Fagbevægelsen skal føre Tunesien ud af politisk dødvande
Mordet på den ledende, tunesiske oppositionspolitiker Mohamed Brahmi, der 25. juli blev skudt og dræbt uden for sit hjem i en forstad til Tunis, blev startskuddet til massive demonstrationer og protester, som stadig præger store dele af det nordafrikanske land.
Nyheden om dette andet drab på en ledende oppositionspolitiker inden for et halvt år sendte landet direkte ud i en politisk krise med højlydte krav fra demonstranter og oppositionspolitikere om regeringens øjeblikkelige afgang.
Siden har Tunesien befundet sig en politisk benlås. En situation, som landets største faglige hovedorganisation UGTT, Ulandssekretariatets samarbejdspartner, står i spidsen for at finde en løsning på.
Organisationen betragtes af både mange politikere, kommentatorer og en stor del af befolkningen som den eneste organisation i Tunesien, der er stærk og uafhængig nok til at føre landet ud af det nuværende politiske dødvande.
”Vi har været med til at bygge det her land op som et moderne land. Vi har kæmpet mod kolonisering og bidraget til revolutionen i 2011. Vi vil fortsætte vores rolle,” siger UGTT’s generalsekretær Houssine Abbassi til nyhedsbureauet Reuters.
Endnu ingen løsning
I den seneste måned har UGTT med Houssine Abbassi i spidsen derfor forsøgt at få oppositionen på den ene side og det regeringsbærende, islamiske parti Ennadha på den anden side til at enes om en løsning, der kan sætte et punktum for den politiske krise.
”Forhandlingerne bølger frem og tilbage. Og selv om der endnu ikke er noget konkret resultat, er det positivt, at parterne overhovedet forhandler i stedet for at sidde i hver deres lejr,” siger Sofie Okkels Birk, Ulandssekretariatets udsendte i Tunesien.
UGTT koordinerer tæt med den tunesiske fløj af menneskeretsorganisationen Human Rights League, advokaternes sammenslutning L’ordre National des Avocats og ikke mindst med den store arbejdsgiverorganisation UTICA, som under krisen har valgt side mod regeringen.
Store dele af Tunesien har været præget af demonstrationer, protester og uro siden mordet på Mohamed Brahmi, men også den politiske, demokratiske proces er sat helt i stå.
6. august erklærede formanden for den forfatningsgivende forsamling alle aktiviteter suspenderet i et forsøg på at få alle parter til forhandlingsbordet. I dagene forinden havde 65 af de 217 medlemmer nedlagt arbejdet i protest mod regeringen. De har siden opretholdt en sit-in foran forsamlingsbygningen. Forsamlingen blev valgt i oktober 2011 ved Tunesiens første demokratiske valg nogensinde med det formål at skrive landets nye forfatning.
Presset fastholdes
UGTT selv kræver, at den nuværende islamisk ledede regering går af og erstattes af en teknokratregering frem til et kommende valg. Det krav deles af oppositionen, som oveni kræver, at den forfatningsgivende forsamling opløses, og at en komité af eksperter afslutter dens arbejde. Det sidste afviser regeringspartiet Ennadha blankt. Men den seneste uge har partiet åbnet op for muligheden for at indsætte en ny regering. Men først når arbejdet med forfatningen er færdigt.
Selv om det er uvist, hvornår forhandlingerne vil føre til et resultat, vil presset på regeringen blive fastholdt, vurderer Sofie Okkels Birk.
”Den seneste måneds demonstrationer og sit-ins tynder lige så stille ud. Befolkningen begynder at vende tilbage til deres hverdag. Men oppositionen er nødt til at blive ved. Den kan ikke lægge sig fladt ned,” siger hun.
Den politiske krise forværrer landets problemer. I forvejen beskyldes regeringen for at have kørt Tunesiens økonomi i sænk og have gjort alt for lidt for at løse landets sociale problemer og den voksende arbejdsløshed.
Ikke mindst anklages regeringen for at holde hånden over fundamentalistiske salafister og de såkaldte ’Komiteer til beskyttelse af revolutionen’, som, mange mener, står bag overfald på demonstrationer, oppositionspolitikere, journalister og fagligt aktive. Og for ikke at have forhindret, at foreløbig to fremtrædende politikere er blevet koldblodigt myrdet ved højlys dag.