Efter anslag mod arbejderne: Colombias fagbevægelse vinder kamp mod asocial lov

Colombias forfatningsdomstol har ophævet en lov, som gik hårdt ud over arbejdstagerne – især de fattigste af dem – under Covid-19-pandemien. Det er hovedorganisationen CUT (Central Unitaria de Trabajadores de Colombia), der har vundet slaget i retten med advokater, og i offentligheden med fortalervirksomhed. CUT samarbejder med Ulandssekretariatet, og sejren er blandt andet vundet ved en særlig dansk støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling), som skulle medvirke til at modstå indsnævringen af civilsamfundets handlemuligheder under og efter Covid-19.

”Denne sejr for fagbevægelsen er vigtig i forhold til, hvordan internationale relationer – i dette tilfælde med kollegerne i Ulandssekretariatet og i CISU-projektet – har været med til at forbedre arbejdstagerrettigheder, eller i hvert fald at bevare dem,” siger CUT’s generalsekretær, Over Dorado Cardona.

Gulv er faldlem

Den nu skrottede lovgivning handlede blandt andet om et regeringsdekret, som indførte en ny og lavere grænse for social beskyttelse. Colombia har i udgangspunktet et socialt sikkerhedsnet med blandt andet adgang til sundhedssystem og pensioner. For arbejdstagere gælder det, at der er en vis egenbetaling, hvis man tjener mere end to gange minimumslønnen (som er cirka 2.000 kroner om måneden). Men under pandemien indførte regeringen et såkaldt ”social beskyttelsesgulv”. Det betød, at hvis man tjente mindre end minimumslønnen (som er fastsat ved lov), ville man miste retten til de sædvanlige sociale ydelser, både socialhjælp, pension, barselsorlov, sundhedssystem mm., som man ellers ville have ret til, eller selv have tjent op til.

Det var indlysende et problem under Covid-19, hvor økonomien blev hårdt ramt, og millioner mistede deres job eller overgik til løst arbejde. Det anslås, at beskæftigelsesgraden i Colombia faldt fra cirka to tredjedele til halvdelen af arbejdsstyrken. Og mange (syv ud af ti), der mistede deres arbejde de første tre måneder under pandemien er droppet helt ud af arbejdsstyrken, ifølge IMF.

Konsekvensen var, at mange ramte ”gulvet”. Deres indkomst under krisen blev mindre end minimumslønnen, fordi arbejdsgiverne reelt kunne hyre arbejdere under mindstelønnen. Så røg de simpelthen ud af det normale sociale sikkerhedsnet. Fagbevægelsen har kaldt gulvet pervers, fordi der efter dens mening er tale om nysprog. Det lyder som om, der er et gulv, der holder en oppe – men i virkeligheden er det en faldlem, hvor man ryger ned i et sort hul.

Det er det gamle sikkerhedsnet, der nu er blevet genetableret ved CUT’s og forfatningsdomstolens indgriben.

I retten

Da Covid-19 ramte Colombia, indførte landet en række love og foranstaltninger, som udover virusbekæmpelse indvirkede på arbejdsmarkedet. Det skete overalt i verden. I Danmark gik vejen gennem trepartsforhandlinger – i Colombia gennem regeringsdekreter.

Da Covid-19 brød løs supplerede dekret nummer 1174 den gældende lov med regler om, at hvis man tjente under minimumslønnen, blev man flyttet fra det gældende sociale sikkerhedssystem over på et andet – og ringere – system. Derfor besluttede CUT’s advokater at bruge lejligheden til at indbringe sagen for forfatningsdomstolen. I februar 2022 afsagde domstolen sin kendelse, der underkendte lov nummer 193 – og dermed også dekret 1174 om det sociale beskyttelsesgulv.

Dialog med arbejdsgiverne

Sejren blev altså til blandt andet i samarbejde med Ulandssekretariatet og med CISU’s særlige støtte til at bekæmpe indskrænkninger i civilsamfundet under pandemien. Konkret er støtten gået til det retlige slagsmål, men også til mere langsigtet uddannelse af tillidsmænd og fortalervirksomhed for rettigheder på arbejdsmarkedet, blandt andet mere dialog og forhandling.

Fagbevægelsen har fremhævet, at netop dialog og forhandling (også kaldet social dialog) med arbejdsgiverne blev sat ud af kraft med regeringens tiltag i arbejdsmarkedslovgivningen, og CUT har kaldt den manglende dialog for katastrofal. Nu er CUT’s formand optimistisk efter sejren i retssalen:

”Vi håber, vi kan rette op på nogle af disse processer. Ikke kun hvad angår arbejdsmarkedet og pensioner, men også forbedre koordinering og aftaler med staten – og de arbejdsgivere, som er med på at forbedre arbejdernes vilkår,” siger Over Dorado Cardona, som ser en lysere fremtid med den siddende regering end med den gamle.

Colombia fik sidste år en ny præsident – Gustavo Petro – som er tidligere FARC-soldat og af nogle betegnes som venstreorienteret populist. Petro vil hellere se sig selv som progressiv centrum-venstre og har i sin regering prøvet at danne en bred koalition, blandt andet med centrum-højre ministre.