Here is a selected few:
ITUC-Africa
We are shocked and deeply sorry to learn about the sudden death of Anders Stig Moller, General Secretary of LO-FTF Council on April 10, 2009. Brother Anders will be sorely missed as a true friend of ITUC-Africa and a dependable colleague in the field of development cooperation.
We extend our deepest condolences to the wife and family as well as to the colleagues and friends of Brother Anders.
In solidarity
Kwasi Adu-Amankwah
General Secretary
ITUC – Asia Pacific
It is with great sorrow that we have received the sad news of the sudden and untimely pass of Brother Anders Stig Moller, General Secretary of the LO/FTF Council. We know how much he meant to you and your organisation both as a fine and dynamic leader and as a friend, who made a significant contribution to the trade union development in our region.
Please accept our heartfelt condolence and convey our deepest sympathy to his family and associates.
Fraternally and sincerely,
Noriyuki Suzuki
General Secretary
Education International
Please send my (and EI’s) sincere condolences to Anders family. Also we want to make it extensive to the LO-FTF colleagues who had the privilege to work with Anders.
Best regards.
N Nicolás Richards
Senior Coordinator
Solidarity Development Unit
UNI Global Union
It is with great distress that we heard of the sudden passing of Anders Stig Møller. Our heart goes out to his closest family, friends and colleagues in these sad times. With our deepest and sincerest sympathy,
Bettina Martens Project Manager
UNI global union
FNV Mondiaal
It is with deep regret and sorrow that I read this sad message about Anders Stig Møller. We will miss his prominent voice in our meetings of the Nordic Dutch meetings. Please transfer our deepest feelings of sympathy to his beloved ones.
Dian van Unen
FNV Mondiaal
FNV Mondiaal
It is with unbelief that I just read your message. This is a great loss for us all and especially for the Internatinal Solidairty Support. I will sure miss him in our future meetings. Please send my most sincere condolences to his family.
Best regards Tjalling Postma,
FNV Mondiaal.
MTUC Mongoliet
We are very saddened by the death of the General Secretary Mr Anders Moller. The Confederation of Mongolian Trade Union recognizes his role not only in the development and strengthening of the LO-FTF Council but also his invaluable contribution to the development of trade union movements in developing countries by a democratic path. He will be remembered by all our members.
Our condolences to his family and the LO-FTF Council.
Confederation of Mongolian Trade Union and LO-FTF project team in Mongolia.
Kind regards, S.Ganbaatar
Workers Central Union of Cuba
Med dyb sorg og forfærdelse modtog vi meddelelsen om dødsfaldet af kammeraten Anders Stig Møller.
Vi beklager meget det tidlige tab af denne prestigefyldte fagforeningsleder, i hvem vi, de cubanske arbejdere og fagforeninger, har altid fundet en hjælpende hånd og et eksempel på solidaritet. I denne sorgens tid for LO-FTF og de danske arbejdere, vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelser og vores solidaritet med sin kone, andre pårørende og kolleger.
Ambasadør i Zambia Thomas Schjerbeck,
Tak for denne information. Om end det er en trist meddelelse. Det gør mig ondt for Anders’ familie, der har mistet deres mand og far alt for tidligt. Og for Ulandssekretariatet, som har mistet en dygtig leder.
Min kondolence til hans efterladte.
Med venlig hilsen
Thomas (Schjerbeck)
Friedrich Ebert-Stiftung
Dear friends,
Coming back to my office today I read your message about the untimely death of Anders, and I was struck by shock and grief. I got to know Anders for the first time more than a decade ago when I was in Central America and the Carribean. In all the meetings I had with him since those days, Anders managed to create the impression that we never had really interrupted our last meeting. It is difficult to believe that there will be no more reunion with Anders. On behalf of Friedrich-Ebert-Stiftung (FES) I would like to express my most sincere condolences. Please give my warmest regards to his family.
Reiner Radermacher
Coordinator Global Trade Union Programme
Friedrich Ebert-Stiftung
Eatuc Arusha
We have learnt with deep sorrow of the sudden death of Anders Stig Moller who was a dedicated trade unionist who truly committed in the trade union work.
The LO/FTF Council has lost a courageous leader and a fighter in defence of workers and trade union rights.
He will be long remembered and sadly missed not only by the LO/FTF Council but also by the entire trade union movement in the world.
On behalf of the East African Trade Union Confederation (EATUC) and on my own behalf, I wish to extend to you and through you to the members of the bereaved family our deepest condolences.
May his soul rest in eternal peace. Amen
Emmanuel Nzunda
Executive Secretary
Association of Construction Workers and Informal Workers ACIW
We are deeply saddened with the abrupt news of the passing of bro. Anders Stig Moller, Secretay General of LO/FTF Council.
Our memories of him are still fresh as he was part of the appraisal team (Union Good Governance) January 8, 2009. In that very short moment, we were able to recognize and acknowledge his sincerity and commitment to his work. We are indeed privilege of his visit here in the Philippines.
In behalf of the National Council, Staffs, volunteers, and the entire family of ACIW, I wanted to extend my heartfelt condolences to the family, friends, nd colleagues fo the late Bro. Anders Stig Moller.
With our deepest sympathy,
Bro. Nonoy P. Palarca
Secretary General
GEFONT Nepal
We are very much shocked to hear sad news of untimely demise of Brother Andres Stig Moller, the General Secretary of the LO-FTF Council. GEFONT express heart felt tribute to Late Andres Stig Moller. We are feeling that we have lost one dynamic friend and leader. His contribution to strengthen the relation between GEFONT and LO-FTF Council is highly significant. GEFONT extends deep condolence to the bereaved family.
With Kind regards
Mukunda Neupane
Chairperson, on the behalf of GEFONT Family
GEFONT Nepal
We are very much shocked to hear the painful news of pass away of Brother Anders Stig Moller. Officially Brother Chairperson Mukunda is going to sissue condolence message today.
We would like to express our feeling to the entire family of LO-FTF Council for high patience in these painful moments of the loss of popular and dyanmic leader.
With best regards
Umesh Upadhyaya
Den cubanske ambassade i København
Det kollektiv af medarbejdere på Den Cubanske Ambassade i København, udtrykker hermed vores dybeste medfølelser ved Anders Stig Møllers død.
Med dyb sorg og forfærdelse modtog vi meddelelsen om dødsfaldet af vores kære ven Aners.
Vi beklager dybt det tidlige tab af en meget værdsat ven af Cuba. Anders Stig Møller har altid været en hjælpende hånd og et eksempel på solidaritet med Cuba og de tredjeverdenslande.
I denne sorgens tid for LO-FTF, de danske arbejdere og Anders familie, vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelser og vores solidaritet med Anders kone og familie, andre pårørende og kolleger.
Med solidariske hilsner
Kollektiv af arbejdere på Den Cubanske Ambassade i København
NTUC/GEFONT Joint Board
I am so sorry to hear about the demise of Sir Anders Stig Moller.
May his soul rest in peace.
I extend my deep condolence to the bereaved family.
Sincerely,
Shreenu Shrestha
NTUC/GEFONT BOARD
COTU – Kenya
COTU/KENYA SENDS CONDOLENCES TO LO/FTF.
On my own behalf and on behalf ofCOTU/Kenya Executive Board we join you in this trying momment of your organization and send you our sincere condolences for having lost your committed labour leader brother Anders and may God give strength to the immediate members of his family andhis colleagues.
COTU/Kenya has for many years worked closely with LO/FTF and the passing on of brother Anders is equally a big blow to our two sister organizations may God Rest His Soul In Eternal Peace!
Francis Atwoli Secretary General.
ITGLWF UK Office
This is indeed devastating news. Anders will be very sadly missed by all who knew him. It is hard to imagine our Nordic/Dutch/German meetings without his consistent and important contributions to our debates which always were based upon a firm commitment to international trade union solidarity.
Our sincere condolences to all of Anders’ family and friends.
Steve Grinter
Education Secretary
Fundación Paz y Solidaridad et CCOO
Estimados compañeros y compañeras: Hemos tenido conocimiento del fallecimiento de su Secretario General Anders Stig Moller y queremos manifestarles nuestras condolencias y solidaridad en estos duros momentos para Uds, su familia y su organización. El fallecimiento del compañero Anders, es para el movimiento sindical internacional, para el sindicalismo danés y para CCOO una perdida que lamentamos y recordaremos a lo largo del tiempo.
Su implicación sindical y personal en todas sus responsabilidades, con quien hemos compartido proyectos de cooperación, trabajo sindical, hace que recordemos con especial cariño a un excelente dirigente sindical y un buen amigo de las CCOO españolas y de su Fundación para la Cooperación Internacional ” Paz y Solidaridad”.
En nombre de la Confederación Sindical de CCOO a través de su Secretaria de Cooperación Sindical y en nombre de la Dirección de la Fundación Paz y Solidaridad “Serafín Aliaga” quisiéramos transmitirles un saludo sindical y solidario a ustedes como Institución y, también que en nuestro nombre transmitan este mensaje a su familia.
Reciban un fuerte y fraternal abrazo,
Union Nationale Des Syndicats de Travailleurs du Benin
C’est avec une profonde affliction et une grande tristesse que nous avonsa pprise,l a morts ubitee t tragiqued u regrettéA ndersS tig Moller précédemmenSt ecrétaireG énéral du Conseil Syndical Danois du LO/FTFd, es suitesd ‘uneh émorragiecé lébralem assive.
A eette douloureuseo ccasion,l es militantese t militantsr egroupésa u sein de l’Union Nationaled es Syndicatsd e Travailleursd u Bénin (UNSTB),e t moi-mêmes, ommesp rofondémeljm eurtrise t attristés.Nousv ous prionsd e bienv ouloirt ransmettren os sentimentsd e réelles compassionsà la veuveA méricas a fille Dominiquea insi que leur fils Olaf,s anso ublier Tejs et Jon,é galemenàt toutes a famille. Nous vous prionsd ‘agréer,c her ami et collègue,I ‘expressiond e notre considératiodnis tinguéeet nosr espectueusseEs lutations.
Emmanuel Zounon – Secrétarie Général
Marisol Pardo
Secretaria de Cooperación Sindical de la Confederación Sindical de CCOO
Presidenta de la Fundación Paz y Solidaridad.
Juan Ortega.
Director de la Fundación Paz y Solidaridad “Serafín Aliaga”
VGCL BSPS
We ask you a favour to send our deepest condolences to the leadership of LO/FTF Council and to the family of Bro. Anvers Stig Moller whose passing away is a great loss not only for his family but also for the LO/LTF council and all trade union organisations over the world , that have benifited from his cooperation and assistance.
Mai Duc Chinh, Vice-President
Director of the VGCL BSPS Steering Committee.
Bangladesh Institute of Labour Studies
It is a heartbreaking shock for us that our great friend Brother Anders Stig Moller is no more with us in this world. His sad demise has created an eternal emptiness, which will never be filled up by any means. We are, on behalf of Bangladesh Institute of Labour Studies – BILS, expressing condolence to the bereaved family and colleagues. Besides, we pray for the deceased to Almighty. May almighty keep his departed soul in peace and give his family enough strength to confront the reality and overcome the situation.
Maestro Anders Stig Moller was a pathfinder to us. He was the first Project Manager of BILS/LO-FTF Project that continues until his departure. Our tears will not reduce the emptiness but our hearts will always miss a noble person like him.
We have built up epitaph after his mane in each our hearts.
Nazrul Islam Khan
Secretary General
ITF House
On behalf of the ITF, I would to express our deep shock at the death of Anders Stig Møller. It’s a tragic loss for the trade union movement.
Please accept our sympathies and solidarity. We are thinking of his family and all his colleagues in LO-FTF.
In solidarity
Alana Dave
ITF Education Officer
ZCTU Zambia
It is with profound shock and regret that the Zambia Congress of Trade Unions (ZCTU) has learnt of the untimely death of your General Secretary Mr Anders Stig Moller.
Mr Moller’s passing on is indeed a sad development as it has robbed the Danish trade union movement and the world trade union movement of a committed and selfless leader who stood for struggles of the working class.
We know that Mr Moller was a beacon of the workers’ struggle in Denmark and that you have lost a man of vast experience on issues affecting the working class the world over.
On behalf of the ZCTU Executive Board, the workers of Zambia and indeed on my own behalf, I wish to extend our heartfelt condolences and sympathies to the Danish trade union movement and indeed the family of our departed brother and colleague.
Yours in mourning,
Roy Mwaba
SECRETARY GENERAL
LO-TCO Secretariat
Dear Friends, Colleagues, Brothers and Sister,
I was with deep sorrow I read the sad information from the LO-FTF Council about Anders. My warmest thoughts goes to Anders wife and children! I will miss Anders voice in our meetings within the international trade union network and I’m sad that we lost him too early!!!
Monica Hallberg
Asia Coordinator LO-TCO Secretariat
IUF
It was with great chock that we received your message about the sudden death of Anders. Our thoughts are with you and of course with his family.
Please convey our condoleances to his wife and children.
In solidarity,
IUF / Barbro
LO Norge
Dette var en helt forferdelig beskjed å få. Det er med sorg våre tanker går til hans enke og barn samt hans nære kollegaer i LO-FTF. Vennligst overbring vår medfølelse og dypeste kondolanser.
Personlig kjenner jeg Anders som en kunnskapsrik, profesjonell og veldig trivelig kollega. Vi hadde mange interessante diskusjoner, spesielt om Latin-Amerika som han kunne så mye mer om enn meg. Vi hadde mange av de samme synspunktene både på Latin-Amerika og på andre deler av verden. Vi vil savne Anders som person og hans måte å si ifra på. Han var alltid direkte og klar – noe som trengs i internasjonal fagbevegelse. Men han hadde alltid et smil på lur og en fantastisk form for humor.
Med vennlig hilsen
Nina Mjøberg
Seksjonsleder
Landsorganisasjonen i Norge
LO Norge
Vi fikk beskjeden i dag morges. Et fryktelig tap, for familien, for deg, for LO-FTF og for alle oss andre som lærte Anders å kjenne som en meget hyggelig og konstruktiv kamerat.
Vi føler med dere alle.
Hilsen Diis Bøhn
PSI World
Please offer our condolences to Anders family. It is very sad and a great loss to LOFTF and the trade union movement.
Kind regards
Jenny and Christine
PSI World
SFTU Swaziland
We the SFTU and all our structures unreservedly and selflessly wish to express our most hard felt condolences to the demise of brother Anders, his demise is an irreparable loss not only to the Danish Organised labour but to all of us who have benefited from his benevolent leadership skills, and as SFTU we owe our success in many areas of capacity building and democratisation processes in Swaziland because of the selfless leadership of Danish LO leaders of the calibre of brother Anders. May the lord comfort his family, friends, colleagues and the organisation. May his soul rest in peace.
Jan J. Sithole
Secretary General
GTUC Ghana
Kindly accept the deepest condolence on behalf of the program team in Ghana.
It is our hope that you will be consoled by the good deeds the man left behind. If he developed a common philosophy for LOFTF, then the greatest tribute you and your team can pay to him is to keep to the ideals and build upon them.
We here believe that there is a great force behind this universe and He will keep both you and the Team and the departed leader safe.
Kofi Nyiaye
KUPRIPUPA
We received the sad news of the departed of the LO/FTF Council General Secretary, Brother Anders, on behalf of Kupripupa workers let me send our condolences to the LO/FTF fraternity for this great loss. Our prayers and support are with you especially at this time of mourning.
Pass our condolences to the family.
God Bless you all
Rajabu Mwondi
General Secretary- KUPRIPUPA
BWI
Vilken chock att hore att Anders gatt bort. Vi taenker pa er pa kontoret och sarskilt pa hans familj. Ta vael hand om er. Hoer av er om det finns nat saerskilt onskemal till begravelsen.
Varma halsningar
Anita Normark
BWI, Geneve
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Det er med et stort chok, vi modtager denne triste meddelelse. Anders var jo en meget markant og levende skikkelse i NGO-miljøet og meget engageret også i NGO Forum som repræsentant for Fagbevægelsens Ulandssekretariat, hvor jeg har haft mange gode diskussioner, drillerier samt et fortrinligt samarbejde med Anders. Vi har jo ikke altid været enige om alt – men sådan er det jo. Men jeg har altid følt, at der var tale om en gensidig respekt mellem de faglige og de kirkelige organisationer, der hver især har rødder tilbage i internationalt humanitært arbejde og solidaritetsarbejde længe inden, statsligt udviklingsbistand blev et tema, hvorfor begge grupper har haft og fortsat har stor indflydelse på dansk udviklingspolitik, og jeg føler, at der ofte har været tale om gensidig inspiration.
Min dybeste medfølelse ikke mindst med Anders’ familie men også med jer i fagbevægelsen, der har mistet en markant og inspirerende international fortaler for lighed, retfærdighed og solidaritet med stor gennemslagskraft også i de internationale faglige netværk. Han vil blive savnet i mange sammenhænge.
I dyb respekt!
Uffe Torm
Afdelingsleder
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
CONCORD
I have been sharing this very sad news with the team of the secretariat yesterday and on behalf of all of us, I present you and to Anders’ Family our most sincere condolences.
In such situation words seem always poor and weak. Anders has been always very active and supportive to CONCORD adventure, especially from the Danish context but also through the CONCORD general assemblies and recently at the High Level Leadership meeting. He has been a great supporter of the European agenda for many years. It is a big loss for European Civil Society Organizations engaging in international solidarity and global development.
We’ll inform CONCORD members and partners through CONCORD Flash today or tomorrow. I’m copying this email to our Board members too.
Again be so kind to share – on our behalf – our sincere support to Anders Stig Møller’s friends, colleagues and family.
Bet regards, Olivier Consolo
Director of CONCORD
CONCORD
This is very sad news. I remember all the animated debates with Anders in Copenhagen and in Brussels. A tremendous loss for you and for all of us. We will include it in informations to our members and the Board.
Olivier is on leave this week but will definitely come back to you soon.
Andreas Vogt
Concord
FMLL Guatemala
Consternados por la noticia del sensible fallecimiento del estimado cro. ANDERS STIG MOLLER Secretario General del Consejo Danes de la LO/FTF, por este medio la JUNTA DIRECTIVA DE LA FUNDACION MARIO LOPEZ LARRAVE -Centro de Capacitacion Sindical de Guatemala, la Direccion Ejecutiva, Equipo Tecnico y de Apoyo y quienes laboran cerca de nuestra institucion, MANIFESTAMOS NUESTRO PROFUNDO PESAR Y SENTIMIENTO POR LA AUSENCIA FISICA DE NUESTRO CRO. ANDRES, PERO ESTAMOS SEGUROS Y CONFIADOS QUE ÉL CONTINUA PRESENTE CON SU ESPIRITU Y FUERZA DE TRABAJO ENTRE TODOS NOSOTROS
QUEREMOS PATENTIZAR NUESTRO RECONOCIMIENTO Y AGRADECIMIENTO AL CRO. ANDRES POR SU DON DE GENTE, SU FIRMEZA, SEGURIDAD, Y SU APOYO Y SOLIDARIDAD, IGUALMENTE POR SU AMISTAD PARA CON NUESTRA INSTITUCION Y PARA CON TOD@S NOSOTR@S. UN BUEN PORCENTAJE DE LO QUE AHORA ES ESTA FUNDACION SE DEBE A SU CONFIANZA, ASÍ COMO A SU TRABAJO Y ESFUERZO CONSECUENTE.
SU FUERTE CONVICCION EN LA LUCHA SINDICAL Y EN LA ORGANIZACION SINDICAL COMO UNICO INSTRUMENTO REIVINDICATIVO A PARTIR DE LA UNIDAD Y DEL TRABAJO CONJUNTO DE TODAS Y TODOS LOS TRABAJADORES, HA SIDO UN CLARO EJEMPLO.
A TODA SU FAMILIA, EN ESPECIAL A SUS SERES QUERIDOS MANIFESTAMOS NUESTRAS MUESTRAS DE FRATERNIDAD, SOLIDARIDAD Y APOYO -AUNQUE A LA DISTANCIA-, ROGANDOLES MUCHA RESIGNACION Y FÉ, PERO TAMBIEN A USTEDES, ASÍ COMO A TODA LA DIRECCION, ADMINISTRACION Y EQUIPO DEL CONSEJO DANES DE LA LO/FTF, A SUS COMPAÑERAS Y COMPAÑEROS DE TRABAJO.
ROGAMOS AL CREADOR POR EL ETERNO DESCANSO DE SU ALMA.
¡¡¡¡¡¡ ANDRES, ESTAS PRESENTE EN NUESTRA LUCHA Y EN NUESTRO TRABAJO….!!!!
Francisco Mendoza,
Director
BWI International
So sorry to hear about the news of the sad passing on of Anders, we share your grief and send our condolences and prayers.
Regards
Inviolata
SASK – Trade Union Solidarity Centre of Finland
These are really shocking news. Death takes us usually by surprise but this time I am wordless. It was only few weeks ago when I had a meeting with him in a CONCORD conference in Brussels. We discussed the forthcoming SSO-GUF-meeting to be held in Copenhagen. Anders was in a very good mood and full of energy. We were looking forward to meeting again. Now he is gone.
On behalf of SASK let me express our deepest condolences to the Anders’ family and the staff of LO/FTF. You have lost farther and head of LO/FTF. We have lost a friend and a co-worker. Our thoughts are with you.
With deepest regrets and sorrow
Hannu Ohvo
Toiminnanjohtaja / Executive Director
Suomen Ammattiliittojen Solidaarisuuskeskus – SASK – Trade Union Solidarity Centre of Finland
LO-TCO Biståndsnämnd
Det känns bar tomt att behöva kondolera en vän och kollega. Hur förgängligt är inte livet. Minnet av Anders finns dock alltid kvar och vi kommer att minnas de ting han uträttat genom alla år.
Våra tankar är med er och Anders familj.
Torbjörn Strandberg
LO-TCO Biståndsnämnd
ITUC Development Cooperation Department
We were deeply sorry to hear the sudden death of Anders Stig Moller, whom we knew as an outstanding member of LO/FTF and a good friend of us. This is, indeed, a great loss for the international trade union movement and especially for Colleagues working in the field of development cooperation. Anders was known as a generous and committed person in the battle to defend and protect human and trade union rights of the weak, and for that purpose, he went everywhere in the world to accomplish his mission.
We will really miss him forever.
All of us at the ITUC and ITUC Development Cooperation Department would like to convey our sincere condolences and sympathy to his family, colleagues and friends.
On behalf of :
Jaap Wienen
Jan Dereymaeker
De Clercq Peggy
Paula Simonetti
Luc Vermeersch
Mamadou Diallo
Sócrates Coello Ardón
Nos ha conmovido la infausta noticia del fallecimiento de Anders. Ruego a usted hecer llegar a los directivos de la LO/FTF y los familiares de Anders el acuerdo que le adjunto.
Aprovecho para expresarle que estamos recabando los últimos datos para enviar el informe.
Atte.
Sócrates Coello Ardón
Sierra Leone Labour Congress
I wish to convey to the LO-FTF the condolence of myself, my colleagues in the Sierra Leone Labour Congress Leadership and Membership over the sudden and sad death of your Secretary General, Brother Anders S. Moller.
We join you all in mourning the loss of our brother, who would be missed not just by the LO-FTF but by the Global Trade Union Movement and Africa in particular.
In paying tribute to Bro. Anders, I wish to recall the very cordial and healthy relations that Africa and Sierra Leone Labour Congress in particular have enjoyed with LO-FTF under his illustrious leadership.
Please convey to Bro. Anders’s family our heartfelt sympathy and prayer for God Almighty to grant them the strength to bear the great loss.
Once again, accept our condolences. May his soul rest in peace.
Yours Fraternally,
Kandeh B. Yilla
Secretary General
FNT Nicaragua
Estimados amigos;No encontramos palabras para epresar nuestro desconcierto y dolor ante la partida definitiva de nuestro hermano Ander Stig Moller, Secretario General del Consejo Sindical Danés LO/FTF. Se nos ha ido un gran camarada que sup siempre estar al lado de los obreros del mundo en la lucha por un mundo más justo. Los trabajadores y pueblo sandinista de Nicaragua siempre tendremos presente la entrañable solidaridad de Anders.
En estas horas de dolor trasmitan nuestra solidaridad a su familia, al equipo de trabajo del Consejo Sindical Dan´s LO/FTF, al Secretariado Ejecutivo de la LO y del FTF de Dinamarca.
Fraterne,
D. Gustavo Porras Cortés,
Coordinador Nacional del FNT
Workers’ Family Day
It was Easter Sunday throughout the Christian World, and after hearing mass, around 80 families – all of whom are members of the ACIW – gathered at the Quezon City Memorial Circle for the informal workers’ association’s version of Family Day celebrations.
Meynardo ‘Nonoy’ Palarca, ACIW Secretary General, says that the gathering dubbed “ACIW Alay sa Kalikasan: Sama-sama, Salo-salo at Awitan sa Pasko ng Pagkabuhay” (ACIW for the Environment: Togetherness, Merriment and Breaking Bread Together on the Day of Resurrection), aims to fulfil three things: (1) To give members – typically on the bottom rung of the social ladder – access to free high entertainment and art (2) To show members a different, “lighter” side of the association that values the family on top of everything else; and (3) To encourage current members to remain actively engaged in the association, and to inspire new membership among the public.
Nearly 500 members from Metro Manila and surrounding provinces attended the gathering which is a first of its kind for the association. Children and young people danced and sang their hearts out in contests, the adults showed off their cooking and table-setting and decorating skills using environment-friendly materials, entrepreneur members laid out their products of bags and accessories (made of recycled materials), mushroom and silk-screen shirts, both young and old admired an exhibit of photos by Nana Buxana – an award-winning documentary photographer and filmmaker – that showed various workers’ everyday life, and everybody grooved to the chamber jazz and avant/rock pop music of the Vigo –who toured Denmark a few months earlier in a trip arranged by the LO/FTF Council– and Yangy bands.
But ACIW’s message in this different Labor Day celebrations on April 24th – which incidentally was also the International Workers Memorial Day and Earth Day – is not lost amidst the revelry. The association continues to work towards having a Social Pact, a tri-partite agreement among informal workers, industry owners and government that will safeguard workers’ right to decent and safe work, not only for its 18,000 members but for the 24 million workers that make up the informal sector in the country.
Taking off from an accident at a premium residential condominium construction project in the Makati business district in January 2011, where ten workers plunged to their death from the 28th floor aboard an overloaded motorized steel basket-like platform, the ACIW – in commemoration of International Workers Memorial Day – reiterated to its members the continuing sad plight of construction workers whose safe working conditions are not ensured by sub-contractors, and whose right to skills development and quality training for the betterment of their craft is not in any way helped by the Department of Labor and Employment’s inability to enforce Department Order No. 13, which requires all workers in occupations considered dangerous to be certified by the Technical Education and Skills Development Authority.
ACIW’s Nonoy Palarca cannot be more satisfied with the turnout and results of the Family Day. Members – who until then had not been very active in the association – pledged to renew membership, and many from the public who witnessed the gathering in the public park have been attracted to join.
And just like Christ, who rose from the dead on the day of Easter, with renewed vigor and enthusiasm the workers vowed to work together so that they may rise above their less than ideal condition presently.
Young People learn Unionism the fun way
May 13th was a day of dance, music, performances, art, films and never-ending photo sessions for young people who came to the Quezon City Memorial Circle to attend a cultural fair organized by the Public Services Labor Independent Confederation (PSLINK), a national confederation of public unions founded in 1987, representing national government agencies, state universities and colleges, local government units, government financial institutions and government-owned-and-controlled corporations.
“Young workers are the most difficult to invite to join a union,” Annie Enriquez-Geron, PSLINK’s General Secretary, says, “And by holding this cultural fair, we want to shatter any preconceived notions – usually negative – that they may have of unionism.” Of the one million organisable individual government workers, only 25 percent have been organized. And while PSLINK lays claim to at least 21 percent of the 25 percent organized, the confederation does not stop to attract fresh blood into the union movement.
To make sure that the message does not get lost amidst all the frenzy, leaders of the confederation issued their “call to arms” on key issues – against contractualization, for women workers’ right to choice, and for youth workers to organize – in between sets of at least five bands representing almost all possible music genre (rap/chamber jazz avant pop/folk rock/reggae/spoof or punk rock), film showings, poetry reading, and school-based dance groups’ performances.
PSLINK denounces the surge in contractual employment in the public sector as without security of tenure, public sector employees are rendered defenceless against unscrupulous management officials. Moreover, there is seen to be a very strong link between quality public services and regular jobs. PSLINK calls for decent and enabling work environment for women so they would not have to join the almost 3,000 Filipinos – most of whom are women – that leave for work abroad everyday. It calls for improved reproductive health services –which at its present state is blamed for deaths of 11 mothers everyday –and the right to choice of a woman to various reproductive health methods.
“Our ultimate goal is to help create an environment that will enable and encourage excellent public service,” Geron says. By the end of the cultural fair, Geron hopes to have sent that message across especially among the young people.
Valget finder sted i en atmosfære af forvirring og forfølgelse af fagligt aktive. I februar blev ni ledere og medlemmer af Progressive Teachers’ Union of Zimbabwe kidnappet af en gruppe fra regeringspartiet ZANU-PF og underkastet tortur og seksuelle overgreb i kælderen under regeringspartiets hovedkontor. Det var straffen for at uddele flyveblade om krisen i landets uddannelsessystem.
Artiklen herunder beskriver harmen og mistroen til systemet, men også den stærke vilje til at forandre situationen, der endnu findes i landet.
Bright Chibvuri skriver til daglig for avisen “The Worker” i Zimbabwe og vil også bidrage til vores næste magasin, som udkommer i slutningen af april.
Zimbabweans face tough elections
For the first time, Zimbabweans are faced with one of the most difficult elections which have been marred by widespread confusion because of the complexity of the voting process.
Given the fact that there are no adequate resources and waterproof mechanisms to handle such a huge election government’s leading role to preside over the polls has also cast doubt for prospects of free and fair polls.
The harmonised election requires Zimbabweans to vote for four candidates at once which is a serious challenge for those conducting the elections, counting the votes and tabulation of the results. Massive rigging in this case can not be dismissed.
The Zimbabwe Election Support Network, an independent organization which promotes free and fair elections has expressed fears that a repeat of the 2002 presidential elections, when tens of thousands of voters were turned away across the country was imminent.
The country’s longtime ruler, Robert Mugabe is seeking re-election amid an economic meltdown, characterized by skyrocketing inflation, shortages of basic goods and collapsing public services. He is battling for supremacy against his former finance minister, Dr. Simba Makoni and trade unionist, Morgan Tsvangirai.
A list of polling stations released by the Zimbabwe Electoral Commission (ZEC) for the March 29 vote showed a significant discrepancy that favored the ruling party in its rural strongholds. The civic organization also noted that even if voting hours were extended, many people were likely to be turned away when polling stations finally closed.
For example, in Harare, 379 polling centers have been established for about 760,000 registered voters, giving a total number of 2,022 voting at each station over 12 hours. If there is maximum turnout, that gives each citizen an average of 22 seconds to vote for four candidates which is practically impossible to achieve says ZESN.
To make matters worse civic organizations have been barred from conducting voter education programmes which is critical at this point because of the complexity of the process. There is bound to be more spoiled ballots especially in the rural areas where the aged and the illiterate might cause delays when voting.
Despite this, pundits and political analysts have predicted a humiliating defeat for Mugabe at the hands of the MDC president, with Makoni behind. Mugabe will be placed a distant third, ahead of Towungana who has not taken his presidential campaign seriously.
Among the issues staked against a Mugabe defeat, according to political analysts, is the current economic malaise in the country, where things are slowly grinding to a halt. Fears within the country’s business community are that, a Mugabe win would spell massive closures of the remaining companies.
MDC secretary general, Tendai Biti has said it would be a miracle for Mugabe to come out of the March 29 poll victorious, considering that the whole country blames him for the current economic problems which have adversely affected the general populace of the country. .
Zimbabwe is currently saddled in an economic mess which has been coupled with widespread shortages of food, the highest inflation in the world, acute fuel shortages, high transport costs and human flight to the diaspora.
Political commentator and social scientist, Professor Eldred Masunungure who heads the Mass Public Opinion Institute, (MPOI) which last year gave Mugabe an urge over Tsvangirai if elections were to be held at that time, released new results of a recent survey in which Tsvangirai had now taken the lead.
Masunungure however argued that of the four presidential candidates, none of them would garner the required 51 percent to win the poll resulting in the presidential election going into second round..
Results of the MPOI survey which was carried out after the nomination court seating in February, gave Mugabe 20,3 percent of the vote, Makoni 8,6 percent and Tsvangirai at 28,3 percent.
The research institute however said a lot of votes were still up for grabs as a number of voters refused to disclose their choices.
Critics also said Mugabe as an interested party in these elections should not have a controlling stake in the administration of the plebiscite but this seems too late because results of the delimitation commission which he appointed already indicate that more constituencies have been created in areas where his party commands support.
He has also summoned key civil servants including soldiers to go to their respective rural areas to help campaign for the ruling party. Obviously this means the setting up of torture chambers to target members of the opposition parties.
It is also not clear how the armed forces will react to a Mugabe defeat given the expression by Zimbabwe Prison boss Retired Major General Paradzai Zimhondi that uniformed forces will not salute any leader without war credentials.
The Zimbabwe trade union body said the statement undermines people’s freedom and will only help to stimulate anarchy if Mugabe besieges office even if he emerges the loser.
Members of the army were given unexplained hefty salaries and cash advances in February to squash a possible rebellion much to the disgruntlement of entire civic servants who responded by threatening to embark on a massive strike.
Now Mugabe, fearing to lose this crucial election has offered civil servants an undisclosed salary increase across the board but economists warned that this will further fuel inflation already at 150 000 percent.
Only last week Mugabe again opened his bag of tricks by commissioning the farm mechanisation programmes where he promised his supporters farming implements. Surprisingly the programme is being spearheaded and bankrolled by the Reserve Bank of Zimbabwe.
“What we have seen is a total abuse of national assets and resources by the ruling party to win support. This is unacceptable because government institutions should be impartial,” said political commentator, John Makumbe.
Like any other election the ruling party is again using its old tricks of promising fictitious projects like the construction of dams to the rural voters while scarce basic commodities such as sugar, salt and cooking oil are being used to as a bait to lure support.
Despite this, shocking reports by other independent election support organisations indicate that Mugabe’s popularity has dwindled by more than 40 percent in the rural areas because “people have been pushed too far and are prepared to try other alternatives”, according to a survey by the Crisis in Zimbabwe Coalition.
In most rural areas traditional chiefs who in the past have supported the ruling party are now allowing opposition parties to campaign in their areas. Their shift has prompted Mugabe to unleash the notorious Central Intelligence Organisation operatives to harass and punish the chiefs and threatening to withdraw government benefits entitled to them such as motor vehicles and payouts.
“We can not be used anymore. Enough is enough. Zanu PF is now history and we are waiting for change,” said 60 year Chief Gandanzara from Manicaland Province.
The entry of Simba Makoni who has for a long time been tipped as a potential successor for the ageing octogenarian leader, Mugabe, has added colour, excitement and another interesting dimension to the presidential race.
Many think Makoni will win by a wide margin because he has what it takes to be the next president. In fact an informal survey to test his popularity predicts he stands to win by a whooping 75 percent of the presidential ballot.
Although Makoni is viewed as a level headed and credible aspirant, his ability to lure support especially from hard-line Mugabe supporters in the rural areas and winning the hearts of impoverished urbanites who have been in the trenches with Morgan Tsvangirai for the past eight years remains a challenge.
Many accuse him of being part of the problem since he was in Mugabe’s cabinet since independence in 1980 and also participated fully in making decisions which led to demise of the once robust economy.
It is also not clear how Makoni if elected as president will form a government of national unity given the acute differences between the main rival parties, Zanu PF and the MDC in terms of ideological thrust.
Unlike Tsvangirai who is identified with the ordinary people especially the working class, Makoni has been likened to the urban elite because of his academic approach to issues.
For now, Morgan Tsvangirai, seems to be in the comfort zone as his popularity especially in the rural areas has moved a notch up while Mugabe’s legacy faces total collapse.
There are also fears that Makoni will definitely split both the MDC and Zanu PF votes which will see a re-run of the elections because no either candidate will garner the 51 percent majority to be declared winner.
While the police claim that peace prevails ahead of the election the opposition has reported a resurgence of incidents of violence.
“This confirms we are headed for another bloody election. The leopard has not changed its spots,” said Nelson Chamisa, MDC spokesperson.
However, government has also come under fire for handpicking external election monitors and observers from ‘friendly’ countries mostly from the Asian bloc.
Even though, the so called the monitors and observers from these so-called friendly countries are not yet in place, the conditions prior to, during and after an election determine the extent to which it can be declared free and fair.
21. februar
EU indfører flere sanktioner
EU indfører fjerde runde af sanktioner mod Myanmar. Ti personer og fire virksomheder flere ryger på sanktionslisten. Det drejer sig om medlemmer af regeringen og personer tæt på styret. Virksomhederne er enten statsejede eller ejet af personer i magtens cirkler.
1. februar 2022
Årsdagen for militærkuppet: Fagbevægelsen opfordrer til flere sanktioner
I anledning af årsdagen opfordrer fagbevægelsen med industriarbejderforbundet i spidsen til flere strejker i Myanmar. Fagbevægelsen opfordrer det internationale samfund til at lægge yderligere pres på styret i Myanmar. Opfordringen gælder multinationale firmaer om at trække deres aktiviteter ud af Myanmar. Desuden opfordres FN’s sikkerhedsråd til at indføre våbenembargo mod militærjuntaen. Dette blokeres i øjeblikket af Rusland og Kina. ASEAN, EU, USA, Rusland og Kina bør sætte sig til forhandlingsbordet med den alternative regering NUG. Læs et interview med Maung Maung, hovedorganisationens eksilerede leder her.
16. december
Myanmars fagbevægelse: Sikkerheden for vores medlemmer er ekstremt bekymrende
Sikkerhedssituationen for ledere og fagligt aktive i Myanmars fagbevægelse, som siden militærkuppet i februar har arbejdet og levet i skjul, er de seneste måneder blevet kraftigt forværret.
Militære tropper angriber og gennemsøger på næsten daglig basis landsbyer for regimemodstandere og deltagere i den civile ulydighedsbevægelse, som er flygtet ud af storbyerne og de militærkontrollerede industrizoner.
Senest er mindst 30 personer, herunder et medlem af det nu opløste parlament, blevet arresteret i landsbyen Lay Kay Kaw i staten Karen på grænsen til Thailand. Det skriver det uafhængige burmesiske medie Irrawaddy. Ifølge Myanmars fagbevægelse har de lige nu omkring 20 personer fra bl.a. industriarbejderforbundet, bygningsarbejderforbundet og fødevareforbundet, som gemmer sig i Lay Kay Kaw, og man er meget bekymrede for deres sikkerhed.
Angrebet på landsbyen er det syvende siden september og bare et af mange lignende angreb fra militærets side. Dagen inden blev en anden landsby, i Saigaing-regionen i det nordvestlige Myanmar, belejret af regimets tropper og 100 huse skulle angiveligt være brændt ned. Og et tredje sted i landet, i Mandalay-regionen, savner man stadig 10 personer efter en landsby dér blev angrebet i sidste uge.
6. december
Militæret idømmer Aung San Suu Kyi fængselsstraf
Myanmars demokratisk valgte statsoverhoved Aung San Suu Kyi, som militæret arresterede ved kuppet d. 1. februar, er blevet idømt foreløbig to års fængsel ved en militærdomstol. Dommen, som først var på fire år men siden blev nedsat, gives bl.a. fordi militæret mener at Aung San Suu Kyi har opfordret til uro samt at hun skulle have brudt landets covid19-restriktioner. Der mangler fortsat at falde afgørelse i 11 øvrige sager, militæret har rejst mod Aung San Suu Kyi. Tilsammen kan sagerne give hende fængsel på livstid. Dommen mod Aung San Suu Kyi bliver kraftigt kritiseret af bl.a. FN’s menneskerettighedschef og Amnesty International.
26. oktober
Myanmars fagbevægelse og IndustriALL opfordrer igen til sanktioner
I et opråb til EU og multinationale virksomheder opfordrer Myanmars hovedorganisation CTUM og industriarbejderforbundet IWFM igen til omfattende økonomiske sanktioner, herunder en opsigelse af EU’s handelsaftale Everything but Arms, som giver Myanmars adgang til det europæiske marked. Samtidig vil de have alle internationale brands og selskaber til at stoppe deres brug af leverandører i Myanmar. Opfordringen støttes af den internationale sammenslutning på industriens område, IndustriALL.
16. september
Telenor nægter at aktivere overvågning og sælger mobilselskab
Myanmars militær har siden kuppet i februar presset det norske teleselskab Telenor, som åbnede i Myanmar i 2014, til at installere og aktivere overvågningsudstyr direkte i mobilnettet. Men det nægter Telenor, som derfor nu sælger sit selskab i Myanmar til libanesiskejede M1 Group. Ifølge Telenor er M1 Group valgt som køber, fordi de ikke har “nogen direkte relationer til myndighederne eller til militæret i Myanmar.” Det skriver Berlingske.
Aktivister i Myanmar har opfordret Telenor til at blive i landet, fordi de frygter, at den nye ejer vil gå med til militærets krav om at aktivere overvågningsudstyret. Telenor begrunder salget med, at de ikke kan garantere deres ansatte sikkerhed og at de ved at bøje sig for militærets krav ville gå imod deres værdier og principper.
2. september
Bestseller sætter ordrer på pause
Bestseller skriver i en pressemeddelelse, at de sætter deres ordrer i Myanmar på pause. Beslutningen er ifølge Bestseller direkte afledt fagbevægelsens pres på at få internationale brands til at trække sig. Den 27. august erklærede IndustrialALL sin støtte til en kampagne anført af Myanmars industriarbejderforbund IWFM.
Bestseller skriver, at de ikke vil afgive nye ordrer, før de har haft dialog med “eksperter, NGO’er, fagforeninger og andre relevante aktører,” om hvordan de bedst kan sikre de burmesiske tekstilarbejderes situation. “Vi tager erklæringen fra IndustriALL og IWFM meget alvorligt,” lyder det i pressemeddelelsen.
Bestseller satte også i foråret deres ordrer i Myanmar på pause efter massiv kritik, da det kom frem, at tre af deres leverandører havde økonomiske forbindelser til militæret. Dengang aflagde de dog nye ordrer få måneder senere, men det fremgik ikke hos hvilke leverandører. Den nye pause omfatter alle Bestsellers leverandører i Myanmar, dog vil allerede aflagte ordrer blive gennemført, skriver Bestseller.
16. august
Meldinger om tvangsarbejde: Militæret tvinger civile til at holde vagt
Siden maj har indbyggere i byen Bago nord for Yangon været tvunget til at holde vagt ved steder udpeget af militæret i op til 12 timer uden løn, nogle af dem om natten. Lokale kilder fortæller til det uafhængige burmesiske medie Myanmar Now, at hver hustand er blevet bedt sende én person til at holde vagt, og at de fx har været stationeret ved en skole besat a militæret eller ved et kloster. Hvis de nægter, får de en bøde på 5000 khyat (3 USD) – en bøde, som mange har svært ved at betale. Ifølge fagbevægelsen i Myanmar er dette blot en er flere sager om tvangsarbejde siden militærkuppet.
13. august
Pandemien er ude af kontrol, opfordring til brands om at overholde restriktioner
Smitten med Covid-19 stiger hastigt i Myanmar, også på tekstilfabrikkerne, hvor hygiejneforholdene er stærkt kritisable. Både militæret, arbejdsgiverne og de internationale brands har et ansvar, lyder det fra landets industriarbejderforbund. ”Militærets håndtering af pandemien er under al kritik, men når heller ikke arbejdsgiverne overholder de indførte restriktioner, gambler de med arbejdernes liv”, siger Bente Sorgenfrey.
De seneste fem år er 53 fagforeningsfolk blevet dræbt og kun i ét tilfælde er der sket en opklaring af sagen! ”Retssikkerheden er hullet som en si; – hverken den lovgivende, udøvende eller dømmende magt kan med nogen ret siges at tjene det guatemalanske folks demokratiske rettigheder. En retsstat er for de fleste guatemalanere at betragte som en fremmed planet i et andet solsystem”, siger John Koldegaard, der er Ulandssekretariatets regionale programkoordinator for Latinamerika
Mange kritiserer den siddende regering og staten med dens forskellige institutioner, for blot at lade stå til og for udbredt korruption. ”Og med rette”, siger John Koldegaard, men han minder samtidig om: – ”Vi skylder at spørge os selv, hvilke reelle manøvremuligheder der er, – vi skal forstå den aktuelle kontekst og historien bag”.
Det kriminelle parallelsamfund styrer Guatemala
Der er stærke økonomiske interesser bag lovløsheden i Guatemala. En lovløshed, der specielt rammer de i forvejen udsatte grupper i befolkningen, men middelklassen går ikke ramt forbi. Skjulte interesser tjener formuer på lovløsheden. Blandt andet er narkokartellerne i Guatemala en grundlæggende del af problemet. John Koldegaard lægger ikke skjul på sin måske største bekymring: – ”Det er alarmerende at høre fra officielle repræsentanter i regeringen, at der reelt er tale om en egentlig parallel organisation til staten og dens institutioner. Politikere og embedsmænd agerer marionetter i det der kan ligne et dukketeater, hvor magtfulde økonomiske interesser trækker i trådene”.
Konferencen var en opfølgning på en tidligere konference i 2008, hvor blandt andet den nuværende præsident Alvaro Colom lovede at skride ind mod lovløsheden. Under Coloms regering skulle mord, bortførelser, trusler på livet samt grove overtrædelser af menneskerettigheder og herunder de faglige rettigheder bringes til ophør. Det stik modsatte er sket, blev det konstateret på konferencen. Der er tværtimod sket en kraftig eskalering inden for de seneste tre år.
Præsidentkandidater på besøg
På konferencens anden dag var alle præsidentkandidaterne til det nært forestående valg inviteret for at debattere, hvordan dé vil forholde sig til lovløsheden, hvis de blev landets kommende præsident. John Koldegaard beretter: – ”De to kandidater, der fører i meningsmålingerne mødte ikke op, men vi lyttede og stillede spørgsmål til fire andre kandidater, heriblandt modtageren af Nobels fredspris Rigoberto Menchú. Flere af kandidaterne lovede en snarlig løsning på Guatemalas to altoverskyggende problemer – lovløshed og manglende justits – men jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at det var valgflæsk mere end realistiske betragtninger”.
Konferencens slutdokument (læs: http://www.ituc-csi.org/IMG/pdf/Declaracin_EN.pdf) indeholder 10 punkter med udtalelser og forpligtigelser. Der er et nyt fokus på skattepolitik som et middel til at skabe en mere retfærdig fordeling af landets indtægter og udgifter. Fagbevægelsen ønsker fremadrettet at blande sig mere aktivt i debatten om statens ”husholdningsbudget”. Under punkt 10 lover alle deltagerne at følge op på den handlingsplan, som blev et af resultaterne på konferencen.
*Læs også IFS’ seneste temanummer ”Guatemala: Trade unions at the heart of the fight against impunity”: http://www.ituc-csi.org/IMG/pdf/VS_Guatemala_EN.pdf
“Udviklingslandenes behov er mange og spænder vidt. Fra bekæmpelse af korruption og en mere åben og effektiv offentlig forvaltning over bedre infrastruktur og gunstige rammebetingelser for virksomheder til uddannelse, sundhed og rent vand til befolkningen. Indsatserne for at imødekomme disse behov hænger uløseligt sammen. Resultater på ét område forudsætter resultater på andre. Udvikling af sociale sektorer hænger sammen med mulighederne for øget produktion og økonomisk vækst og for fattigdomsbekæmpelse. Samtidig er vækst og forbedret regeringsførelse afgørende for at styrke landenes muligheder for selv at finansiere social udvikling i fremtiden.”
Det, som allerede har givet anledning til megen skarp debat i det offentlige rum, er det erklærede fokus på vækst drevet af den private sektor. Nu er der uomtvisteligt er en klar sammenhæng mellem et samfunds evne til at levere på sundhed, uddannelse og sociale sikkerhedsnet og produktivitet og vækst i den private sektor. Som det hedder i kapitel 4. Vækst og beskæftigelse på side 19:
“Økonomisk vækst øger skattegrundlaget i det enkelte land. Det skal udnyttes til at finansiere bedre udvikling for landets borgere. Danmark vil støtte opbygningen af mere effektive skattesystemer, så partner landene bliver i stand til på sigt selv at finansiere offentlige udgifter til blandt andet sundhed, uddannelse, infrastruktur, vand og sanitet. Et større skattegrundlag skaber også mulighed for tiltag, der kommer de fattigste til gode”
I forhold til tidligere tiders formuleringer om involvering af danske kompetencer, er denne strategi mere præcis i forhold til arbejdsmarkedets parter på side 12 under afsnittet Anvendelse af danske kompetencer i arbejde for udvikling, skrives:
“Danske kompetencer skal arbejde for udvikling. Det tætte og strategiske samarbejde med repræsentanter fra offentlige myndigheder, civilsamfundet, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelses- og forskningsinstitutioner vil blive udbygget i de kommende år.”
Men djævlen er i detaljen og det er ærgerligt (og afgørende) at begrebet “anstændigt arbejde” og “de danske erfaringer på arbejdsmarkedet”, som var med i Ulla Tørnæs’ første udkast, ikke længere er nævnt i Søren Pinds papir, nu tales der kun om “en sund, veluddannet arbejdskraft”.
Begrebet Anstændigt Arbejde har på relativ kort tid vundet hævd, og det bliver mere og mere internationalt anerkendt, at et velfungerende arbejdsmarked er midlet til at bekæmpe fattigdom. Dagsordenen for anstændigt arbejde støttes nu af flere store internationale organisationer som OECD, Organisationen af Amerikanske Stater, den Afrikanske Union, Den Økonomiske Kommission for Afrika, Den Asiatiske Udviklingsbank og Europa-kommisionen. Også FN har anerkendt dagsordenen, og Anstændigt Arbejde er blevet indskrevet som et af delmålene, der skal nås for at udrydde ekstrem fattigdom inden 2015.
Dagsordenen indeholder 4 grundelementer:
- Anerkendelse af arbejdstagerrettigheder
- Beskæftigelse og indkomstmuligheder
- Social beskyttelse og social sikring
- Social dialog og trepartsmodellen
Hele spørgsmålet om social dialog på arbejdsmarkedet er ikke behandlet.
Social dialog er det der foregår, når arbejdsgivere og fagbevægelse sammen laver kollektive overenskomster og løser konkrete problemer på arbejdsmarkedet, hvad enten det nu er på den enkelte virksomhed, i den enkelte branche eller på nationalt niveau. Social dialog er, med andre ord, præcis forudsætningen for, at privat sektor drevet vækst kan blive fattigdomsorienteret. For hvis ikke væksten i de små og mellemstore virksomheder skaber bedre lønninger for arbejderne, og dermed mere økonomisk aktivitet på de lokale markeder, så bliver de fattigste snydt igen. Fordelingen af overskud sker altså ikke af sig selv, og handler altid om styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og fagbevægelse, for ingen arbejdsgiver eller virksomhedsejer med respekt for sig selv, vil betale højere lønninger end strengt nødvendigt.
Det tætteste man kommer begrebet, er på side 17 under afsnittet Lokale rammer skal understøtte økonomisk vækst, der siger:
“Der skal være åben dialog mellem den private sektors organisationer og det offentlige i udviklingslandene.”
Men det har ikke noget med social dialog at gøre. Det er beklageligt at fagbevægelsen på denne måde bliver ekskluderet fra processen, og senere i kapitlet bliver det klart, at regeringens svar på denne problematik vil være, at disse forhold er varetaget i forbindelse med CSR (Corporate Social Responsibility) eller som det hedder på dansk; Virksomhedernes samfundsansvar, for på side 18 under afsnittet: Ny teknologi og innovative partnerskaber, hedder det:
“I partnerskab kan danske virksomheder og virksomheder i udviklingslandene fremme principperne om ansvarlig virksomhedsdrift. Ved at indarbejde arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, miljø og antikorruption i deres forretning, påtager de sig et samfundsansvar og bidrager til en bæredygtig udvikling.”
Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, for hvis CSR skal have nogen som helst anden funktion, ind at tjene som et PR stunt og et figenblad overfor kritiske danske forbrugeres krav om anstændighed i produktionen, af de varer de køber, så forudsætter det en fungerende lokal fagforening. En fagforening der kan holde virksomhedens ledelse op på de fine ord og hensigter. Dette er veldokumenteret i Tom Heinemans prisbelønnede film: Når Tilbud Dræber (filmen distribueres gratis fra Ulandssekretariatet).
En anden ændring i forhold til det første udkast er, at der nu ikke længere tales om, at 2/3 af bistanden skal gå til Afrika, men at “hovedparten af bistanden” skal gå til Afrika (side 8, 2.3. Partnerlande). Det kunne umiddelbart synes at være en forbedring, for det er svært at forstå, hvorfor Afrika skal prioriteres så højt i forhold til de andre fattige og værdigt trængende lande i verden. (Der lever fx flere mennesker under fattigdomsgrænsen i Asien end i Afrika og Latinamerika til sammen). I TV2 News søndag den 21. marts, løftede Søren Pind lidt af sløret for argumenterne. Han snakkede om terrorisme og behovet for at forhindre grobund for terror. Vi har, som han sagde, en dansk interesse i at gøre noget ved det. Man fornemmer også efterklangen af diskussionen om indsatsen i “nærområderne”, der, i dette tilfælde, skal bidrage til at forhindre, at flere mennesker fra Afrika søger lykken i Europa, ved at skabe bedre forhold for dem, der hvor de er.
Det kan såmænd være et udmærket argument for at hjælpe, men det retfærdiggør ikke, hvorfor man fx skal lukke ned i Bolivia – De er ludfattige, har lige gennemført et demokratisk valg, hvor der for første gang er valgt en præsident, Avo Morales, der er af indiansk afstamning. Han vil hjælpe de fattigste og er interesseret i at få støtte til opbygningen af et mere retfærdigt og demokratisk samfund. Hvad er argumentet for ikke længere at støtte Bolivia? Også når man tager i betragtning at landet har mange naturlige ressourcer og er et naturligt sted for dansk erhvervsliv at involvere sig.
På samme måde kunne man, udover de humanitære, også nævne danske interesser, hvad enten de nu er politiske eller økonomiske, i fx Cambodja, Indonesien, Pakistan, Paraguai og Peru.
De to spørgsmål der trænger sig på, er altså:
- Hvordan kan man gøre vækst i den private sektor fattigdomsorienteret, uden aktivt at indarbejde Anstændigt Arbejde Dagsordenen og anerkende behovet for social dialog?
- På hvilken måde er det, at danske interesser er så tæt forbundne med Afrika, men ikke med Asien og Latinamerika?
Mads Bugge Madsen
Download ovenstående tekst som PDF
”Intet kan stoppe os fra at sørge for, at det, der skete i Tunesien og Egypten, også kommer til at ske her”, sagde Mduduzi Gina, generalsekretæren for den faglige landsorganisation, Swaziland Federation of Trade Unions ifølge www.allAfrica.com
For nylig mistede Swaziland 60 procent af provenuet fra den sydafrikanske toldunion. Det svarer til to tredjedele af statens indkomster, og regeringen har derfor besluttet at skære ned i lønnen til de offentligt ansatte. Men samtidig planlægger den eneherskende Kong Mswati overdådige festligheder i anledning af sit 25 års jubilæum den 25. april.
Under stort politiopbud bar lærere, sygeplejersker og studerende plakater med slogans som ”Hvorfor skære i lønnen; skær i regeringens korruption”, og ”Ned med festlighederne”.
Det er en voksende utilfredshed med kongens enevældige grådighed, korruption og fattigdom, der i fredags fik folk på gaden. Sidste år kom kun få hundrede til tilsvarende demonstrationer, som blev opløst af politiet. Demonstrationen blev denne gang blev gennemført, uden at politiet greb ind.
Den kongelige familie tjener skattefrit millioner på landbrug, produktion, ejendom og medier gennem et stort forretningsimperium. Swazilands finansminister indrømmede i februar, at regeringen mister 11 millioner dollar om måneden på grund af korruption. Det foregår, mens 40 procent af befolkningen er arbejdsløse, og 70 procent lever for mindre end en dollar om dagen.
Der er 1.4 millioner indbyggere i Swaziland, hvor fagbevægelsen planlægger flere protester i den kommende tid.
”Denne regering er ikke i stand til at lede os” sagde Sibongile Mazibuko, der er formand for lærernes fagforbund i Swaziland, Swaziland National Association of Teachers, til www.allAfrica.com i fredags.
I Swaziland udpeges ministre af kongen, ligesom han altid har et flertal med sig i parlamentet.
Læs mere
- http://allafrica.com/view/group/main/main/id/00012822.html
- http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-1279003
El Alto er næsten vokset sammen med Bolivias hovedstad La Paz. Men der er en verden til forskel på regeringsbyens højhuse af glas og stål og arbejderbyens rå slumbebyggelser.
I El Alto dominerer det indianske aymara-sprog, og her dyrker de unge rap, hip hop og graffiti. Det er også her, rappere som El Loco og Imilla henter meget af deres inspiration til de tekster, der handler om at stå på sin ret og stille sociale krav.
”Jeg betragter mig selv som revolutionær. Ikke i ord, men i handling. Så i min gruppe er vi altid på folkets side i deres krav,” siger Javier Tito Meneses – eller El Loco, den skøre, som han hedder i rap-miljøet.
El Loco er 28 år, læser sprog og har rappet i forskellige grupper de seneste seks år. Han arbejder blandt andet sammen med Valeria Milligan – aka Imilla, som betyder lille indfødt pige.
Imilla er 23 år, læser også sprog, rapper og er såkaldt MC – Master of Ceremonies: Den, der griber mikrofonen, sætter gang i den med sin sang og dirigerer publikum.
”At være MC er at påtage sig et ansvar for et budskab. Det er en indsats for at skabe et rum og åbne nogle døre for andre unge. Rappen er et værktøj med stor styrke, der når dybt ned i nogle socialt sårbare grupper i samfundet,” fortæller hun.
Sammen med en tredje rapper, Hugo Muñoz Gómez (El Mino) har de dannet gruppen Abya Yala (betyder Latinamerika), og i øjeblikket turnerer de i Danmark, hvor de på 10 forskellige pædagogseminarier optræder og laver workshops med de danske studerende. Ideen er at fortælle om rettigheder i Latinamerika, men de danske studerende skal også skrive raptekster og synge – eller lave poetry slam – om deres egne liv.
En snert af undertrykkelse
El Locos tekster er altid kritiske over for samfundet og magthaverne, selv om han støtter Bolivias socialistiske præsident Evo Morales.
”Vi kan måske godt have en venstreorienteret præsident, men i sidste ende lever han ligesom borgerskabet. Der vil altid være en lille snert af undertrykkelse,” siger El Loco.
Han mener, at staten lægger et socialt pres på folk for at være gode samfundsborgere. ”Men samtidig bliver folk undertrykt, og de sikres ikke de menneskelige og sociale betingelser, der skal til for at overleve. Det oplever vi i udkantsområderne,” siger El Loco.
Han har deltaget i flere arrangementer om for eksempel arbejderes rettigheder og retten til uddannelse.
”De unge skal lære deres rettigheder at kende, ellers går de ud af skolen og ud i verden uden at vide noget. Og så bliver man udnyttet,” siger han og understreger sit budskab:
”Et oplyst folk er et frit folk. Undervisning er den eneste vej til at opnå gode økonomiske muligheder.”
Imilla har netop optrådt i El Alto med de samme budskaber:
”Pigerne identificerer sig meget med det, jeg laver. Undervisning og folkelig oplysning interesserer mig allermest, og når du rapper, så oplyser du,” konstaterer hun.
Ingen begrænsninger
El Loco begyndte at rappe i protest mod sin konservative far, der hverken forstår eller interesserer sig for den form for musik.
Imilla begyndte til sine forældres bekymring som graffiti-maler, da hun var 14. Hun laver stadig graffiti – eller gadekunst, som hun gerne kalder det – ved siden af sin rap. Og i dag bliver hun bakket op af sin mor, der fuldt ud accepterer hendes valg.
”Vi er kun få kvinder, der tør rappe. For det er et rigtigt macho-miljø, og så udsætter man sig selvfølgelig for fare,” erkender Imilla.
Men personligt er hun ligeglad:
”Jeg føler ingen begrænsninger, og der er intet, der kan holde mig tilbage. Mindst af alt en mand.”
Lyt og se den bolivianske rap her: Lyt med her: youtube.com/watch1, youtube.com/watch2, youtube.com/watch3 og youtube.com/watch4
Rappen i Bolivia voksede for alvor frem i El Alto i 1990’erne på radiostationen Huayna Tambo. Anti-racisme, sociale krav og etnisk indiansk stolthed var rappernes temaer. Ofte sunget på de indianske sprog aymara eller quechua. De sociale budskaber er stadig i centrum, men blander sig nu med miljøpolitik og ligestilling.
Men det er ikke mindst den katastrofale tyfon med det lokale navn Sendong, der fik Filippinerne til at toppe FNs liste over de lande i verden, der er værst ramt af naturkatastrofer. En rekord, der bl.a. skyldes at Filippinerne ligger i top tre over områder, der er værst truet af klimaforandringer.
Sendong-tyfonen ( der internationalt har navnet Washi) ramte den sydlige Mindanao-ø den 17. december, og den har krævet mindst 1.430 menneskeliv, og titusinder er blevet hjemløse.
I forbindelse med katastrofen er Ulandssekretariatets partnerorganisation i Filippinerne, ACIW (Association of Construction and Informal Workers), gået aktivt ind i hjælpen til tyfon-ofrene. Det sker med et intensivt træningsprogram, som ikke alene vil hjælpe nogle af de hjemløse med nye huse. Det vil også give en række af ofrene en konkret bygningsarbejderuddannelse samtidig med, at de er med til at bygge deres egne huse.
”Mange af vores bygningsarbejdere var selv ofre for Sendongs vrede. Alligevel er vi gået i samarbejde med andre fagforeninger om at få genopbygget huse til ofrene. Der er behov for at mindst 45.000 hjem skal genopbygges til ofrene,” oplyser generalsekretær for ACIW, Meynardo Nonoy Palarca.
Sammen med organisationen Federation of Free Workers (FWW) har bygningsarbejderne i ACIW planlagt et program, hvor etablerede bygningsarbejdere oplærer ofrene selv i bygningsteknik. Det sker ved en slags ”learning-by-doing”-proces, hvor oversvømmelsesofrene bliver oplært og får en officiel kvalifikation samtidig med at de bygger deres eget hus.
Sendong-typonen ramte den store by Cagayan de Oro på Mindanao den 12. december 2011. 10 timers intensiv regn medførte overvældende oversvømmelser. Visse steder faldt der mere end 200 mm. regn, hvilket medførte, at vandstanden i floderne steg med op til tre meter. Hundreder blev dræbt i løbet af natten, da mudderskred ødelagde husene, der var bygget op ad bjergsskråninger.
Forud for Sendong oplevede filippinerne en række tilfælde af mudderskred og oversvømmelser, og mange mennesker blev grebet af panik, da et jordskælv på 6,7 på Richterskalaen den 6. februar ramte nord for byen Dumaguete på Negros-øen.
FNs særlige repræsentant for bekæmpelse af katastrofer, svenske Margareta Wahlström, besøgte efterfølgende de værst ramte Sendong-områder på Mindanao. Hun sagde, at skaderne er sammenlignelige med den store tsunami, der ramte det indiske ocean i 2004.
Filippinerne havde sidste år 33 større naturkatastrofer, og dermed kom øriget øverst på listen over lande, der blev værst ramt i 2011.
En anden FN rapport fra University’s Institute for Environment and Human Security har placeret Filippinerne i top tre af de lande, der er i størst fare for at blive ramt af katastrofer som følge af klimaforandringer.
De tre øverste er Stillehavs-landene Vanuatu, Tonga og Filippinerne.
Tekstilarbejdere, bank- og finansfolk, skolelærere, chauffører og oliearbejdere har nedlagt arbejdet og demonstreret sammen med de unge, der førte an. Alle steder med krav om omfordeling af de milliarder, som magthaverne har puttet i egne lommer gennem årtier. Baggrunden for oprøret er lavt betalte job, en enorm ungdomsarbejdsløshed og millioner af kroner i forskel på rig og fattig.
Men hvad skal der ske, når diktatorerne er faldet? Bliver der i Egypten og Tunesien tale om egentligt regimeskifte, eller fortsætter dele af den gamle magtelite med andre titler og under nye former? Kan demonstranterne opretholde presset for reformer, så de både får ytringsfrihed, demokrati og rettigheder – OG brød, arbejde og retfærdighed? Fagbevægelsens styrke i de enkelte lande er helt afgørende for at komme den konfliktskabende ulighed til livs og sikre den nødvendige omfordeling af samfundets ressourcer. I både Tunesien og Egypten står fagbevægelsen i stigende grad uafhængigt og er klar til at gå i gang med opgaven.
Generalstrejke i Tunesien
Det hele startede i Tunesien den 17. december, da den unge student og gadehandler Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv. Protesterne bredte sig hurtigt til hele landet. Unge fagforeningsaktivister, regionale fagforeninger og enkeltforbund var med til at organisere oprøret, der i første omgang førte til, at diktatoren og milliardæren Ben Ali flygtede til Saudi Arabien. Da den første regering blev dannet efter Ben Ali, gik tre minister fra den faglige landsorganisation UGTT hurtigt ud igen, presset af baglandet, fordi den nye regering næsten kun bestod af den gamle elite. Premierminister Ghannouchi reagerede ved at smide alle ministre ud, som var medlem af Ben Alis parti RDC og forbød partiet, men selv blev han siddende, selvom også han var en del af Ben Alis elite. Oprørsbevægelsen fortsatte demonstrationerne, støttet af fagbevægelsen. Mellem 50.000 og 100.000 var i generalstrejke i landets næststørste by Sfax den 26. januar, og til sidst måtte Ghannouchi gå af.
Ny faglig landsorganisation i Egypten
I Egypten gik titusinder i både den offentlige og private sektor i strejke op til Mubaraks afgang, og strejkerne fortsatte efterfølgende. Ambulanceførere og buschauffører kræver bedre løn og arbejdsforhold. Politifolk har strejket. Olie og gas, stålindustrien, tekstil, televæsnet, jernbaner, postvæsen, banker og medicinalvirksomheder har alle været ramt af strejker for løn og arbejdsvilkår. På en virksomhed i byen Helwan syd for Cairo gik 3.000 arbejdere i strejke for at få ledelsen af virksomheden til at gå af. De mener, produktionen kan sættes op til det dobbelte, hvis virksomheden kommer korruptionen og den dårlige ledelse til livs.
Det er ikke noget nyt, at offentligt og privatansatte strejker i Egypten. Op mod 2 millioner arbejdere har deltaget i tusindvis af strejker for bedre løn og arbejdsforhold siden 2004. Egyptens gamle fagbevægelse ETUF er tæt forbundet med Mubarak og det gamle regime. Formanden for ETUF gik med i pro-Mubarak demonstrationer, og faglige aktivister anklager ledelsen i ETUF for i årevis at have modtaget bestikkelse af virksomhederne og for at have samarbejdet med Mubaraks sikkerhedsstyrker i kampen mod strejkebevægelserne. Center for Trade Union and Workers’ Services (www.ctuws.com ) har støttet strejkebevægelsen og var den 30. januar med til at danne en ny uafhængig landsdækkende faglig organisation i Egypten, der omgående blev anerkendt af den internationale fagbevægelse ITUC (www.ituc-csi.org/egypt-ituc-supports-general-strike ). Kampen om fagforeningsfrihed føres sideløbende med kampen for demokrati. For eksempel gik 24.000 tekstilarbejdere den 16. februar i strejke i byen El Kubra nord for Cairo for at få ret til at melde sig ud af den gamle fagforening og ind i den nye uafhængige fagbevægelse.
Også i Tunesien er et større opgør med UGTT’s ledelse i gang. En Facebook gruppe med 25.000 medlemmer kræver formandens afgang og opfordrer til demonstration ved UGTT’s hovedkvarter, fordi han har arbejdet tæt sammen med den gamle diktator Ben Ali. Samtidig anses UGTT nu for at være den drivende kraft i omvæltningerne i Tunesien.
Opbygning af uafhængig fagbevægelse
Gennem mange års lidelse og afsavn har offentligt og privatansatte i Tunesien og Egypten indset, at det er nødvendigt med uafhængige faglige organisationer, der kan og vil forhandle deres krav. Den skandinaviske fagbevægelse har noget at tilbyde. På grund af de udemokratiske forhold i Nordafrika og Mellemøsten har det ikke været muligt at føre forhandlinger om overenskomster, løn og arbejdsforhold. Den skandinaviske fagbevægelse over 100 års erfaring med netop det. Uddannelse af tillidsfolk, gennemførsel af forhandlinger og udveksling af erfaringer med arbejdsmarkedslovgivning er alt sammen med til at styrke den del af civilsamfundet, som udgøres af de faglige organisationer, der skal klædes på til at kunne være med til at løfte den enorme opgave, det er at skabe vækst og omfordele ressourcerne, så forhåbningerne hos de mange, der har væltet diktatorerne, også kan indfries på sigt.
Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder/General Secretary