Bushra Al-Salman er første kvinde i toppen af den jordanske fagbevægelse
Første gang Bushra Al-Salman havde forhandlet en overenskomst i hus, var hun stolt af resultatet.
Efter lange forhandlinger havde hun, som repræsentant for det jordanske fødevareforbund, været med til at sikre en højere løn og andre forbedringer til arbejderne hos en stor jordansk yoghurtproducent.
Det var i 2010, hun var i starten af sine 30’ere og nyvalgt medlem af sit fagforbunds hovedbestyrelse.
Nu manglede hun bare at skrive under.
”Jeg havde forhandlet aftalen sammen med vores formand,” fortæller hun: ”Men da jeg skulle til at underskrive den, mente de andre medlemmer af bestyrelsen pludselig ikke, at der skulle andre end formandens navn på.” Hun forklarer, at det indtil da altid havde været både formanden og den anden repræsentant, der skrev under. Men nu, første gang repræsentanten var en kvinde, mente hendes mandlige kolleger altså ikke, at repræsentanten skulle skrive under.
Heldigvis var formanden på hendes side – han havde jo set, hvor hårdt hun havde arbejdet for resultatet – og hun endte med at sætte sin underskrift ved siden af hans. Som den første kvinde nogensinde.
En milepæl for kvinder i Jordan
I dag kalder Bushra Al-Salman underskriften sin første sejr som kvinde i den jordanske fagbevægelse.
For nylig nåede hun så en ny milepæl – personligt, for kvinder i Jordan og for den jordanske fagbevægelse: Hun blev valgt som forkvinde for det jordanske fødevareforbund. En post, hun end ikke var i betragtning til for bare et år siden.
”I Jordan er det ikke kulturelt accepteret at have en kvinde i en ledende stilling. Jeg fik kommentarer om, at det ville være dårligt for fagforbundets resultater, hvis de fik en kvindelig leder,” fortæller hun.
”Selv fra mine egne kolleger i bestyrelsen fik jeg at vide, at jeg kunne lede en kvindekomité eller sådan noget, men ikke forbundet. Men mine ambitioner var større end det,” siger hun.
På det tidspunkt havde hun siddet i bestyrelsen i knap ti år, og før det var hun først supervisor og siden tillidsrepræsentant i en større virksomhed.
”Jeg følte virkelig, at jeg havde udviklet mig professionelt. Jeg forhandlede rigtig mange overenskomster, mæglede i konflikter mellem arbejdere og arbejdsgivere og deltog i flere af Ulandssekretariatets faglige kurser, som jeg virkelig lærte meget af.”
”Det var her, jeg fandt ud af, at jeg havde ambitioner om at blive leder,” siger hun.
Hun vidste godt, at det ikke ville blive let, for hun kender den jordanske kultur, men hun ville gerne bevise, at det faktisk var muligt. Selv mener hun, at det var hendes hårde arbejde og især en stor indsats under coronakrisen, der alligevel overbeviste hendes kolleger om at pege på hende som kandidat til formandsposten.
”Det var altid mig, medlemmerne spurgte efter og bad om hjælp, og der tror jeg, det gik op for mine kolleger, at jeg var bedst kvalificeret til at lede organisationen. Efter al den modstand fik jeg endelig deres opbakning. Før plejede de at bede mig om at løse de svære opgaver, mens de selv tog æren for det. Nu er det mit navn, der står på.”
Passion for at hjælpe andre
Spørger man Bushra Al-Salman, hvad hendes største bedrift i de tyve år, der er gået, siden hun første gang blev valgt til fødevareforbundets bestyrelse, til i dag, hvor hun selv er forkvinde, er det dog ikke hendes egen karriere, hun fremhæver.
Derimod er det de tusindvis af mennesker, hun har hjulpet gennem adskillige overenskomster med Jordans fødevarefabrikker.
”Min passion er at hjælpe mennesker. Det gør mig virkelig tilfreds, når jeg kan sikre en bedre løn og nogle bedre vilkår for andre mennesker,” siger hun og nævner to overenskomstaftaler, hun er særligt stolt af.
Én med Nestlé, som hun forhandlede på plads sidste år, og en med virksomheden Miyahuna, som hun har forhandlet i år.
”Begge steder er det lykkedes os af skrive ILO’s konvention C190, som garanterer retten til et arbejdsliv fri for vold og chikane, ind i overenskomsten,” fortæller hun.
ILO, den internationale arbejdsorganisation, vedtog konvention C190 i 2019 for at forhindre vold og chikane, herunder seksuel chikane, på arbejdspladser. Kun få lande har ratificeret konventionen, og Jordan er ikke et af dem. Men vold og chikane finder sted på mange arbejdspladser i Jordan, og der er brug for handling for at gøre noget ved det, lyder det fra Bushra Al-Salman. Derfor tog hun og fagforeningen sagen i egen hånd.
”Når politikerne ikke vil gøre det, tænkte vi, at vi kunne tage værdierne fra konvention C190 og skrive dem ind i overenskomsterne. På den måde kommer de til at gælde på de enkelte virksomheder,” forklarer hun.
(I videoen fortæller Bushra Al-Salman om sit arbejde med at skrive C190 ind i overenskomsterne. Artiklen fortsætter under videoen).
Taler unge kvinders sag
Helt nemt har det dog ikke været at få de to virksomheder til at adressere vold og chikane i deres egen overenskomst.
”Ordene vold og seksuel chikane er tabuer i Jordan. Ved at sige dem højt har vi brudt alle de barrierer, der omkranser dem. Vi har sagt ”det her findes, det er ikke okay, og vi står klar til at hjælpe dem, der udsættes for det,” forklarer Bushra Al-Salman.
”I starten blev virksomhederne nærmest fornærmede,” fortæller hun. ”De opfattede vores krav som en anklage mod dem. Men da de opdagede, hvor mange eksempler på seksuel chikane, der faktisk havde fundet sted på deres arbejdsplads, var det lettere at tale med dem og finde en fælles måde at bekæmpe det på,” siger hun.
Adspurgt hvordan en konvention i en overenskomst skal forhindre vold og chikane på arbejdspladsen, svarer hun:
”Kvinder i Jordan er bange for at tale om vold og chikane, og hvis de bliver udsat for noget, tør de sjældent anmelde det. Det er skamfuldt for dem. Ved at skrive deres ret til et arbejdsmiljø fri for vold og chikane ind i overenskomsten ved de, at de ikke skal skamme sig,” siger hun og fortsætter:
”Det er et virkelig vigtigt signal at sende, især til unge kvinder, der måske er nye på arbejdspladsen og er bange for at sige det til nogen, hvis de oplever noget. Men også til deres kolleger og arbejdsgiverne. Det er en advarsel til alle, der kunne finde på at røre en kvindelig kollega eller på anden måde overtræde hendes grænser. Med C190 i overenskomsterne har vi gjort det klart for alle, at vold og chikane ikke er accepteret på vores arbejdspladser,” siger hun.
Vigtigt med kvinder i ledelsen
Bushras Al-Salmans fokus på at forebygge vold og chikane er ifølge hende selv et eksempel på, at det er vigtigt at have kvinder i ledelsen, både i fagbevægelsen og i virksomhederne men også generelt i samfundet.
Selv sørger hun altid for at få så mange kvinder som muligt til at deltage i fagforbundets kurser. Hvis kvinderne ikke selv kan deltage, inviterer hun som minimum deres nærmeste kvindelige leder med.
”Mænd ser ikke nødvendigvis de udfordringer, kvinder oplever på arbejdsmarkedet. Med seksuel chikane som vi taler om her, men også med børnepasning, barsel osv. Og selv hvis de ser det, er det ikke sikkert, de gør noget ved det. Som kvinder er vi nødt til at tale vores egen sag for at ændre vilkårene, ” siger hun.
Hun håber, at hun med sin nye position som forkvinde kan opmuntre flere kvinder til at blive aktive i fagbevægelsen eller stræbe efter lederstillinger andre steder i samfundet.
”Både mænd og kvinder er en del af arbejdsmarkedet, så selvfølgelig skal både mænd og kvinder også være repræsenteret i ledelserne,” siger hun.
Filmen med Bushra Al-Salman er produceret af Jumana Saadeh for Ulandssekretariatet.