Egyptisk fagbevægelse erklærer 1. maj hele måneden
Da tusindvis af egyptere i sidste uge gik på gaden, var det tredje gang, de markerede arbejdernes internationale kampdag, siden råbet om frihed og social retfærdighed bølgede over landet i 2011.
Det var også tredje gang, egypterne fejrede 1. maj i erkendelse af, at revolutionen endnu ikke har ført til mærkbare forbedringer af arbejdernes rettigheder.
Tværtimod er arbejdsløsheden steget de seneste godt to år, økonomien blevet ringere, virksomheder lukket. Og ikke mindst kæmper de egyptiske arbejdere altså stadig for at få fjernet den forhadte fagforeningslov, der siden 1976 har frataget egypterne retten til at danne frie fagforeninger.
Derfor var organisationsfrihed igen – sammen med mindsteløn og en indsats mod den omfattende arbejdsløshed – øverst på listen over demonstranternes krav.
Protesterne vokser
Demonstrationerne på dette års 1. maj står langt fra alene. Antallet og omfanget af protester, demonstrationer og arbejdskampe er eksploderet, siden Egyptens nuværende præsident Mohamed Morsi kom til magten i 2012.
Under hans regeringsledelse er antallet af protester mere end fordoblet fra knap 200 om måneden til over 450. Flere end 2.400 protester fandt sted alene i første kvartal af 2013, viser en ny rapport fra Egyptian Centre for Economic and Social Rights.
Og ifølge Fatma Ramadan, medlem af styrelsen i den uafhængige faglige sammenslutning EFITU – Egyptian Federation of Independent Trade Unions – er protesterne slet ikke forbi:
”Vi vil fortsætte vore markeringer af arbejdernes internationale kampdag over hele landet måneden ud. Vi vil kæmpe, indtil loven om frihed til at organisere sig er udstedt.”
En skov af nye organisationer
Selv om fagforeningsloven, den såkaldte lov nummer 35, forbyder egypterne at danne frie fagforeninger, har et hav af slagsen set dagens lys siden revolutionen.
Allerede under revolutionen i 2011 blev EFITU, som er Ulandssekretariatets samarbejdspartner, stiftet som alternativ til den statsligt kontrollerede fagbevægelse ETUF. I 2012 holdt EFITU stiftende kongres, og i sidste måned fulgte en anden uafhængig faglig sammenslutning så trop, nemlig EDLC, Egyptian Democratic Labour Congress.
Og over 1.200 uafhængige fagforeninger er skudt op i Egypten de seneste godt to år.
Myndighederne tolerer de nye, frie organisationer. Men de har stadig ingen juridisk legitimitet, og de har heller ikke lov til at opkræve kontingenter. Deres arbejde bliver også vanskeliggjort af, at mange egyptiske arbejdere er tvungne medlemmer af den statslige fagbevægelse ETUF, som de også skal betale kontingent til.
Ny lov i syltekrukken
Derfor er det afgørende for de frie fagforeninger at komme af med den gamle fagforeningslov.
Loven har da også været på dagsordenen siden revolutionen. Allerede i 2011 blev et nyt forslag fremlagt, som er blevet revideret og lagt på hylden igen af skiftende regeringsledere.
Siden har præsident Mohamed Morsi så udstedt et tillæg, dekret nummer 97, til den gamle lov, som forsøger at genskabe regeringens kontrol over fagforeningerne.
Den manøvre møder skarp kritik hos Mohamed Abdeen, leder af EFITU’s retsudvalg:
”I stedet for at udstede en ny lov, udsteder præsident Morsi dekret nummer 97, som giver arbejdsministeren ret til at erstatte alle ETUF-medlemmer over 60 år.”
I praksis betyder dekretet, at præsidenten kan udpege sine egne folk fra Det Muslimske Broderskab til lederposterne i ETUF og dermed bevare kontrollen over organisationen.
ILO på banen
FN’s arbejdsorganisation ILO har bedt arbejdsminister Khaled El Azhari redegøre for, hvorfor en lov om organisationsfrihed stadig ikke er vedtaget i Egypten.
I sidste måned satte arbejdsministeren så gang i en række møder med repræsentanter for EFITU, EDLC og ETUF for at diskutere lov nummer 35. Indtil videre er otte møder gennemført.
Ifølge Mohamed Abdeen har EFITU deltaget i møderne, fordi ”vi tror på social dialog”. Men han er skeptisk over for regeringens motiver for møderne.
”Vi mener, at initiativet til disse møder kun blev taget, for at regeringen kan vise ILO, at den gør noget.”
Og han tilføjer:
”Regeringen ved, at vi har klaget til ILO, og at vi har bestredet dens løgne.”