Boom af uformelle arbejdere i afrikansk fagbevægelse
Mens 3.000 deltagere i ILO’s årlige arbejdskonference i Geneve netop nu diskuterer, hvordan man flytter flere job fra den uformelle økonomi over på det formelle arbejdsmarked, har fagbevægelser i Afrika fuld fart på netop organisering af uformelle arbejdere.
Småhandlende, daglejere, motorcykeltaxier og mange andre grupper i den uformelle økonomi i Afrika slutter sig nemlig i større og større omfang sammen i faglige organiseringer under de traditionelle hovedorganisationer.
Det viser en analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet i Afrika, som Ulandssekretariatet har udarbejdet på baggrund af de senest opgjorte tal fra 2013.
I de 16 lande, som Ulandssekretariatet samarbejder med syd for Sahara, var over to millioner arbejdere i den uformelle økonomi sidste år medlemmer af en faglig organisation, viser analysen. Og tallet stiger.
Flertallet af disse medlemmer findes i det sydlige Afrika – især i Zimbabwe. Men det er i Vestafrika, arbejderne i stort tal strømmer til fagbevægelserne. Her er antallet af fagforeningsmedlemmer fra den uformelle økonomi ifølge analysen øget med næsten 50 procent på et enkelt år og nåede i 2013 en halv million.
”Det er utroligt vigtigt, at de faglige organisationer i en række af de afrikanske lande er så langt fremme. De har valgt at række hånden ud til det store flertal af arbejdere i den uformelle økonomi og har påtaget sig at være deres stemme,” siger leder af Ulandssekretariatets Afrika-afdeling, Jørgen Assens.
Organiseringen giver arbejderne i den uformelle økonomi bedre muligheder for adgang til social sikring, uddannelse og bedre løn- og arbejdsvilkår. Goder, som ellers ikke findes på det uregulerede arbejdsmarked.
Det gode eksempel
Sierra Leone, et af verdens fattigste lande, er et godt eksempel på den tendens.
Her er for eksempel de småhandlendes organisation, Petty Traders’ Union, blevet optaget i landsorganisationen SLLC, Sierra Leone Labour Congress, som er Ulandssekretariatets samarbejdspartner. Landsorganisationen har skærpet indsatsen for at organisere den uformelle økonomi. Medlemmerne strømmer til, og i dag organiserer SLLC over 30 procent af landets samlede arbejdsstyrke. Et imponerende tal efter afrikanske forhold.
SLLC kæmper indædt for at sikre rettigheder og bedre vilkår for de uformelle arbejdere. De sociale sikringsordninger er blevet reformeret, så de nu kan omfatte folk i den uformelle økonomi. Og landsorganisationen har lagt pres på regeringen for at få den til at gennemføre en landsdækkende sundhedsordning, som lige nu bliver pilottestet i to distrikter.
Styrkelse af fagbevægelsen
Det øgede medlemstal har styrket SLLC og åbnet for en tæt social dialog med regeringen.
I den kommende tid indleder fagbevægelsen og regeringen forhandlinger om nationale strategier og konkret politik, som kan sikre arbejderne i den uformelle økonomi bedre vilkår – lige fra sikring af kvinders rettigheder til støtte til udvikling af små virksomheder og bedre adgang til kreditter.
Ulandssekretariatets Jørgen Assens påpeger, at det faglige tilhørsforhold både på det organisatoriske og på det helt konkrete plan er vigtigt for arbejderne i den uformelle økonomi.
”Det betyder, at de får et talerør. Det er en gruppe, der hidtil har været usynlig, og med fagforeningerne bliver de repræsenteret og dermed anerkendt i samfundet. Det betyder konkret, at man arbejder for at give disse mennesker alt lige fra rent vand og toiletter på markedspladserne til adgang til sundhedsforsikring, pensionsordning og bedre beskyttelse over for offentlige myndigheder,” siger Jørgen Assens.
102 millioner i uformel økonomi
Fagbevægelserne i Ulandssekretariatets 16 partnerlande syd for Sahara har i alt godt syv millioner organiserede medlemmer. De to millioner af dem er fra den uformelle økonomi.
Ulandssekretariatets analyse vurderer, at i alt 102 millioner mennesker arbejder i den uformelle økonomi i de 16 partnerlande syd for Sahara. Det er godt 85 procent af landenes samlede arbejdsstyrke.
Det betyder, at de to millioner organiserede medlemmer fra den uformelle økonomi kun udgør to procent af det uformelle arbejdsmarked. Men samtidig udgør de samlet næsten en tredjedel af fagbevægelsens medlemmer.
I Zimbabwe er antallet af fagligt organiserede fra den uformelle økonomi for eksempel ni gange større end antallet af medlemmer fra de formelle sektorer. I Sierra Leone og Burundi udgør arbejdere fra den uformelle økonomi over halvdelen af det samlede antal fagforeningsmedlemmer.