For fagforeningsaktivister over hele Mellemøsten er den digitale tidsalder en æra af nye muligheder – ikke mindst for kvinderne.
ATUC (Arab Trade Union Confederation), som er Ulandssekretariatets regionale partner i MENA, har for nylig lanceret et projekt, som er en tre-i-ener, hvad angår træning i fagforeningsarbejde og arbejdsmarkedsforhold: Det er demokratisk, billigt og til gavn for kvinder og unge.
Et digitalt læringsrum er oprettet på et særligt website i den regionale fagbevægelse. E-klasseværelset er sat op som en video-konference og viser en lærer, som befinder sig et eller andet sted i regionen, ofte i ATUC-kontoret i Jordan – og endda i lærerens eget hjem. Alt hvad der kræves er en internetforbindelse og et webcam. Kursisterne logger ind og følger undervisningen, og de har mulighed for at debattere og stille spørgsmål som i et hvilket som helst almindeligt klasselokale.
Får fat i flere kvinder
Indtil videre har en tredjedel af kursisterne været kvinder, og det er faktisk et gennembrud, fortæller Hind Benammar, som er kontorleder af ATUC’s afdeling i Amman, Jordan.
”Vi har rigtig mange udfordringer her i regionen,” fortæller hun.
”En af dem er, at kvinder ofte ikke får lov til at rejse på grund af religiøse og kulturelle grunde. Ved at bruge e-learning kan flere kvinder deltage i undervisningen.”
Dertil kommer, at mange også er unge. E-learning appellerer til unge – og flere og flere rekrutteres gennem Facebook og andre sociale medier. Dermed opnås der større alsidighed i sammensætningen af kursister – både geografisk og altså med flere kvinder og unge.
“E-learning har små omkostninger. Hvis vi skulle sende aktivister og tillidsmænd fra hele regionen, ville vi ikke være i stand til at træne så mange. Prisen pr. kursist ville blive for høj,” siger Hind Benammar.
Deltagerne kommer fra hele MENA, og i år planlægger ATUC at gennemføre i alt 100 e-kurser med 15-20 deltagere på hver.
Større effekt
Kursisterne er som regel rekrutteret gennem de lokale fagbevægelser, men via sociale medier har universitetsstuderende også meldt sig til ATUC’s kurser, og det ser Hind Benammar som en fordel, da viden om arbejdsmarkedet dermed breder sig til andre dele af samfundet.
“Vi får helt sikkert en større positiv effekt gennem disse kurser,” siger Benammar.
Konkret varer hver e-læringssession to timer, og emnerne kredser om grundlæggende fagforeningsarbejde, ILO’s konventioner, ligestilling og andet med forbindelse til fagbevægelsen. Kurserne har flere niveauer. Hvert modul består af fire sessioner, og kursisterne skal bestå en eksamen, førend de kan gå videre til det næste niveau.
”Intet kan stoppe os fra at sørge for, at det, der skete i Tunesien og Egypten, også kommer til at ske her”, sagde Mduduzi Gina, generalsekretæren for den faglige landsorganisation, Swaziland Federation of Trade Unions ifølge www.allAfrica.com
For nylig mistede Swaziland 60 procent af provenuet fra den sydafrikanske toldunion. Det svarer til to tredjedele af statens indkomster, og regeringen har derfor besluttet at skære ned i lønnen til de offentligt ansatte. Men samtidig planlægger den eneherskende Kong Mswati overdådige festligheder i anledning af sit 25 års jubilæum den 25. april.
Under stort politiopbud bar lærere, sygeplejersker og studerende plakater med slogans som ”Hvorfor skære i lønnen; skær i regeringens korruption”, og ”Ned med festlighederne”.
Det er en voksende utilfredshed med kongens enevældige grådighed, korruption og fattigdom, der i fredags fik folk på gaden. Sidste år kom kun få hundrede til tilsvarende demonstrationer, som blev opløst af politiet. Demonstrationen blev denne gang blev gennemført, uden at politiet greb ind.
Den kongelige familie tjener skattefrit millioner på landbrug, produktion, ejendom og medier gennem et stort forretningsimperium. Swazilands finansminister indrømmede i februar, at regeringen mister 11 millioner dollar om måneden på grund af korruption. Det foregår, mens 40 procent af befolkningen er arbejdsløse, og 70 procent lever for mindre end en dollar om dagen.
Der er 1.4 millioner indbyggere i Swaziland, hvor fagbevægelsen planlægger flere protester i den kommende tid.
”Denne regering er ikke i stand til at lede os” sagde Sibongile Mazibuko, der er formand for lærernes fagforbund i Swaziland, Swaziland National Association of Teachers, til www.allAfrica.com i fredags.
I Swaziland udpeges ministre af kongen, ligesom han altid har et flertal med sig i parlamentet.
Læs mere
- http://allafrica.com/view/group/main/main/id/00012822.html
- http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-1279003
Workers’ Family Day
It was Easter Sunday throughout the Christian World, and after hearing mass, around 80 families – all of whom are members of the ACIW – gathered at the Quezon City Memorial Circle for the informal workers’ association’s version of Family Day celebrations.
Meynardo ‘Nonoy’ Palarca, ACIW Secretary General, says that the gathering dubbed “ACIW Alay sa Kalikasan: Sama-sama, Salo-salo at Awitan sa Pasko ng Pagkabuhay” (ACIW for the Environment: Togetherness, Merriment and Breaking Bread Together on the Day of Resurrection), aims to fulfil three things: (1) To give members – typically on the bottom rung of the social ladder – access to free high entertainment and art (2) To show members a different, “lighter” side of the association that values the family on top of everything else; and (3) To encourage current members to remain actively engaged in the association, and to inspire new membership among the public.
Nearly 500 members from Metro Manila and surrounding provinces attended the gathering which is a first of its kind for the association. Children and young people danced and sang their hearts out in contests, the adults showed off their cooking and table-setting and decorating skills using environment-friendly materials, entrepreneur members laid out their products of bags and accessories (made of recycled materials), mushroom and silk-screen shirts, both young and old admired an exhibit of photos by Nana Buxana – an award-winning documentary photographer and filmmaker – that showed various workers’ everyday life, and everybody grooved to the chamber jazz and avant/rock pop music of the Vigo –who toured Denmark a few months earlier in a trip arranged by the LO/FTF Council– and Yangy bands.
But ACIW’s message in this different Labor Day celebrations on April 24th – which incidentally was also the International Workers Memorial Day and Earth Day – is not lost amidst the revelry. The association continues to work towards having a Social Pact, a tri-partite agreement among informal workers, industry owners and government that will safeguard workers’ right to decent and safe work, not only for its 18,000 members but for the 24 million workers that make up the informal sector in the country.
Taking off from an accident at a premium residential condominium construction project in the Makati business district in January 2011, where ten workers plunged to their death from the 28th floor aboard an overloaded motorized steel basket-like platform, the ACIW – in commemoration of International Workers Memorial Day – reiterated to its members the continuing sad plight of construction workers whose safe working conditions are not ensured by sub-contractors, and whose right to skills development and quality training for the betterment of their craft is not in any way helped by the Department of Labor and Employment’s inability to enforce Department Order No. 13, which requires all workers in occupations considered dangerous to be certified by the Technical Education and Skills Development Authority.
ACIW’s Nonoy Palarca cannot be more satisfied with the turnout and results of the Family Day. Members – who until then had not been very active in the association – pledged to renew membership, and many from the public who witnessed the gathering in the public park have been attracted to join.
And just like Christ, who rose from the dead on the day of Easter, with renewed vigor and enthusiasm the workers vowed to work together so that they may rise above their less than ideal condition presently.
Young People learn Unionism the fun way
May 13th was a day of dance, music, performances, art, films and never-ending photo sessions for young people who came to the Quezon City Memorial Circle to attend a cultural fair organized by the Public Services Labor Independent Confederation (PSLINK), a national confederation of public unions founded in 1987, representing national government agencies, state universities and colleges, local government units, government financial institutions and government-owned-and-controlled corporations.
“Young workers are the most difficult to invite to join a union,” Annie Enriquez-Geron, PSLINK’s General Secretary, says, “And by holding this cultural fair, we want to shatter any preconceived notions – usually negative – that they may have of unionism.” Of the one million organisable individual government workers, only 25 percent have been organized. And while PSLINK lays claim to at least 21 percent of the 25 percent organized, the confederation does not stop to attract fresh blood into the union movement.
To make sure that the message does not get lost amidst all the frenzy, leaders of the confederation issued their “call to arms” on key issues – against contractualization, for women workers’ right to choice, and for youth workers to organize – in between sets of at least five bands representing almost all possible music genre (rap/chamber jazz avant pop/folk rock/reggae/spoof or punk rock), film showings, poetry reading, and school-based dance groups’ performances.
PSLINK denounces the surge in contractual employment in the public sector as without security of tenure, public sector employees are rendered defenceless against unscrupulous management officials. Moreover, there is seen to be a very strong link between quality public services and regular jobs. PSLINK calls for decent and enabling work environment for women so they would not have to join the almost 3,000 Filipinos – most of whom are women – that leave for work abroad everyday. It calls for improved reproductive health services –which at its present state is blamed for deaths of 11 mothers everyday –and the right to choice of a woman to various reproductive health methods.
“Our ultimate goal is to help create an environment that will enable and encourage excellent public service,” Geron says. By the end of the cultural fair, Geron hopes to have sent that message across especially among the young people.
GLOBUS-puljen, som Ulandssekretariatet forvalter i samarbejde med Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, har i efteråret 2022 haft sin første ansøgningsrunde. 29 ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører blev det til, 14 af dem fik støtte til deres projekt.
Blandt de støttede projekter er der flere erhvervsskoler og professionshøjskoler, som har fået midler til at sende elever på faglige ophold i udviklingslande. For nogle er projekter i udviklingslande helt nyt terræn, andre har prøvet det før og har fået midler til at videreudvikle eksisterende partnerskaber.
SOSU’er til Lesotho
SOSU-Syd i Aabenraa er en af skoler, der har fået en bevilling. De skal sammen med organisationen Denmark Lesotho Network sende SOSU-elever til Lesotho for at arbejde på hospital. Tre elever rejser afsted i foråret 2023 og tre yderligere året efter.
”Vi håber, at det kan blive en øjenåbner for vores elever at komme ud til et land, hvor meget vil være anderledes, end de er vant til – og hvor man arbejder under helt andre vilkår. Jeg tror også, at de i nogle tilfælde vil opleve, at de lokale er foran med innovative løsninger. Så vi kommer også til at lære noget af dem,” siger efteruddannelseschef på SOSU-Syd Vinnie Lerche.
Sammen med en underviser fra skolen rejser hun selv til Lesotho i januar for at planlægge detaljerne og besigtige de lokale forhold, inden de danske elever skal afsted. Den rejse er også støttet af GLOBUS, hvor det er muligt at søge midler til at rejse ud og lave aftaler med nye, lokale partnere.
En god mulighed for at komme i gang
Erhvervsskolen Mercantec i Viborg har også kastet sig ud i at sende elever til udviklingslande. Til sommer sender de to smede-lærlinge i praktik i Tanzania, hvor Ulandssekretariatet har hjulpet med at finde lokale praktikvirksomheder. Dansk Metal er desuden involveret som dansk partner i projektet.
”Vi er virkelig spændte på at komme i gang med det her. Vi har ikke tidligere haft elever i udviklingslande, men som verdensmålsskole er det noget, vi rigtig gerne vil kunne tilbyde. GLOBUS-puljen er en god mulighed for at komme i gang med det,” siger international koordinator Karsten Therkildsen, som også selv rejser til Tanzania og tjekker op på forholdene, inden de danske lærlinge lander.
Elektrikere skal installere solceller
I Hadsten er Den Jydske Haandværkerskole blevet partnere på et projekt, der handler om at installere solceller i Tanzania.
Fem danske elektrikerlærlinge skal sammen med lokale elektrikerelever installere solcelleanlæg på en lokal skole. Projektet er – ligesom SOSU-Syds – blevet til i samarbejde med en lille dansk organisation, her TES Skolen i Afrika, som har erfaring med udviklingsprojekter i Afrika.
Som uddannelsesinstitution er det nemlig muligt enten at søge puljen alene eller i samarbejde med fx organisationer eller virksomheder, som har erfaringer og kompetencer, der er relevante for projektet.
Gør det muligt for flere at rejse ud
På Professionshøjskolen UC Syddanmark har man fået en bevilling, der betyder, at man nu kan tilbyde praktikophold i Tanzania på linje med ophold andre steder i verden. Her vil man nemlig gerne gøre det lige så tilgængeligt for de studerende at tage til Tanzania som til Tyskland.
Til foråret sender skolen således fire lærerstuderende til Tanzania. De skal undervise på en lokal skole sideløbende med at de selv deltager i – og er med til at videreudvikle – et undervisningsforløb om verdensmål i undervisningen på det lokale lærerseminarium.
Fra folkemøder til DM i Skills
Som engagementspulje støtter GLOBUS både rejseaktiviteter og aktiviteter i Danmark, der kan skabe engagement hos en bredere målgruppe.
På Folkemødet på Bornholm vil man på Verdensmålenes Plads derfor kunne møde elever fra Hotel og Restaurantskolen side om side med kokkelever fra Kenya. Sammen skal de servere deres fælles bud på fremtidens bæredygtige retter.
Og på DM i Skills vil man kunne møde danske lærlinge fortælle om mulighederne for at komme ud i verden med en erhvervsuddannelse.
Erhvervsskolen HEG i Aars, som tidligere i et samarbejde med Ulandssekretariatet har sendt landbrugsmaskinmekaniker-lærlinge til Tanzania, har nemlig også søgt og fået en bevilling fra GLOBUS. De næste to år kan de derfor sende endnu flere lærlinge til Tanzania og – ikke mindst – fortælle om det på DM i Skills, hvor de har fået støtte fra GLOBUS til en stand, der handler om netop at rejse ud i verden med sin erhvervsuddannelse.
GLOBUS har ansøgningsfrist to gange årligt. Næste gang er 1. marts 2023. Læs mere på www.globuspuljen.dk
Herunder kan man se det hold lærlinge fra HEG, som i januar 2023 rejser til Tanzania.
El Alto er næsten vokset sammen med Bolivias hovedstad La Paz. Men der er en verden til forskel på regeringsbyens højhuse af glas og stål og arbejderbyens rå slumbebyggelser.
I El Alto dominerer det indianske aymara-sprog, og her dyrker de unge rap, hip hop og graffiti. Det er også her, rappere som El Loco og Imilla henter meget af deres inspiration til de tekster, der handler om at stå på sin ret og stille sociale krav.
”Jeg betragter mig selv som revolutionær. Ikke i ord, men i handling. Så i min gruppe er vi altid på folkets side i deres krav,” siger Javier Tito Meneses – eller El Loco, den skøre, som han hedder i rap-miljøet.
El Loco er 28 år, læser sprog og har rappet i forskellige grupper de seneste seks år. Han arbejder blandt andet sammen med Valeria Milligan – aka Imilla, som betyder lille indfødt pige.
Imilla er 23 år, læser også sprog, rapper og er såkaldt MC – Master of Ceremonies: Den, der griber mikrofonen, sætter gang i den med sin sang og dirigerer publikum.
”At være MC er at påtage sig et ansvar for et budskab. Det er en indsats for at skabe et rum og åbne nogle døre for andre unge. Rappen er et værktøj med stor styrke, der når dybt ned i nogle socialt sårbare grupper i samfundet,” fortæller hun.
Sammen med en tredje rapper, Hugo Muñoz Gómez (El Mino) har de dannet gruppen Abya Yala (betyder Latinamerika), og i øjeblikket turnerer de i Danmark, hvor de på 10 forskellige pædagogseminarier optræder og laver workshops med de danske studerende. Ideen er at fortælle om rettigheder i Latinamerika, men de danske studerende skal også skrive raptekster og synge – eller lave poetry slam – om deres egne liv.
En snert af undertrykkelse
El Locos tekster er altid kritiske over for samfundet og magthaverne, selv om han støtter Bolivias socialistiske præsident Evo Morales.
”Vi kan måske godt have en venstreorienteret præsident, men i sidste ende lever han ligesom borgerskabet. Der vil altid være en lille snert af undertrykkelse,” siger El Loco.
Han mener, at staten lægger et socialt pres på folk for at være gode samfundsborgere. ”Men samtidig bliver folk undertrykt, og de sikres ikke de menneskelige og sociale betingelser, der skal til for at overleve. Det oplever vi i udkantsområderne,” siger El Loco.
Han har deltaget i flere arrangementer om for eksempel arbejderes rettigheder og retten til uddannelse.
”De unge skal lære deres rettigheder at kende, ellers går de ud af skolen og ud i verden uden at vide noget. Og så bliver man udnyttet,” siger han og understreger sit budskab:
”Et oplyst folk er et frit folk. Undervisning er den eneste vej til at opnå gode økonomiske muligheder.”
Imilla har netop optrådt i El Alto med de samme budskaber:
”Pigerne identificerer sig meget med det, jeg laver. Undervisning og folkelig oplysning interesserer mig allermest, og når du rapper, så oplyser du,” konstaterer hun.
Ingen begrænsninger
El Loco begyndte at rappe i protest mod sin konservative far, der hverken forstår eller interesserer sig for den form for musik.
Imilla begyndte til sine forældres bekymring som graffiti-maler, da hun var 14. Hun laver stadig graffiti – eller gadekunst, som hun gerne kalder det – ved siden af sin rap. Og i dag bliver hun bakket op af sin mor, der fuldt ud accepterer hendes valg.
”Vi er kun få kvinder, der tør rappe. For det er et rigtigt macho-miljø, og så udsætter man sig selvfølgelig for fare,” erkender Imilla.
Men personligt er hun ligeglad:
”Jeg føler ingen begrænsninger, og der er intet, der kan holde mig tilbage. Mindst af alt en mand.”
Lyt og se den bolivianske rap her: Lyt med her: youtube.com/watch1, youtube.com/watch2, youtube.com/watch3 og youtube.com/watch4
Rappen i Bolivia voksede for alvor frem i El Alto i 1990’erne på radiostationen Huayna Tambo. Anti-racisme, sociale krav og etnisk indiansk stolthed var rappernes temaer. Ofte sunget på de indianske sprog aymara eller quechua. De sociale budskaber er stadig i centrum, men blander sig nu med miljøpolitik og ligestilling.
21. februar
EU indfører flere sanktioner
EU indfører fjerde runde af sanktioner mod Myanmar. Ti personer og fire virksomheder flere ryger på sanktionslisten. Det drejer sig om medlemmer af regeringen og personer tæt på styret. Virksomhederne er enten statsejede eller ejet af personer i magtens cirkler.
1. februar 2022
Årsdagen for militærkuppet: Fagbevægelsen opfordrer til flere sanktioner
I anledning af årsdagen opfordrer fagbevægelsen med industriarbejderforbundet i spidsen til flere strejker i Myanmar. Fagbevægelsen opfordrer det internationale samfund til at lægge yderligere pres på styret i Myanmar. Opfordringen gælder multinationale firmaer om at trække deres aktiviteter ud af Myanmar. Desuden opfordres FN’s sikkerhedsråd til at indføre våbenembargo mod militærjuntaen. Dette blokeres i øjeblikket af Rusland og Kina. ASEAN, EU, USA, Rusland og Kina bør sætte sig til forhandlingsbordet med den alternative regering NUG. Læs et interview med Maung Maung, hovedorganisationens eksilerede leder her.
16. december
Myanmars fagbevægelse: Sikkerheden for vores medlemmer er ekstremt bekymrende
Sikkerhedssituationen for ledere og fagligt aktive i Myanmars fagbevægelse, som siden militærkuppet i februar har arbejdet og levet i skjul, er de seneste måneder blevet kraftigt forværret.
Militære tropper angriber og gennemsøger på næsten daglig basis landsbyer for regimemodstandere og deltagere i den civile ulydighedsbevægelse, som er flygtet ud af storbyerne og de militærkontrollerede industrizoner.
Senest er mindst 30 personer, herunder et medlem af det nu opløste parlament, blevet arresteret i landsbyen Lay Kay Kaw i staten Karen på grænsen til Thailand. Det skriver det uafhængige burmesiske medie Irrawaddy. Ifølge Myanmars fagbevægelse har de lige nu omkring 20 personer fra bl.a. industriarbejderforbundet, bygningsarbejderforbundet og fødevareforbundet, som gemmer sig i Lay Kay Kaw, og man er meget bekymrede for deres sikkerhed.
Angrebet på landsbyen er det syvende siden september og bare et af mange lignende angreb fra militærets side. Dagen inden blev en anden landsby, i Saigaing-regionen i det nordvestlige Myanmar, belejret af regimets tropper og 100 huse skulle angiveligt være brændt ned. Og et tredje sted i landet, i Mandalay-regionen, savner man stadig 10 personer efter en landsby dér blev angrebet i sidste uge.
6. december
Militæret idømmer Aung San Suu Kyi fængselsstraf
Myanmars demokratisk valgte statsoverhoved Aung San Suu Kyi, som militæret arresterede ved kuppet d. 1. februar, er blevet idømt foreløbig to års fængsel ved en militærdomstol. Dommen, som først var på fire år men siden blev nedsat, gives bl.a. fordi militæret mener at Aung San Suu Kyi har opfordret til uro samt at hun skulle have brudt landets covid19-restriktioner. Der mangler fortsat at falde afgørelse i 11 øvrige sager, militæret har rejst mod Aung San Suu Kyi. Tilsammen kan sagerne give hende fængsel på livstid. Dommen mod Aung San Suu Kyi bliver kraftigt kritiseret af bl.a. FN’s menneskerettighedschef og Amnesty International.
26. oktober
Myanmars fagbevægelse og IndustriALL opfordrer igen til sanktioner
I et opråb til EU og multinationale virksomheder opfordrer Myanmars hovedorganisation CTUM og industriarbejderforbundet IWFM igen til omfattende økonomiske sanktioner, herunder en opsigelse af EU’s handelsaftale Everything but Arms, som giver Myanmars adgang til det europæiske marked. Samtidig vil de have alle internationale brands og selskaber til at stoppe deres brug af leverandører i Myanmar. Opfordringen støttes af den internationale sammenslutning på industriens område, IndustriALL.
16. september
Telenor nægter at aktivere overvågning og sælger mobilselskab
Myanmars militær har siden kuppet i februar presset det norske teleselskab Telenor, som åbnede i Myanmar i 2014, til at installere og aktivere overvågningsudstyr direkte i mobilnettet. Men det nægter Telenor, som derfor nu sælger sit selskab i Myanmar til libanesiskejede M1 Group. Ifølge Telenor er M1 Group valgt som køber, fordi de ikke har “nogen direkte relationer til myndighederne eller til militæret i Myanmar.” Det skriver Berlingske.
Aktivister i Myanmar har opfordret Telenor til at blive i landet, fordi de frygter, at den nye ejer vil gå med til militærets krav om at aktivere overvågningsudstyret. Telenor begrunder salget med, at de ikke kan garantere deres ansatte sikkerhed og at de ved at bøje sig for militærets krav ville gå imod deres værdier og principper.
2. september
Bestseller sætter ordrer på pause
Bestseller skriver i en pressemeddelelse, at de sætter deres ordrer i Myanmar på pause. Beslutningen er ifølge Bestseller direkte afledt fagbevægelsens pres på at få internationale brands til at trække sig. Den 27. august erklærede IndustrialALL sin støtte til en kampagne anført af Myanmars industriarbejderforbund IWFM.
Bestseller skriver, at de ikke vil afgive nye ordrer, før de har haft dialog med “eksperter, NGO’er, fagforeninger og andre relevante aktører,” om hvordan de bedst kan sikre de burmesiske tekstilarbejderes situation. “Vi tager erklæringen fra IndustriALL og IWFM meget alvorligt,” lyder det i pressemeddelelsen.
Bestseller satte også i foråret deres ordrer i Myanmar på pause efter massiv kritik, da det kom frem, at tre af deres leverandører havde økonomiske forbindelser til militæret. Dengang aflagde de dog nye ordrer få måneder senere, men det fremgik ikke hos hvilke leverandører. Den nye pause omfatter alle Bestsellers leverandører i Myanmar, dog vil allerede aflagte ordrer blive gennemført, skriver Bestseller.
16. august
Meldinger om tvangsarbejde: Militæret tvinger civile til at holde vagt
Siden maj har indbyggere i byen Bago nord for Yangon været tvunget til at holde vagt ved steder udpeget af militæret i op til 12 timer uden løn, nogle af dem om natten. Lokale kilder fortæller til det uafhængige burmesiske medie Myanmar Now, at hver hustand er blevet bedt sende én person til at holde vagt, og at de fx har været stationeret ved en skole besat a militæret eller ved et kloster. Hvis de nægter, får de en bøde på 5000 khyat (3 USD) – en bøde, som mange har svært ved at betale. Ifølge fagbevægelsen i Myanmar er dette blot en er flere sager om tvangsarbejde siden militærkuppet.
13. august
Pandemien er ude af kontrol, opfordring til brands om at overholde restriktioner
Smitten med Covid-19 stiger hastigt i Myanmar, også på tekstilfabrikkerne, hvor hygiejneforholdene er stærkt kritisable. Både militæret, arbejdsgiverne og de internationale brands har et ansvar, lyder det fra landets industriarbejderforbund. ”Militærets håndtering af pandemien er under al kritik, men når heller ikke arbejdsgiverne overholder de indførte restriktioner, gambler de med arbejdernes liv”, siger Bente Sorgenfrey.
Den Internationale Fagbevægelse (ITUC) har i samarbejde med ’Anti-Slavery International’ (ASI) netop udgivet rapporten ’Never Work Alone’. Rapporten, er et resultat af to års arbejde, og beskriver arbejdsforholdene for illegale migrantarbejdere i EU. Eksemplerne er mange. ILO anslår, at hele 12,3 millioner mennesker lever i tvunget arbejde globalt set, hvor de 360.000 er i EU
Et af eksemplerne er Abderrahim, der rejste fra Marokko til Belgien for at kunne sende penge hjem og sikre sin familie en anstændig tilværelse. Men otte år efter han kom til landet og har arbejdet i adskillelige underbetalte løse ansættelser, fik Abderrahim en arbejdsskade i 2009, som har gjort ham invalid. Abderrahims chef nægter ethvert ansvar og har tilmed tilbageholdt hans løn fra de sidste tre måneders arbejde.
Et andet eksempel er metalarbejderen fra Serbien, som rejste til Tyskland for at kunne betale for sine børns uddannelse. Han arbejdede 13-14 timer om dagen i seks dage om ugen og fik kun udbetalt små, uregelmæssige lønninger. Samtidig blev han lovet en opholdstilladelse., som han aldrig fik. I 2008 blev hans hånd gennemboret på arbejde, og denne arbejdsulykke gjorde ham uarbejdsdygtig. På daværende tidspunkt skyldte chefen ham 50.000 euro i løn. Af dem fik han cirka halvdelen udbetalt efter en lang sej kamp anført af den tyske forening for illegale migrantarbejdere ’Migration und Arbeit’.
Den Internationale Fagbevægelse og ’Anti-Slavery International’ indledte et samarbejde om at udarbejde rapporten ’Never Work Alone’, og de konkluderer nu på baggrund heraf, hvor vigtigt det er, at fagbevægelsen og Ngo’erne fortsætter og styrker dette samarbejde i kampen mod tvunget arbejde.
Rapporten ’Never Work Alone’ kan læses her
For mere information om ’Anti-Slavery International’ besøg deres hjemmeside her
På bare et år har fagforeningen for lærere og førskolelærere i Zanzibar opnået en markant medlemsfremgang. Omkring 1.600 nye medlemmer har meldt sig ind i ZATU (Zanzibar Teachers’ Union). Oveni kommer en lille sjat fra de private skoler, så medlemstallet nu er oppe på godt 5.800 medlemmer. Det er en fremgang på hele 38 procent. Af de nye medlemmer er knap 700 førskolelærere. ZATU organiserer primært offentligt ansatte lærere og førskolelærere. Medlemsfremgangen er med til at give ZATU styrken til at forhandle bedre vilkår for dem.
”Det stigende medlemstal gør, at ZATU bliver stærkere og får større forhandlingsstyrke,” siger generalsekretær i ZATU Haji Juma.
Støtte fra dansk fagbevægelse
ZATU støttes af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) og DLF (Danmarks Lærerforening) i samarbejde med Ulandssekretariatet. Støtten gælder organisering af flere medlemmer, fortalervirksomhed og uddannelse af tillidsvalgte i blandt andet arbejdsmiljø, forhandling og pædagogisk inddragelse i undervisning
og leg.
På Zanzibar er der behov for at skabe et bedre forhandlingsrum med arbejdsgiverne, så aftaler om lærernes arbejds- og lønforhold kan forbedres. Det var et af budskaberne fra DLF’s formand Gordon Ørskov Madsen, da han i 2023 holdt tale på Zanzibars lærerforenings kongres.
”Zanzibars regering har ikke gjort det let for jer, som lærernes repræsentanter, at rekruttere og fastholde medlemmer. Ved at ændre arbejdsgiveransvaret frem og tilbage mellem nationalt niveau og distriktsniveau har I flere gange været tvunget til at overbevise medlemmer om at genindmelde sig,” sagde Gordon Ørskov Madsen i talen.
Efter DLF og ZATU har skubbet på, blev det i 2023 politisk besluttet at oprette en styrelse for undervisning kaldet TSC – Teachers Service Commission, som er et offentligt forvaltningsorgan, der skal udstikke rammerne for lærernes og førskolelærernes arbejde og arbejdsvilkår. En vigtig sejr, da det både vil gøre arbejdsgiveransvaret klarere og gøre det lettere for ZATU at indgå i dialog og forhandling med myndighederne om lærernes og førskolelærernes ansættelse, løn og vilkår. Det er desuden en stor sejr, at førskoleområdet kom med i aftalen, da denne styrelse normalt ikke
inkluderer pædagoger.
Pædagoger er med
I Zanzibar går 3-6-årige børn i førskole, som ofte er en blanding af børnehave og skolegang. Af ZATU’s nyrekrutterede medlemmer udgør pædagoger fra førskoleområdet næsten 44 procent.
”ZATU får mulighed for at repræsentere førskolelærerne, som i lang tid ikke har været forenet i Zanzibar, med det formål at forbedre deres arbejdsmiljø, siger formand i ZATU, Haji Juma.
ZATU nævner selv godt gammeldags fagforeningsarbejde som en af grundene til medlemsfremgangen. Man er taget rundt til skoler, har holdt møder og talt sin sag for lærerne og pædagogerne og derved organiseret dem. Det er lokale organisatorer ude i kommuner og sogne, som har sørget for at holde møderne.
Dagen begynder med et møde for unge fagforeningsmedlemmer i Fiji, og efterfølgende vil forskellige uddannelsesmæssige og kulturelle faglige begivenheder finde sted i mere end 500 byer over hele jorden, før dagen slutter med den mest østlige aktivitet tæt på Alaska.
Gennem hele dagen vil der være live internetdækning af aktiviteter rundt om i verden. Videoer, fotos og reportager fra begivenhederne på hvert kontinent vil løbende blive opdateret på den særlige hjemmeside for verdensdagen for anstændigt arbejde www.wddw.org. Fagforeninger fra 115 lande har allerede registreret deres aktiviteter, og disse vil blive fulgt live fra hjemmesiden.
Dagen afholdes på et tidspunkt hvor den globale økonomiske krise er på alles læber. Generalsekretær for IFS (ITUC) Guy Ryder, udtaler: “Arbejdende folk har fået nok af politikker, der har leveret stor rigdom til en lille gruppe, som har tjent på slap eller ikke-eksisterende regulering af de finansielle markeder, mens de, der rent faktisk producerer varerne og tjenesteydelserne i den virkelige økonomi har oplevet, at deres lønninger stagnerer eller falder….Det er på tide at ændre det nu.”
Se videoer for 7. oktober på www.youtube.com/ITUCCSI
”Hvor stort er det?”, spørger jeg Nathan Banda, som sidder over for mig på Diamanten ved havnekajen i København.
”80 procent”, siger han.
”80 procent – af minerne, byggeriet, produktionen?”, spørger jeg chokeret.
”Ja. Kineserne kontrollerer 80 procent af produktionen i Zimbabwe”.
Jeg spørger om omfanget, efter at Nathan Banda har fortalt mig, at de kinesiske arbejdsgivere i Zimbabwe er fuldstændig ligeglade med regler og beskyttelse af arbejderne. Banda er ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i Zimbabwes landsorganisation ZCTU.
”Vi kommer til byggepladser, hvor der ikke er toiletter, og hvor bygningsarbejderne arbejder uden beskyttelse. Der er mineområder, hvor der hverken er toiletter eller ordentlige steder, hvor arbejderne kan sove. Lønnen er elendig, og hvis nogen brokker sig, så er der andre arbejdsløse, der står og venter på jobbene”, fortæller Nathan Banda.
Han var med, da bygningsarbejdernes fagforening for et stykke tid siden besøgte en byggeplads, hvor den nationale boligfond har ansat en kinesisk entreprenør til at stå for byggeriet af lejligheder.
Der fortalte arbejderne om misbrug, tæsk og løn, der ikke bliver udbetalt. En af arbejderne fortalte, at han var faldet ned på et fundament og var kommet til skade. Hans arbejdsleder havde reageret ved at jage ham væk fra byggepladsen og erklære, at han ikke fik sin løn. Arbejderen kom tilbage efter en måned, fordi det var hans eneste mulighed for at tjene penge.
Ifølge loven kan arbejderne stoppe arbejdet, hvis det er farligt. Det var, hvad forbundet opfordrede dem til at gøre på byggepladsen. Det skete også, men der kom ikke meget ud af det. Frygten for at blive fyret er for stor.
Arbejdsmarkedslovene i Zimbabwe stammer fra den britiske kolonitid. Fagbevægelsen har brugt dem som løftestang til at få forbedringer på virksomhederne. Men siden kineserne indtog Zimbabwe, er det gået nedad bakke. ”Men det er også lokale arbejdsgivere, der bryder reglerne. Det sker overalt nu”, siger Banda.
Mugabes ministre har aktier i de kinesiske virksomheder
ZCTU har mellem 250.000 og 300.000 medlemmer og er den stærkeste kraft i oppositionen i et land, hvor arbejdsløsheden sidste år nåede 90 procent, og hvor 70 procent af befolkningen får direkte fødevarehjælp.
Robert Mugabe sidder som præsident. Godt nok i en enhedsregering med Morgan Tsvangirai som premierminister. Tsvangirai er leder af det største oppositonsparti til Mugabe, Movement for Democratic Change (MDC). Selvom Mugabes ZANU-PF kun har halvdelen af ministrene i regeringen, og MDC og et andet oppositionsparti resten, så er det reelt ZANU-PF, der sidder med magten, fortæller Nathan Banda.
”Mr. Mugabe har sørget for, at MDC’s ministre sidder der, hvor der skal leveres, for eksempel i Arbejdsministeriet. Men ZANU-PF sidder på sikkerhedsapparatet– og dermed magten”.
Politikerne og ministrene fra ZANU-PF har også penge i virksomhederne.
”Der er mange af dem, der har aktier i de kinesiske virksomheder. Derfor kan de få lov til at gøre, hvad de vil. De er ligeglade med regler og beskyttelse af arbejderne. For dem handler det kun om at tjene penge”, siger Nathan Banda.
Det er LEDRIZ – Labour Economic Development Research Institute of Zimbabwe – der har opgjort kinesernes økonomiske investeringer. Jeg spørger Banda, hvordan det kan gå til, at de er så massivt i Zimbabwe.
”The sanctions” – sanktionerne – lyder det lakonisk. De vestlige lande har lavet målrettede restriktioner mod præsident Mugabe og hans familie og halvoffentlige virksomheder. Det rammer hele landet, siger Nathan Banda. Da der var gået noget tid med det, besluttede politikerne ”at se mod øst”. De inviterede kineserne ind, og de kom med glæde. Faktisk var det hele Afrika, der blev ramt af restriktionerne, for den Afrikanske Union stillede til forhandlinger med Mugabe i delegationen, og så ville blandt andet EU ikke forhandle. Kineserne er da også i hele Afrika. Det er svært at få tal på, men det britiske tidsskrift Economist skriver, at alene Kinas samhandel med Afrika er 6-7 doblet siden 2003. I 2010 blev der handlet for mere end 120 milliarder dollar mellem de to. Det svarer til over 600 milliarder kroner. I de sidste to år har Kina givet flere lån til fattige lande, især i Afrika, end Verdensbanken, skriver Economist.
I sidste måned indgik Kina og Zimbabwe en låneaftale. Det var Zimbabwe, der lånte op mod tre milliarder kroner af de gavmilde kinesere. Der er ikke noget, der tyder på, at samarbejdet med kineserne stopper foreløbig – og det bliver vel at mærke stadigvæk på deres præmisser.
Men ZCTU arbejder ufortøvet videre. Med arbejdspladsbesøg, med kurser i arbejdsmiljø, med træning af tillidsfolk. Mange af medlemmerne i ZCTU er også politiske aktivister, og det er i regeringen, der skal ske en ændring, før der for alvor kan ændres på arbejdsforholdene. Men det har lange udsigter, siger Nathan Banda.
”Mr. Mugabe vil gerne have et valg så hurtigt som muligt, men i ZCTU vil vi først have lavet en forfatning, som civilsamfundet har haft indflydelse på”.
Men hvordan kan det ske, når Mugabe og ZANU-FP sidder på magten, spørger jeg.
”Det er en lang proces. Måske bliver den første forfatning stemt ned, og så må der laves en ny. Det er ikke til at vide, hvordan det vil forløbe”, siger Nathan Banda.
Lige nu mobiliserer Robert Mugabe ungdommen med slagord imod udenlandske sanktioner. Sydafrika er på vej med en plan for ændring af valgloven og visse forfatningsændringer. Befolkningen er tavs, – stille, fortæller Nathan Banda. Alle frygter, at volden fra valget i 2008 vil komme igen. Dengang var der et blodbad op til valget. Men tavshed kan være ildevarslende, siger han. Den kan være et tegn på, at der snart sker noget helt andet.
Nathan Banda er i Danmark for at tale til 1. maj arrangementer i Haderslev, Horsens, Århus og Brønderslev.
Øvrige kilder: Udenrigsministeriet, www.theworker.co.zw, The Economist: http://www.economist.com/node/18586448