Ebola rammer Sierra Leone dobbelt hårdt
Ebola har allerede trukket spor gennem Sierra Leones provinser. Og i dag er over 100 mennesker smittede i den tætbefolkede og fattige hovedstad Freetown, hvor elendige leveforhold gør det endnu sværere at begrænse udbruddet.
På landsplan er over 1.200 mennesker smittet, og dødstallet nærmer sig 500.
Antallet af smittede og døde er i sig selv en katastrofe. Men bagved truer endnu en katastrofe, der kan få fatale følger for landets udvikling.
Ulandssekretariatet har i årevis haft et tæt samarbejde med landsorganisationen SLLC – Sierra Leone Labour Congress – og støttet deres arbejde med at organisere arbejderne, sikre rettigheder og bedre vilkår.
Optimisme i foråret
Da Ulandssekretariatet i maj i år besøgte SLLC, oplevede vi en optimisme i forhold til den økonomiske udvikling i landet.
Selv om Sierra Leone stadig er et af verdens fattigste lande, hvor halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, så har landet oplevet en støt demokratisk og økonomisk udvikling, siden borgerkrigen sluttede i 2002.
Fremgangen i landet var tydelig. Infrastrukturen var ved at blive genopbygget, investorer strømmede til, kontrollen med minedriften styrket, hoteller og restaurationer blomstrede, og turisterne var på vej tilbage. Oveni har man muligvis fundet olieforekomster i havet.
Sierra Leones fagbevægelse, som i dag repræsenterer godt 600.000 arbejdere ud af en samlet befolkning på seks millioner, havde fået en god dialog med regeringen. Det har blandt andet resulteret i en forhøjelse af minimumslønnen fra 30 til 120 dollar om måneden. Og efter stærkt pres fra fagbevægelsen havde regeringen sat et pilotforsøg i gang, som skulle sikre en sundhedsordning for hele befolkningen. Der skulle investeres i nye klinikker og uddannes læger og sygeplejersker.
Udviklingen sat tilbage
Men så kom ebola-epidemien. Og på få måneder er den økonomiske udvikling og optimismen ved at blive sat over styr.
Hele landsbyer er sat i karantæne og familier splittet i et forsøg på at inddæmme sygdommen. Der er ingen trafik mellem regionerne, møder er forbudt, og forlystelsessteder lukket. Samtidig stiger priserne eksplosivt.
Og konsekvenserne rækker endnu videre. Grænserne er lukket, flyruter indstillet, investorer og turister holder sig langt væk. Hele sundhedssystemet er ved at kollapse. I forvejen råder Sierra Leone over alt for få læger, sygeplejersker, sundhedsarbejdere og klinikker til at klare de enorme udfordringer.
Arbejdere mister livsgrundlag
Fagbevægelsens medlemmer er ramt på alle fronter. Chauffører må kun køre i begrænsede tidsrum. De hundredtusinder af handlende på gader og markeder oplever enorme tab. Det samme gælder de tusindvis af fiskere, som ikke kan afsætte deres varer. Op mod 45 procent af de ansatte på hoteller og restaurationer er blevet fyret.
Hårdest ramt er dog sundhedspersonalet. Godt 50 sundhedsarbejdere er indtil videre døde som følge af manglende oplysning og utilstrækkeligt sikkerhedsudstyr. Sundhedsarbejderne udsættes for forfølgelse og chikane, fordi folk frygter, at de bærer smitten. Fordomme, myter, mistillid og frygt gør det svært at bekæmpe spredningen af ebola og få de smittede til at melde sig.
Sierra Leone var allerede inden ebolaepidemien et skrøbeligt land.
I dag er Sierra Leone også et isoleret land, der i den grad har behov for solidaritet og opbakning.
