Danske SOSUer uddanner kolleger
”De er fandme dygtige. Virkeligt gode til at læse op på nyt stof og så sætte det i deres egen kontekst”. Marianne Dithmer roser kursisterne fra Ghana i høje skyer for deres evner til at lave undervisningsmateriale i ældrepleje og få det ud over rampen.
Marianne Dithmer er underviser på SOSU-Centeret i Herlev, og sammen med Annie Philipsen (international koordinator samme sted) var hun i efteråret 2017 to gange i Ghana for at hjælpe til med at lave et undervisningsforløb for ghanesiske SOSUer. Projektet er støttet af FOA i samarbejde med Ulandssekretariatet og sundhedsarbejdernes forbund HSWU (Health Service Workers Union).
Ideen var at lave et ”træning for trænere”-forløb, altså et program, som undervisere i ældrepleje kan bruge overfor SOSUerne. I første omgang var der otte undervisere med på holdet, så blev der lavet et pilotprojekt, og foreløbig er 80 SOSUer blevet undervist fire forskellige steder i Ghana. De otte i kernegruppen blev rekrutteret gennem fagforeningen og startede med en workshop i august.
Udviklede selv kurset
”Vi udviklede 12 emner og en læseplan. Der er seks grundemner for den raske ældre, fx fysisk aktivitet, personlig hygiejne og kommunikation. Og så er der seks sygdomsemner som førstehjælp, diabetes, demens og hjerte-kar-sygdomme, som der er rigtig mange af i Ghana,” fortæller Marianne Dithmer.
Emnerne blev altså udviklet af ghaneserne til ghanesiske forhold, og danskerne bidrog med viden om at opbygge træningsforløb. Deltagerne, som jo altså selv skal undervise, var ikke nødvendigvis SOSUer, men har været i sundhedssystemet i mange år og har en særlig interesse i området.
”Nogle af dem havde med kommunikation at gøre, så kastede de sig over det. Andre tager sig af ældre gennem deres kirke. De havde så interesse i hygiejne og fysisk aktivitet. En var bioanalytiker – han læste op på anatomi,” siger Marianne Dithmer, der var imponeret over kursisternes evne til at sætte sig ind i nyt stof og udvikle materialet.
Stort behov
Marianne Dithmer og Annie Philipsen drog ud i felten for at se, hvordan ældreplejen fungerer. Det er meget begrænset, hvad det offentlige tilbyder af services, så det er ofte frivillige, som udfører en slags basal ældrepleje.
”Vi besøgte to ældre damer, hvor den ene havde Parkinson og den anden havde haft en blodprop. De boede i et enkelt mørkt værelse på 12 kvadratmeter. De frivillige havde fundet senge, lidt sengetøj, en lampe, gangstativ og en vifte i loftet til dem. Viften var de især glade for, for den holdt myggene væk,” fortæller Marianne Dithmer.
De frivillige kommer måske et par gange om ugen og tager sig af de ældre. Desuden får de lidt mad af naboerne. I Ghana har det traditionelt været familiemedlemmer i storfamilier, som har taget sig af de ældre. Men i takt med at der bliver flere og flere ældre – fordi folk lever længere – og mange rejser til andre byer eller til udlandet, er det opstået et behov for et offentligt system.
Samtidig kommer der flere og flere unge til på grund af befolkningstilvæksten. Marianne Dithmer siger:
”Det er stadig sådan et langt stykke ad vejen, at familien passer de ældre. Men der sker det, at dem der ikke har job, ender med at passe deres pårørende. Det er noget rod, for så får de jo aldrig arbejde. Så det gælder om at få plejen – den primære sektor – formaliseret. For eksempel findes der sundhedsarbejdere i lokalsamfundene. Her kunne man organisere nogle udgående grupper af hjemmeplejere”
Marianne Dithmer mener, at ghaneserne kunne have glæde af at komme på praktik-ophold i Danmark og få inspiration fra den måde, ældreplejen er organiseret på.
