Sundhedsarbejderes strejke har skabt forbedrede løn- og arbejdsvilkår i Bolivia
Det kan ikke altid betale sig at være høflig og tålmodig. Af og til må man skrue bissen på. Det ved Leonor Aranciba alt om som talsmand for de bolivianske sundhedsarbejderes fagbevægelse CSTSPB.
I over et år har CSTSPB forsøgt at komme i dialog med sundhedsministeriet om de alvorlige problemer med de bolivianske sundhedsarbejderes – portører, ambulancereddere, SOSU’er og rengøringsfolks – løn og arbejdsvilkår.
”Men ministeriet overhørte os. Derfor slap vores tålmodighed op, og i stedet for at prøve at få regeringen i tale arrangerede vi en strejke,” fortæller Leonor Aranciba.
Stor styrke
Det gav bonus. Efter 48 timers arbejdsnedlæggelse var ministeriet klar til forhandlinger. Som årsag til den hurtige reaktion peger Leonor Aranciba på, at en strejke i sundhedsvæsenet kan mærkes af alle i samfundet – også magthaverne og deres pårørende, hvis de eksempelvis skulle få brug for omsorg og pleje.
”Dertil kommer, at vi er godt organiserede og har mange medlemmer, som kan nedlægge arbejdet. Det giver os styrke,” siger Leonor Aranciba
Hun kalder det hårdt tiltrængt at få sundhedsministeriet trukket til forhandlingsbordet. Bolivia er et af Sydamerikas fattigste og mindst udviklede lande, og coronapandemien – som ramte Bolivia hårdt – tærede i 2020 og 2021 voldsomt på ressourcerne hos de i forvejen dårligt stillede sundhedsarbejdere.
”500 af vores kolleger døde efter at være blevet smittet med coronavirus i forbindelse med deres arbejde i frontlinjen, hvor de passede og beskyttede syge borgere. Det er et stort og uerstatteligt tab,” siger Leonor Aranciba og fortsætter:
”Dertil kommer, at mange sundhedsarbejdere nærmest havde været i aktion i døgndrift og havde oparbejdet en stor mængde overarbejdstimer, de ikke havde fået løn for.”
Støtte fra Ulandssekretariatet
Da coronakrisen rasede, kæmpede CSTSPB sammen med lægerne og sygeplejerskerne – som har deres egne organisationer – om at få regeringen til at indføre tiltag, der kunne beskytte frontlinjepersonalet. Det lykkedes blandt andet at få udstedt en livs- og sundhedsforsikring for sundhedsarbejdere, der blev smittet med coronavirus.
”Under coronakrisen fik vi også stor støtte af Ulandssekretariatet, som sørgede for, at vi fik visirer, handsker, håndsprit og andre værnemidler. Vores virtuelle Zoom-møder med sekretariatet og undervisningsvideoer gav os desuden stor viden om, hvordan vi skulle arbejde i frontlinjen,” siger Leonor Aranciba.
Men som frygtet af CSTSPB forsvandt regeringens interesse for at sikre sundhedsarbejdernes krav om ordentlige arbejdsforhold, da coronapandemien aftog.
Ignorancen resulterede som nævnt i manglende udbetaling af løn for overarbejde – både under og efter coronakrisen – samt et fravær af lønforhøjelser trods stigende leveomkostninger pga. galopperende inflation.
Ifølge Bolivias hovedorganisation COB kan en sundhedsarbejders løn dække 40 procent af en families månedlige behov.
”I den sammenhæng må vi ikke glemme, at mange af vores kolleger er alene om at forsørge sig selv og deres børn,” påpeger Leonor Aranciba og efterlyser desuden, at aftaler for størrelsen af tillæg for anciennitet overholdes:
”Sundhedsarbejdere bliver ikke honoreret for deres mangeårige indsats. Jeg kan bruge mig selv som eksempel på, hvor latterligt lidt, man får i tillæg. Mine 33 års erfaring giver mig 200 bolivianos (220 kr.) ekstra om måneden. Det er småpenge.”
Aftale retter op på skævheder
Som to andre alvorlige mangler fra regeringens side nævner Leonor Aranciba, at Bolivias regering ikke har taget initiativ til at rette op på den enorme mangel på sundhedsarbejdere. Der er heller ikke blevet rettet op på, at to tredjedele af dem stadig er ansat på midlertidige kontrakter tre måneder ad gangen uden betalt sygdom, pensionsopsparing eller tryghed i ansættelsen.
”Men takket være strejken kom vi altså til forhandlingsbordet og har fået en aftale på plads, der forbedrer nogle af dårligdommene. Eksempelvis har sundhedsministeriet forpligtet sig til at øge tillæggene for anciennitet og forbedre forholdene for korttidsansatte,” fortæller Leonor Aranciba.
Hun hæfter sig desuden ved, at ministeriet vil oprette 900 nye årsværk blandt sundhedsarbejderne.
”Det er langt fra nok, idet der mangler 10.000 årsværk. Meget andet halter også fortsat, men vi har vist, at vi kan sætte os igennem og opnå resultater. Det er i sig selv en stor sejr,” fastslår Leonor Aranciba.
