Både ansatte og arbejdsgivere vinder på organisering i den uformelle økonomi
Varmen er trykkende, affaldsdyngerne hober sig op, og stanken bliver stadigt mere kvælende, som vi nærmer os Agbobloshie Market, et af de største markeder i Ghanas hovedstad Accra. Her skal vi besøge Emilia Aryee, som har et af markedets små gadekøkkener.
Emilia har travlt med at forberede den typiske, ghanesiske ret ’fufu med red-red’ i store, rygende og velduftende gryder, før gæster fra de nærliggende kontorer og virksomheder strømmer til for at spise frokost.
Emilia er en af de mest aktive kvinder i sammenslutningen af smårestauratører på markederne – Chop Bar Keepers’ Association – som blev dannet for godt ti år siden.
I 2011 blev den tilsluttet landsorganisationen Ghana TUC, og det har haft enorm betydning for Emilia og hendes kolleger i forbundet. Blandt andet har de fået undervisning og rådgivning, så de har kunnet udvikle deres små virksomheder. Før havde Emilia Aryee seks ansatte. I dag har hun ti, og deres ansættelsesvilkår er blevet langt bedre.
”Mine ansatte skal behandles med respekt og høflighed,” siger hun stolt.
Velfærdsfond
På TUCs kurser har Emilia nemlig lært om arbejdernes rettigheder og anstændigt arbejde. Og Chop Bar Keepers’ Association har aftalt helt klare regler for de ansattes lønninger og arbejdstider.
I det hele taget har Emilia fået en masse ny viden, fortæller hun:
”Vi lærte at forbedre vores traditionelle retter og sikre hygiejniske forhold. Og vi lærte at lave regnskaber. Det har jeg ikke kunnet i de 20 år, jeg har lavet mad på markedet. Nu kan jeg lave beregninger, og jeg blander ikke længere min privatøkonomi ind i restaurantens.”
Smårestauratørerne har etableret et samarbejde, hvor de støtter og hjælper hinanden. Og de har etableret en velfærdsfond, som Emilia er sekretær for:
”Her samler vi penge ind, så vi kan hjælpe hinanden med børnenes uddannelse, eller når der er et behov for ekstra støtte til for eksempel begravelser.”
Via TUC er Emilia også blevet medlem af det nationale socialsikringsinstitut, så hun sparer op til den dag, hun ikke længere kan arbejde.
Logik at organisere selvstændige
Ghana TUC, som svarer til dansk LO, er de seneste år gået målrettet efter at organisere grupper i den uformelle økonomi. I dag repræsenterer TUC derfor også handlende, små restauratører, portører på markederne, musikere, skuespillere og flere andre grupper. Grupper, som ikke tidligere var organiseret eller anerkendt, og som arbejder under usikre og udsatte forhold – uden rettigheder, sociale sikringsordninger og regulering af nogen lovgivning.
70-75 procent af ghaneserne er beskæftiget i den uformelle økonomi. Og det giver god mening, at en faglig organisation som TUC også organiserer disse små arbejdsgivere og entreprenører, siger Rose Kwei, der er ansvarlig for den uformelle økonomi i TUC. Hvis man kun organiserede de ansatte, ville de ifølge hende straks blive fyret.
”Vi er nødt til at begynde med at organisere de selvstændige og dermed sikre, at de behandler deres ansatte ordentligt. Med tiden vil de små erhvervsdrivende måske gå over i arbejdsgivernes organisationer, og så kan vi koncentrere os om de ansatte,” siger Rose Kwei og tilføjer:
”Men i øjeblikket har arbejdsgiverorganisationerne slet ikke kapacitet til at tage sig af alle de små entreprenører. Hos os finder de en familie, som kæmper for deres rettigheder og bedre vilkår. Det er den eneste måde at få løftet dem ud af fattigdom.”
Vil hæve niveauet
De små restauratører er ved at etablere samarbejdet ’Culinary Heritage’, der skal fremme og forbedre traditionel madlavning i Ghana og samtidig højne de små restauratørers niveau. Det er også håbet at få etableret særlige spiseområder på markederne, som både er mere indbydende for gæsterne og har højere brandsikkerhed og bedre hygiejne.
Idéen om ’Culinary Heritage’ udspringer fra det allianceprogram, Ulandssekretariatet gennemfører i fire vestafrikanske lande i samarbejde med Håndværksrådet og Uddannelsesforbundet.
Projektet kræver dog bedre forhold på Ghanas markeder. Derfor lægger TUC pres på de lokale myndigheder for at forbedre de hygiejniske forhold og inddrage restauratørerne i beslutningsprocesserne, så de får indflydelse på deres egen dagligdag.
”Min drøm er at få en større og mere velordnet restaurant med mange ansatte, hvor jeg kunne lave en masse lækker mad,” siger 50-årige Emilia.
Hun er dog stolt af den udvikling, hun allerede har gennemgået de seneste år – og af sine fem børn og ni børnebørn.
”Alle mine børn har fået en uddannelse og har et arbejde, og det er takket være mit arbejde. Vi kvinder klarer os godt, vi knokler og har altid gjort det,” siger Emilia med et bredt grin.
”Det er os, der trækker læsset og sikrer familiernes fremgang, mens mændene snakker.”