket en stigning i antallet af syge medarbejdere med symptomer på Covid-19 uden at tage nogen forholdsregler. Flere af de ramte fabrikker leverer tøj til internationale brands om Zara, C&A og det danske Bestseller-ejede brand Only.

Hun har derfor sendt en mail direkte til de internationale brands i ACT (en sammenslutning af 20 internationale brands, som forpligter sig til at arbejde for anstændige arbejdsforhold i tekstilindustrien, red.), hvor hun beder dem sikre sig, at deres leverandører lever op til de Covid-19 retningslinjer, ACT sammen med leverandørerne og fagbevægelsen vedtog ved pandemiens begyndelse sidste forår.

De handler bl.a. om afstand, adgang til håndvask med sæbe eller håndsprit, rengøring, ansigtsmasker og karantæne med løn, hvis en medarbejder testes positiv.

”De nuværende forhold truer arbejderne og deres familier på livet,” konstaterer Khaing Zar.

”Alle fabrikker skal overholde Myanmars Covid-19 retningslinjer, og siden vi har været igennem både 1. og 2. bølge af Covid-19, vil jeg tro, at fabrikkerne allerede har retningslinjerne på burmesisk, kinesisk, koreansk og engelsk. Jeg tror også I har dem. Men her har jeg vedhæftet dem,” slutter hun sin mail, som også er sendt til medlemmer af den internationale fagbevægelse i håbet om, at de vil bringe opfordringen videre.

Bente Sorgenfrey: Det er arbejdsgivernes ansvar

Bente Sorgenfrey, formand for Ulandssekretariatet og næstformand i FH, kalder det uacceptabelt at arbejdsgiverne ikke overholder restriktionerne og dermed udsætter arbejderne for stor smitterisiko:

”Militærets håndtering af pandemien er under al kritik, men når heller ikke arbejdsgiverne overholder de indførte restriktioner, gambler de med arbejdernes liv. Myanmars arbejdere er i forvejen hårdt pressede af sult og usikkerhed og nu står de med endnu daglig trussel.

Det arbejdsgivernes ansvar at passe på dem. I FH fortsætter vi gennem Ulandssekretariatet vores støtte til Myanmars fagbevægelse og deres krav om et sikkert arbejdsmiljø,” siger hun.