Fagligt arbejde over grænsen skal hjælpe migrantarbejdere
Når danskerne sætter tænderne i en ananas fra Costa Rica, er den med stor sandsynlighed dyrket af nicaraguanske migrantarbejdere, som ofte arbejder til en ringe løn og uden de sociale goder som sygeforsikring og pension, de har krav på.
Men en helt ny aftale skal over de næste tre år skabe bedre forhold for de omkring 400.000 nicaraguanere, der i dag arbejder i nabolandet Costa Rica. Aftalen blev indgået i sidste måned mellem de to hovedorganisationer ANEP i Costa Rica og Ulandssekretariatets samarbejdspartner FNT i Nicaragua.
Ifølge Ulandssekretariatets programkoordinator i Nicaragua John Koldegaard er aftalen et afgørende skridt mod ordnede forhold for migranterne:
”Det er nyskabende, at fagforeningerne begynder at arbejde på tværs af grænserne og løser opgaver som disse til fordel for arbejderne,” siger han.
Mange lever illegalt
De 400.000 nicaraguanske migranter arbejder primært i Costa Ricas landbrugssektor, hvor de dyrker kaffe, bananer og ananas. Eksempelvis anslås langt over halvdelen af de ansatte i ananasproduktionen at være nicaraguanske migranter. Andre finder arbejde som hushjælpere, vagtfolk, i byggeriet eller i den kollektive transportsektor.
Mange af migranterne opholder sig illegalt i landet. Det gør det nemt for arbejdsgiverne at presse lønnen og slippe uden om forpligtelser som sygeforsikring og pension. Og de nicaraguanere, der opholder sig legalt i Costa Rica, bliver ansat på korte kontrakter og går dermed glip af de rettigheder, der hører med til en fastansættelse.
En vanskelig opgave
De to landsorganisationer, der begge dækker både det private og det offentlige arbejdsmarked, har indskrevet en fælles fagforening under navnet ANEP-FNT hos det costaricanske arbejdsministerium.
FNT har desuden udstationeret en medarbejder i ANEP’s hovedkvarter i Costa Ricas hovedstad San Jose. Hans opgave er at skabe kontakt til de nicaraguanske arbejdere og få dem til at organisere sig i den nye fælles fagforening, så de kan opnå de arbejdstagerrettigheder, de har krav på ifølge Costa Ricas arbejdsmarkedslov.
Det bliver en vanskelig opgave. Mange nicaraguanere frygter nemlig at blive sendt ud af landet, hvis de kræver deres ret, hvad angår løn, ansættelse og adgang til den offentlige sygeforsikring. Og opgaven bliver ikke lettere af, at mange opholder sig illegalt i Costa Rica og derfor forsøger at leve skjult.
Ordnede forhold
Ved underskrivningen af den nye samarbejdsaftale i sidste måned havde den nye, fælles fagforening 80 medlemmer. Et tal, der kan synes forsvindende lille i forhold de 400.000 migrantarbejdere. John Koldegaard er da heller ikke i tvivl om, at det bliver et slidsomt arbejde at få organiseret de nicaraguanske arbejdere i Costa Rica. Men han er også optimist:
”Jeg tror, det her initiativ kan hjælpe mange til at få bragt deres løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med costaricansk lovgivning.”
Ulandssekretariatet støtter FNT i arbejdet på tværs af landegrænsen. Det samme gør FN’s arbejdsorganisation ILO, der har sit regionale kontor i Costa Ricas hovedstad San Jose.