Bedre arbejdsforhold til minearbejderne i den grønne omstilling
Du ved det måske ikke, men smartphonen i din lomme indeholder med al sandsynlighed stoffet tantal, ligesom airbag’en i din bil og mange GPS’er gør det. Stoffet har enestående kvaliteter, som blandt andet er med til at sikre, at din smartphone kan være tynd og let. Tantal er ligesom tin og tungsten afgørende stoffer i den grønne omstilling, og efterspørgslen forventes at stige yderligere år for år, men det er på en kedelig baggrund.
Tantal, tin og tungsten (kendt som de tre T’er) udvindes blandt andet i miner i Rwanda, hvor manglen på ordentlige job – ikke mindst til unge – er tårnhøj. Minedriften kan potentielt være med til at skabe hårdt tiltrængte job, vigtige indtægter og bidrage til den grønne omstilling. Men udfordringer med at sikre ordentlige arbejdsforhold for minearbejderne og samtidig sørge for, at miljø og lokalsamfund ikke lider overlast, tårner sig op.
Med støtte fra EU samarbejder Ulandssekretariatet med Rwandas minearbejderforbund REWU og hovedorganisationen CESTRAR om at forbedre arbejdsforholdene i minerne og sikre, at jagten på mineralerne til den grønne omstilling foregår under større hensyn til miljø og lokalsamfund.
”Minerne i Rwanda nyder godt af, at mineralerne er efterspurgte på eksportmarkedet. Derfor gør regeringen det nemt at drive minerne og sælge de tre T’er. Arbejdsmarkedslovgivningen beskytter arbejderne, men det kniber med at sikre ordentlige arbejdsforhold ude i minerne,” forklarer Africain Biraboneye, der er generalsekretær for fagbevægelsens hovedorganisation i Rwanda, CESTRAR.
Farligt at gå på arbejde
Udfordringerne for de arbejdere, som udvinder mineralerne til den grønne omstilling er talrige. Mange minearbejdere har ingen kontrakter, og får kun løn, når de finder de eftertragtede mineraler. Arbejdet i minerne er farligt og fysisk krævende. Til gengæld er lønnen lav, og arbejderne får ofte ikke udleveret sikkerhedsudstyr, men må selv købe det.
Ulandssekretariatets indsats støtter den lokale fagbevægelses bestræbelser på at organisere minearbejderne, og sikre dem ordentlige arbejdsforhold såsom kontrakter og et sikkert arbejdsmiljø.
”Med projektet går vi efter at fordoble antallet af medlemmer i minearbejderforbundet til over 30.000 medlemmer, og vi har allerede udviklet en sektoroverenskomst, som kommer til at betyde, at langt flere bliver overenskomstdækkede. Vi kæmper især for ansatte hos underleverandører, og for en mindsteløn,” siger Africain Biraboneye.
Skader lokalsamfund og -miljø
I lokalområderne hvor minerne ligger, påvirker udvindingen både lokalsamfund og miljø, og kan bl.a. føre til jordskred og tørke. Via indsatsen vil den lokale fagbevægelse oplyse lokalbefolkningen om deres menneske-, arbejds- og miljørettigheder, og hvordan de kan søge erstatning, når deres rettigheder bliver krænket.
”Når mineområderne vokser, går det ud over vandforsyningen, og det sker, at folk simpelthen bliver tvunget til at flytte, fordi der skal graves efter mineraler. Så vi vil sikre, at lokalbefolkningen kender deres rettigheder og ved, hvordan de f.eks. kan få erstatning,” siger Africain Biraboneye.
Indsatsen er støttet af EU.
