Fagbevægelsen i Paraguay kæmper for bedre forhold for hushjælpere
Hushjælperne – eller tjenestepigerne – i det lille sydamerikanske land Paraguay deler skæbne med millioner af hushjælpere verden over: De har lange arbejdsdage til en ussel løn. De har sjældent fri. Har ingen adgang til sundhedsordninger, pension eller løn under sygdom. Og tilmed er de ofte udsat for overgreb og seksuel chikane bag arbejdsgivernes høje husmure.
Derfor har Ulandssekretariatets samarbejdspartner CUT-A siden 2012 ført kampagne for at gøre op med hushjælpernes elendige arbejdsforhold og sikre dem anstændige arbejdsvilkår og adgang til sociale sikringsordninger. Blandt andet har CUT-A, der samler 75 små og store fagforeninger, undervist kvinder om anstændigt arbejde, oplyst om arbejderes rettigheder og presset på for, at regeringen ratificerede ILO’s konvention om hushjælpere. CUT-A har også ført en kampagne for hushjælperes rettigheder, som er søsat på globalt plan af den internationale fagbevægelse IFS og FN’s arbejdstagerorganisation ILO.
Indsatsen har bragt hushjælpernes forhold så højt på dagsordenen i Paraguay, at regeringen i maj måned underskrev den såkaldte konvention nr. 189 om hushjælpernes rettigheder.
En halv mindsteløn
Flere end 200.000, primært kvinder, arbejder som hushjælpere eller tjenestefolk i private hjem i Paraguay, der har 6,7 millioner indbyggere.
En af disse tjenestepiger er Fidelina. Hun arbejder fra 6 morgen til 6 aften hos en familie i Encarnación, provinshovedstaden i Itapúa i den sydlige del af Paraguay. Hun begynder dagen med at give familiens børn morgenmad og sørge for, at de kommer i skole.
”Og sådan bliver det ved hele dagen med rengøring og tøjvask og oprydning. Det er hårdt,” siger hun.
Ikke mindst, fordi hun hele tiden skal sige nej til overarbejde og opgaver, som hun ikke er ansat til. Oven i hatten tjener hun kun 600.000 guarani om måneden. Det svarer til 770 kroner og er det halve af minimumslønnen i Paraguay. Det dækker kun lige huslejen og de basale fornødenheder for Fidelina og hendes datter.
Fidelina er endda bedre stillet end mange andre tjenestepiger i Paraguay. Hun har fri noget af lørdagen og hele søndagen, og så bor hun ikke hos sin arbejdsgiver.
Lever i isolation
Hver fjerde indbygger i Paraguay er så fattig, at sult er et dagligt fænomen. For nogle af disse mennesker, er livet som tjenestepige en vej ud af sulten.
Allerværst stillet blandt tjenestepigerne er de fattige, unge kvinder uden uddannelse, der rejser fra landet ind til byerne og får arbejde i velstillede folks hjem. Her får de et værelse og en arbejdsdag, der snildt sniger sig op på 14 timer. Og de er heldige, hvis de kan få fri om søndagen.
De har ingen familie og venner i nærheden og lever i isolation. De står alene over for en arbejdsgiver, der ofte presser dem til flere opgaver, end de er ansat til. Og de er lette ofre for overgreb og chikane.
Netop isolationen og det at stå alene over for en arbejdsgiver er noget af det, Fidelina er mest glad for at have brudt med, siden hun blev medlem af den halvandet år gamle fagforening for tjenestefolk i Encarnación. Her finder hun ligesindede og ikke mindst mod til at stå fast over for arbejdsgiveren.
Fagforeningen er dannet med støtte fra CUT-A og er medlem af organisationen. Fagforeningen har i dag mellem 60 og 70 medlemmer.