Dansk Metal besøger kolleger i Honduras
”De har godt fat i det faglige, og organisationerne kan med de medlemmer, de har, rent faktisk gøre en forskel. Det er imponerende med de få midler, de har.”
Sådan siger Dansk Metals formand Claus Jensen efter et besøg i Honduras i efteråret.
Ud over de store sociale forskelle var det nemlig især de faglige organisationers bevidsthed om at rekruttere medlemmer, der gjorde indtryk på Metal-formanden.
Claus Jensen holdt blandt andet møder med Ulandssekretariatets samarbejdspartner, hovedorganisationen CUTH. Han og den øvrige delegation besøgte også organisationens nye uddannelsescenter, som Dansk Metal har støttet, en virksomhed i metalindustrien og en fagforening.
Besøg på arbejdspladsen
Ulandssekretariatets partner havde valgt den søsterorganisation, som Dansk Metal besøgte – nemlig på virksomheden INMSA ARGO, som har den stærkeste, lokale fagforening med indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsforhold.
INMSA ARGO er en montagevirksomhed i landets største industriområde ved storbyen San Pedro Sula. Her produceres sukkermøller og ståltanke, ligesom virksomheden er underentreprenør i større projekter som byggeri af tekstilfabrikker og fængsler.
Først mødtes Metal med fagforeningen, dernæst med arbejdsgiveren og fik til sidst en tur rundt på arbejdspladsen.
Dialog med arbejdsgiverne
De omkring 100 ansatte på INMSA ARGO har en kollektiv overenskomst, og de fleste er organiserede. Fagforeningen SITIAMA har eksisteret siden begyndelsen af 1970’erne, næsten lige så længe som virksomheden.
Formanden Napoleon Vallecillo fortæller, at organiseringsgraden er forsvindende lille i metalindustrien. SITIAMA dækker en håndfuld virksomhedsfagforeninger, men det anslås, at der skal tages fat på omkring 150 virksomheder for at få organiseret industrien.
I samarbejde med ledelsen på virksomhederne har SITIAMA dog hidtil prioriteret det nære: At forbedre arbejdsmiljø, teknisk uddannelse og efteruddannelse.
Formand Napoleon Vallecillo fortæller, at fagforeningen har en god dialog med arbejdsgiveren, som ikke frygter faglig organisering, men tværtimod ser det som en fordel at have ordnede forhold og dialog med de ansatte.
Det er også en arbejdsplads, hvor sikkerhed er prioriteret højt, der er styr på arbejdstiderne, relativt fine kantineforhold – og det er accepteret at gå på toilettet i arbejdstiden.
Den slags arbejdspladser er der ikke mange af i Honduras. Kun en tredjedel af arbejdsstyrken arbejder i den formelle, regulerede økonomi, og få procent er dækket af en kollektiv overenskomst. Honduras et af de lande i verden, hvor der ifølge ILO er flest overtrædelser af faglige rettigheder.
Claus Jensen er dog ikke imponeret over sikkerheden på virksomheden:
”I forhold til samarbejde er det et mønstersted. Men teknologisk og i forhold til sikkerheden og arbejdsmiljøet var det meget ringe. Jeg tror ikke, vi har haft den type arbejdspladser i Danmark siden 50‘erne,” fortæller han.
Politiske mord
Claus Jensen fik indtryk af et land, hvor fagligt aktive bliver voldsomt bekæmpet af et konservativt og liberalt politisk system. Han mener, at fagbevægelsen må læne sig op ad venstrefløjspartierne for at have nogen, der taler deres sag i det politiske system.
”De er slet ikke stærke nok alene i forhold til arbejdsgiverne. De er nødt til at have politisk bevågenhed. For de konservative politikere fjerner det, de kæmper sig til, efterhånden som de får det,” siger Claus Jensen.
Ikke mindst forfølgelse af faglige ledere og deres familier har gjort et stort indtryk.
”To af de fem fagforeningsledere, vi talte med, havde mistet en søn på grund af politiske aktiviteter. En tredje har fået sit hjem brændt ned få uger før, vi kom. De er virkelig modige, dem, der laver fagligt arbejde,” siger Metal-formanden.
Besøget har bekræftet Claus Jensen i, at antallet af medlemmer er afgørende for den faglige styrke.
”I Honduras skal de sørge for at få nogle flere medlemmer. Og det er også svaret herhjemme. For at kunne bevare den samfundstype, vi kender, skal vi sørge for, at organisationsprocenten forbliver høj. Det har jeg kunnet tage med mig hjem,” understreger Claus Jensen.