Danskere på job i MENA: Grin, smil – og fandme hårdt
”Jeg synes da ikke det lugter så meget,” lyder René Neuf Jørgensens første kommentar, da han nærmer sig lossepladsen, et 40 meter højt bjerg af skrald i udkanten af Tunesiens hovedstad Tunis. Men der går ikke længe, før hans eller positive indstilling ændrer sig:
”Det er eddermame klamt, mand”, konstaterer den ellers erfarne skraldemand fra Vejle.
”Det er fandeme hårdt”, pruster han senere, da han bliver sat til at løfte skraldespande.
Hjemme i Vejle er han vant til at kunne trykke på en knap, så hejses skraldespanden automatisk op og tømmes. I Tunesien foregår det arbejde manuelt.
Det samme gør affaldssorteringen, som varetages af folk, der både bor og arbejder på lossepladsen. Noget, som den danske skraldemand også oplevede.
”Selvom jeg var forberedt på det, så blev jeg stadig overrasket. Over at mennesker kan bo og leve i det der. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, at der er nogen, der skal leve sådan,” siger han i programserien ”Gæstearbejderne – på job i et U-land”, som vises på TV Syd søndage kl. 19.30 med start d. 10. april. TV-serien er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og produceret af Svada Film.
Fire danskere prøver faget af
I serien, der løber over fem afsnit, får René Neuf Jørgensen følge af pædagogen Rikkie Bilager, som prøver sit fag af i en tunesisk børnehave. Og bageren Cecilie Rasmussen og elektrikeren Sune Sommer Hansen rejser til Jordan for på tilsvarende vis at arbejde med brød og el. De fire danskere indgår på lige fod med deres lokale kolleger i en hel uge.
”Jeg var nysgerrig på, hvordan hverdagen i en tunesisk børnehave ser ud, og på, hvordan jeg kunne bidrage med min pædagogik og tilgang til børnene,” forklarer Rikkie Bilager selv om, hvorfor hun rejste afsted.
Grin og smil fik hun brug for, for uden et fælles sprog var kropssprog og mimik den bedste måde, hun kunne kommunikere med de lokale børn og kolleger på.
Og hvordan er det så egentlig at arbejde langt fra danske forhold og arbejdskultur?
Skruemaskine og jordansk kagebord
Anderledes, lyder det korte svar fra både Rikkie Bilager og Sune Sommer Hansen. Men de blev også begge overraskede over, hvor meget de havde tilfælles med deres kolleger på trods af den lange afstand. Og over, hvor gæstfrie folk var var. Det kan især Sune Sommer Hansen skrive under på.
”Jeg blev jo simpelthen inviteret på mad og kaffe og kage hele tiden. Jeg kunne næsten ikke komme til at arbejde, fordi de behandlede mig så godt.”
”Måske var de også lidt i tvivl om, hvad sådan en dansker som mig kunne,” griner han og tilføjer, at han nok også ville være lidt tilbageholdende ved at lade en fremmed udføre sine arbejdsopgaver.
”Men da jeg endelig fik en skruemaskine stukket i hånden og kom i gang, kunne de se, at den var god nok – jeg var elektriker ligesom dem. Der begyndte vi ligesom at tale samme sprog.”
12 timers arbejdsdag på gaden
Det oplevede Cecilie Rasmussen også. Med en titel som Danmarks bedste bagerlærling i bagagen ved hun, hvordan der skal dufte i bageriet. Også selvom det ligger langt fra de danske håndværkstraditioner, hun kender bedst. Hun oplevede også de barske sider af arbejdsmarkedet i Jordan. Blandt andet en fladbrødsbager, der bager sine brød i en ovn på fortovet. Og som arbejder 12 timer om dagen.
”Han blev betalt pr. brød han bagte, så det gik virkelig hurtigt,” fortæller hun i programmet, hvor man også ser hende prøve af gøre den dygtige bager kunsten efter – med blandet succes.
”Folk var meget imødekommende og hjælpsomme,” fortæller hun også om sit møde med de jordanske kollegaer – og jordanerne generelt, som hun dog også kunne se, havde lidt anderledes arbejds- og levevilkår, end hun selv er vant til.
”Vi har det godt i Danmark,” konstaterer hun.
