Afrikanske fagforeninger samarbejder over grænser for bedre vilkår for chauffører
For nylig var Dieudonné Nteziyaremye på besøg i Benin og Niger. Han er formand for 15.000 motorcykel-taxichaufførers faglige organisation i Rwanda, og han har en mission: At fortælle chauffører af motorcykeltaxier – de såkaldte moto-taxier – i de to lande om de fremskridt, som hans organisation har opnået i Rwanda.
”Vi har en drøm om at få forbedret vilkårene for alle disse unge mennesker og deres familier,” siger Dieudonné Nteziyaremye.
Og der er nok at tage fat på. Moto-taxier er et udbredt fænomen i mange afrikanske lande. Det er en billig og efterspurgt transportform i byer, hvor offentlig transport er en mangelvare, og trafikkøerne vokser.
Titusindvis af unge mænd, der ikke kan finde arbejde i den meget lille formelle sektor, tyr ofte til en usikker tilværelse som moto-taxikørere. Alene i Benin anslås op mod 200.000 at ernære sig som chauffører af moto-taxier. Godt 10.000 af dem er organiserede.
Jobbet er imidlertid hårdt. Ofte har chaufførerne hverken kørekort, forsikring eller sikkerhedsudstyr. De kender næppe færdselsreglerne, og de kommer ofte i karambolage med politi eller lokale myndigheder. Dertil kommer, at jobbet er ugleset, og de bliver ofte skældt ud og set ned på.
Tværs over grænser
Fagbevægelsen i en række lande som Rwanda, Benin, Niger og Sierra Leone er allerede i gang med at organisere chaufførerne. Men står det til Dieudonné Nteziyaremye, skal landene fremover også arbejde over grænserne.
”Nu søger vi at styrke samarbejdet mellem fagforeningerne på tværs af afrikanske lande, så vi kan hjælpe og støtte hinanden,” siger han.
Foreløbig er et samarbejde mellem Rwanda, Benin og Niger sat i gang med støtte fra Ulandssekretariatets projekter i Øst- og Vestafrika.
Fagforeningerne hjælper de unge mænd med at få et kørekort, en forsikring, kendskab til færdselsreglerne og sikre, at de har en hjelm både til sig selv og til deres passager. Dermed øges også den offentlige sikkerhed på vejene.
De udstyres med letgenkendelige veste, så folk ved, at de er medlemmer af fagforeningen og har styr på sikkerheden. Endvidere arbejder organisationerne både på at få etableret et samarbejde med politiet og på at øge anerkendelsen af og respekten for taxikørerne.
Hjælp til lån
I Rwanda har fagforeningen etableret et kooperativ, som hjælper de unge med at få adgang til lån. Det gør moto-taxikørerne i stand til selv at købe en motorcykel og tjene en anstændig løn frem for at skulle arbejde for andre på ofte urimelige vilkår.
En del af medlemmernes kontingent går desuden til at betale for sociale sikringsordninger, som de fleste chaufførerne ellers aldrig ville få adgang til. Taxikørerne får også bistand fra fagforeningen, hvis der opstår konflikter, eller de skulle blive involveret i et trafikuheld.
Det er alle disse erfaringer, Dieudonné Nteziyaremye gerne vil dele ud af:
”Der er stadig masser af udfordringer og problemer. Men vi kan se, at der er sket fremskridt de seneste år for mange af vores medlemmer. Deres forhold er bedre, og mange har fået deres egen motorcykel. Nogle har oven i købet kunnet anskaffe en minibus eller en lille lastbil.”
