Effektivt våben mod udskamning af migrantkvinder
Som så mange andre hjemme i landsbyen i Bangladesh plejede 18-årige Ruksana at holde sig på afstand af hjemvendte kvindelige migrantarbejdere. Selv om hun ikke direkte pegede fingre ad nogen, indrømmer hun, at hun anså ’kvindelige migranter som nogen med en tvivlsom karakter, der tjente penge gennem ’beskidt arbejde’ i udlandet.’
Sumi, der også er 18 år, havde det lige sådan, og derfor undgik hun sin svigermor Hiron – selv om de to kvinder boede i det samme hus – fordi hun havde arbejdet fire år i Kuwait.
”Jeg blev påvirket af naboernes snak om, at hun havde givet efter for sine arbejdsgiveres krav om seksuelle ydelser,” siger Sumi.
Lette ofre
Det negative syn på kvindelige migranter er vidt udbredt i Bangladesh. Samfundet er mandsdomineret, og kvinder, som forlader familien og de vante rammer, er lette ofre for rygter og løgne om løsagtighed og prostitution.
Virkeligheden er en ganske anden. Bangladesh er blandt verdens fattigste lande, og alene de seneste fem år er over en halv million kvinder emigreret for at tjene penge til deres familier. Typisk ved at arbejde i tekstilindustrien eller som stuepiger i lande i Mellemøsten.
Rettigheder har kvinderne ingen af, og ofte lever de under kummerlige vilkår hos deres arbejdsgivere. Lange arbejdsdage uden pauser til en lav, eller ingen, løn samt overgreb er ofte en del af hverdagen.
Op mod halvdelen mishandles
Det viser en ny undersøgelse fra Ulandssekretariatets partner BILS (Bangladesh Institute for Labour Studies) blandt hjemvendte migrantkvinder. Op mod halvdelen af dem var ofre for vold eller voldtægt i løbet af deres ophold i udlandet. 52 procent blev tvunget til at arbejde uden løn. 61 procent fik ikke nok at spise og drikke, og hver tredje blev frataget pas og andre papirer af arbejdsgiveren.
Men i stedet for at få hjælp og omsorg bliver kvinderne isoleret og ugleset efter hjemkomsten. Ifølge BILS-rapporten mødes 6 ud af 10 af en truende og fjendtlig holdning fra lokalsamfundet, mens over 60 pct. er arbejdsløse og sidder i gæld. Endvidere føler knap halvdelen sig udstødt.
Den triste situation arbejder Ulandssekretariatet i samarbejde med BILS og ICMPD (International Centre for Migration Policy Development) på at ændre. Det sker gennem ’gårdspladsmøder’ – en slags forsamlingshus under åben himmel – i landsbyer og lokalsamfund. Her hører deltagerne om hjemvendte kvinders historier i udlandet. Desuden fortæller BILS-ansatte om kvinders grunde til at migrere for at ændre opfattelsen af dem og hindre deres udstødelse.
Ændret holdning
Netop ved at deltage i et ’gårdspladsmøde’ for nylig sammen med andre kvinder kom Sumi og Ruksana til at se anderledes på migrantkvinder.
”Mødet vendte op og ned på min holdning,” siger Ruksana og suppleres af Sumi.
”Det gik op for mig, at der ikke er nogen grund til at være mistænksom over for kvindelige migranter,” siger hun.
Sumi tilføjer, at hun lærte meget om samfundsbetingede fordomme på mødet. Og hvor hun før tog afstand fra hjemvendte migrantkvinder, ser hun nu med sympati på dem. Ikke mindst fordi hun nu ved, at de tog initiativ og på egen hånd rejste ud for at rette op på en ofte håbløs økonomi derhjemme – og samtidig bidrager til udviklingen af Bangladesh. 6,6 procent af landets BNP udgøres af migranters overførsler fra udlandet.
Til kamp mod fordomme
Med sin nye viden er Sumi klar til at kæmpe mod de mange fordomme, der florerer om migrantkvinder. Samtidig håber hun at kunne deltage i flere ’gårdspladsmøder’ for at få mere indsigt i deres situation. Ruksana har det lige sådan:
”Hvis der kunne holdes flere ’gårdspladsmøder’ for at øge landsbyboeres viden om kvindelige migranter, ville det uden tvivl kunne ændre folks tankegang.”
I sin landsby er hun i fuld gang med at tale migrantkvindernes sag over for slægtninge og naboer for at få dem til at støtte de hjemvendte kvinder i stedet for at diskriminere dem.
”Hvis jeg ikke havde deltaget i ’gårdspladsmødet’, ville jeg – som så mange andre – fortsat have set ned på de hjemvendte kvinder. Det skaber en negativ opfattelse af kvinders migration i offentligheden. Nu kan jeg se, at man skal hjælpe mennesker, der har været udsat for mishandling,” siger Ruksana.
Projektet “Social Reintegration of the Returnee Female Migrant Workers in Bangladesh” udføres af Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS) og Ulandssekretariatet med støtte fra International Centre for Migration Policy Development (ICMPD). Projektet er finansieret af EU.
