En hård nød at knække
Varmen er trykkende, selvom klokken kun er 10 om formiddagen. For at komme ind på cashew-fabrikken skal man gennem en stor, blå jerndør. Et par hunde glammer i udstrakte jernkæder og viser gebis. Indenfor porten er der en stor cementbelagt gårdsplads på størrelse med to håndboldbaner. De helt åbne produktionshaller er i ét plan og placeret rundt om denne plads, og medarbejderne må håbe på en brise for at tage toppen af varmen.
En giftig lille satan
Første stop er der, hvor cashewnøddernes første skal fjernes manuelt. Nødden (som mere korrekt er et frø) har hele to skaller. Mellem de to skaller findes der en skalolie, som er nøddens naturlige forsvarsværn. Og det er effektivt og modbydeligt. Olien indeholder to stærkt ætsende og blæredannende væsker*.
For at beskytte sig er alle medarbejdere fra arbejdsgiverens side blevet udstyret med ét eneste værnemiddel – plastikhandsker. Langærmede trøjer, forklæder, stofmasker og fodtøj må de ansatte selv sørge for. Men uheldet er ude med jævne mellemrum, som Dung Mai fortæller:
”Handskerne går af og til i stykker, uden man bemærker det, og først når den ætsende svie kan mærkes på den bare hud, må vi skynde os hen og få det skyllet af”.
De ætsende brandsår og blæredannelserne giver mange arbejdere i cashew-industrien permanente skader på hænder og arme. De mest uheldige får den ætsende væske i ansigtet og øjne, hvis saften sprøjter fra de friske nødder.
Ensidigt gentaget arbejde og elendige arbejdsstillinger
Ved nogle borde sorteres nødderne. Bordene er i fast højde, og arbejderne sidder på forhåndenværende plastikskamler og stole. Hænder arbejder tjept, ryggene er bøjede det meste af dagen (se video). En 8-10 timers arbejdsdag kan ifølge en anden af arbejderne, An Giang, mærkes i hele kroppen:
”Jeg kan have svært ved at rette min ryg ordentlig ud ved fyraften, og mine fingre og håndled gør ondt,” siger hun.
Børn på 9 år i fabrikshallen
Det minutiøse fingerarbejde med at rense nødderne for de sidste urenheder og mørke pletter, inden de kvalitetssorteres, udføres af børn. To piger på henholdsvis 9 år og 11 år fortæller, at de hjælper deres forældre, som selv sidder ved sorterebordene i fabrikshallen (se video). Pigerne arbejder efter skoletid og alle dage i deres ferie, hvis der er arbejde at få. Børnenes bidrag er en væsentlig indtægtskilde for deres fattige families overlevelse.
I medgang og modgang
Det er de fattige, som må arbejde under dårlige arbejdsvilkår og med børn som hjælpere. Selv om økonomien buldrer derudaf, og mange vietnamesere oplever en reel velfærdsstigning i disse år, er fordelingen af den nye velstand skævt fordelt. Og dem, som ikke mærker meget til den forbedrede økonomi må bide tænderne sammen og kæmpe videre, som vietnameserne har for vane og har gjort så mange gange før. De er eksperter i at vende modgang til medgang.
Fakta:
Vietnams cashew-industri kom for alvor i mediernes søgelys i 2011, hvor TIME Magazine skrev om systematisk og umenneskelig anvendelse af indsatte stofmisbrugeres arbejdskraft i de arbejdslejre, hvor de afsonede deres straffe. Avisen kaldte det ”blood cashews” med en utvetydig hentydning til Vestafrikas”blood diamonds” (bloddiamanter).
Sidenhen er både eksporten og den hjemlige produktion kun gået én vej – opad. Eksporten rundede 300.000 tons i 2016, som blev nyt rekordår. Industrien rummer en lang række mindre og mellemstore virksomheder.
* De to stærkt ætsende og blæredannende væsker er henholdsvis cardol (et urushiol) og en anacardisk syre.
