Faglig leder i Bangladesh: Fabriksejere bør tiltales for mord
Rana Plaza-katastrofen i Bangladesh var ikke en ulykke. Det var mord. Og fabriksejerne burde tiltales for drab.
Det siger Nazrul Islam Khan, generalsekretær for BILS, Bangladesh Institute of Labour Studies, dansk fagbevægelses samarbejdspartner i Bangladesh.
Hans anklage mod fabriksejerne kommer op til årsdagen 24. april for det bygningskollaps, der kostede mindst 1.130 tekstilarbejdere livet og invaliderede flere end 2.500.
”Det var ikke en ulykke. Bygningen var forkert konstrueret, og de lokale myndigheder havde dagen inden advaret fabriksejerne om risikoen for, at bygningen kunne falde sammen, og beordret fabrikkerne lukket. Men om morgenen den 24. april 2013 blev arbejderne alligevel tvunget af fabriksejerne til at gå på arbejde i bygningen. Det er derfor, det burde kaldes ’industrielt mord’,” siger Nazrul Khan.
Han mener, at ejerne af fabrikkerne i Rana Plaza burde tiltales for drab, netop fordi de tvang arbejderne ind i bygningen til trods for, at de kendte til risikoen.
”De har overtrådt så mange sikkerhedsregler, og dermed er de skyld i arbejdernes død og lemlæstelse,” påpeger Nazrul Islam Khan.
Vestlige firmaer vil ikke betale
Den otte etager høje Rana Plaza-bygning rummede fem beklædningsfabrikker. Den lå uden for hovedstaden Dhaka, i forstaden Savar, hvor også mange af de tusinder arbejdere boede.
Her et år efter katastrofen har mange svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Blandt andet, fordi det er gået uendeligt langsomt med at få udbetalt økonomisk kompensation til de overlevende og efterladte familier.
Nogle har fået økonomisk hjælp fra regeringen, andre fra udenlandske organisationer, og nogle hundreder har fået støtte direkte fra det irske tøjfirma Primark. Firmaet er ét af 28 vestlige mærkevare-firmaer, der fik syet tøj i bygningen. 14 af dem er oplistet på arbejdsmarkedsorganisationen ILO’s hjemmeside som bidragydere til den internationale kompensationsfond.
På listen findes også det danske arbejdstøjsfirma Mascot, mens tøjgiganten PWT-group har afvist at deltage. PWT/Texman har hovedkvarter i Aalborg og er moderfirma for blandt andre Tøjeksperten.
Den internationale fond vil i forbindelse med årsdagen udbetale kompensation, der svarer til knap 3.500 kroner, til de overlevende familier.
Erstatninger fra private fonde
Ulandssekretariatet har tidligere i Bangladesh mødt en række kvinder, der er ofre eller pårørende til ofre for kollapset af Rana Plaza, og som et særligt projekt støttet af LO og Ulandssekretariatet har hjulpet.
De har alle meget vanskeligt ved at få pengene til at slå til. De kan ikke få arbejde, og de er nu alene med deres små børn.
En af dem er 25-årige Shonabanu. Hun var gravid i sjette måned, da hendes mand forsvandt under brokkerne af Rana Plaza. Hans lig er aldrig blevet fundet, og derfor har Shonabanu ikke ret til at få erstatning fra regeringen. Men hun er en af dem, der har fået særlig erstatning fra tøjfirmaet Primark, ligesom hun har modtaget støtte fra BILS og fra fire andre fonde og organisationer.
I alt har Shonabanu fået erstatninger, der svarer til knapt 11.000 kroner, og hun bor i dag med sin baby og sin syvårige datter hos sin afdøde mands bror.
Asha var bare 18 år og gravid med sit første barn, da hendes mand blev dræbt i kollapset. BILS har støttet Asha i forbindelse med fødslen, men hendes svigerfamilie har afvist at hjælpe og har krævet halvdelen af den kompensation, hun kunne få fra regeringen. Asha og hendes søn må i dag klare sig som de bedst kan under samme tag som hendes mor og 16-årige kusine. Hun har modtaget private kompensationer svarende til godt 6.000 kroner.
Sharmin på 24 år er alene med sin nyfødte søn, efter at hun også mistede sin mand ved katastrofen. Hun bor på en udlejers nåde i et slumkvarter i Savar, for hun har intet arbejde – og ingen til at passe barnet, hvis hun kunne få et. Hun har modtaget kompensation fra regeringen og et beløb på knapt 4.500 kroner fra private fonde.
Brug for bedre standarder
Nazrul Khan fra BILS mener ikke, at de eksisterende standarder for kompensation er tilstrækkelige. En aftale indgået med ILO gælder for eksempel kun for ofre fra Rana Plaza. Men der er mange andre tekstilarbejdere, der arbejder i livsfarlige bygninger. BILS ønsker derfor, at den aftale kommer til at gælde for alle.
”Et af problemerne er, at ejerne påstår, at de ikke har mulighed for at betale mere i kompensation til arbejderne,” siger Nazrul Khan.
BILS har efter Rana Plaza-kollapset deltaget i koordinationen af oprydningsarbejdet og oprettet et sundhedscenter for ofrene.
Der anslås at være omkring 5.000 tekstilfabrikker i Bangladesh, der er verdens næststørste eksportør af tøj efter Kina. Sikkerheden er presset i bund, og brande og sammenstyrtninger har hørt til dagens uorden i årevis. Ifølge den amerikanske organisation International Labour Rights Forum er mindst 1.800 tekstilarbejdere blevet dræbt på grund af manglende sikkerhed i Bangladesh.