Faglige kurser gav pote: Nu har Maribel flere penge, og børnene går i skole
Overfyldte buser, tunge lastbiler og nedslidte taxaer suser konstant forbi på hovedvejen Paseo Rubén Dario i Nicaraguas hovedstad Managua. Trafikstøjen er overdøvende, og man skal småråbe for overhovedet at kunne tale sammen. Her har Maribel Baldizon arbejdet som gade- sælger, siden hun var 7 år. I dag – cirka 30 år senere – er den tunge frugtkurv erstattet af en lille, velbesøgt frugtbod ved busstoppestedet, hvor Maribel arbejder sammen med sin mand og sin mor.
Smil og frugtsalat tiltrækker kunderne
”Tidligere kunne jeg finde på at være ubehøvlet over for folk, fordi jeg ofte selv blev behandlet dårligt som gadesælger. Jeg tænkte ikke over, at det skræmte kunderne væk og var dårligt for min forretning. Men nu har jeg fået kursus i god service af CTCP, så nu smiler jeg og ønsker alle en god dag – og jeg sælger meget mere end førhen.”
Maribel Baldizon har solgt frugt på gaden, så længe hun kan huske, men før skete det alene og uden den nødvendige faglige viden. I dag er Maribel medlem af forbundet for arbejdere i den uformelle økonomi CTCP (La Confederación de Trabajadores por Cuenta Propia), der har givet hende faglige kurser i hygiejne, marketing, økonomi og god forretningsførelse.
”Jeg har lært så mange nye ting på CTCP’s kurser, som jeg bruger hver eneste dag. For eksempel sælger jeg i dag frugtsalat og frugtspyd, fordi jeg nu ved, at man kan sælge mere ved at tilbyde andre og bedre produkter end konkurrenterne,” fortæller Maribel glad.
Fra analfabet til student
”Børn skal gå i skole – ikke arbejde på gaden,” understreger Maribel bestemt. Selv har hun sendt alle sine seks børn i skole. For erfaringen er, at når forældrene tager faglige kurser, stiger deres indtjening og børnene kommer i skole.
”Uddannelse er den eneste vej frem,” siger Maribel og forsætter: ”Jeg vil være en rollemodel for mine børn og vise dem, at det kan betale sig at gå i skole, og derfor bliver jeg ved med at uddanne mig.”
Maribel har været igennem en fantastisk rejse fra at være analfabet til at gennemføre både folkeskolen og gymnasiet som voksen. Og hun er ikke færdig. Målet er en universitetsuddannelse.
Et hårdt liv uden sikkerhedsnet
Selvom Maribels liv i dag ser meget lysere ud end tidligere, er hun stadig bekymret for fremtiden.
”Min mand og jeg er i stand til at forsørge familien og sende alle vores børn i skole for det, vi tjener her i boden. Men vi har ingen mulighed for at spare op, og det bekymrer mig. Hvem skal passe os, når vi bliver gamle eller betale vores hospitalsregninger, hvis vi bliver syge?”
Maribel arbejder flittigt og hårdt i sin lille frugtbod – hver dag fra fire om morgenen til cirka otte om aftenen. Nærmest hele familiens liv udspiler sig omkring frugtboden. Børnene går til hånde efter skole eller læser lektier. Maribel kan tjene fra cirka 25 til 140 kroner om dagen. Det er en usikker indtægt, som afhænger meget af ”dagsformen” hos dem, der køber frugten.
Maribel Baldizon og hendes mand er en del af den uformelle økonomi – og derfor uden nogen form for social sikring og pension. I Nicaragua arbejder 70 procent af arbejdsstyrken i den uformelle økonomi. På verdensplan anslås det, at måske op til to milliarder mennesker er beskæftiget i den uformelle økonomi.
Derfor har ILO’s medlemsstater de seneste to uger drøftet, hvordan man kan formalisere jobs i den uformelle økonomi og derved – på sigt – forbedre vilkårene for Maribal, hendes mand og alle de andre arbejdere uden overenskomster, reguleret arbejde og socialt sikkerhedsnet.
Læs mere om fagbevægelsens og Ulandssekretariatets oplysningsindsats om uformel økonomi her.
